Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa ny Trækfugle, medens om Natten Skrigene
af Regnspover, Dykænder og mange andre
Arter vidner om den Strøm af Fugle, der gaar
hen over Landet, og som naar sit Højdepunkt
i de sidste Dage af Maaneden og første Halvdel
af Maj, i hvilken Tid de allerfleste Sangere og
andre insektædende Arter som Svalerne
kommer; omkring Midten af Maj viser sig de senest
kommende Arter, Mursejler, Gulbug og
rødrygget Tornskade, og nu indtræder en
Stilstand, indtil i Juli Efteraarstrækket indledes
af enkelte nordiske Vadefugle.
August—September vrimler Danmark af trækkende Arter;
langs Kysterne findes utallige Skarer af alle
Slags Vadefugle, medens Skovkanter og Krat
til Tider er saa fyldt af smaa Sangfugle, at de
gør Indtryk af at være levende, og Skrigene af
de om Natten trækkende Arter forraader, hvad
der foregaar i Luften. I Oktbr forsvinder de
fleste, og i Novbr er T. i alt væsentligt forbi.
Men samtidig kommer N. og Ø. fra i Mængde
højnordiske Svømmefugle, Ænder og Alkefugle
og befolker de danske Farvande og Indsøer,
medens Drosselarter (Sjagger, Vindrossel) og
Finker (Dompap, Bjergirisk) flokkevis kommer
til Skove og Marker. — Langtfra alle
Trækfugle, der hører hjemme i den samme Egn,
kommer samtidig; fra den Dag, den første
viser sig, til Tallet er fuldt, gaar der ofte en
Maaned; de første Stære indfinder sig ofte
henimod Midten af Februar, men først hen i Marts
er alle ankomne.
T.’s Afhængighed af Dagstiderne.
Som omtalt trækker nogle Arter om Dagen,
andre, det langt overvejende Tal, om Natten,
hvilket menes at være for at undgaa Rovfugles
Efterstræbelser; om Dagen trækker særlig
Rovfugle og andre store Arter; hyppig ses
Musvaager, Kragefugle, Gæs, af mindre Arter Viber,
Lærker, Bogfinker. Dagtrækket foregaar mest
i Morgen- og Formiddagstimerne, Aftentrækket
begynder i Skumringen og er endt før Daggry.
Vejrets Indflydelse paa T. I det
hele og store foregaar T. til ret bestemte Tider
med kun ringe Spillerum for de enkelte Arters
Vedkommende, men Ankomsttiden beror
sikkert mere paa Vejret i de Egne, hvor Fuglene
kommer fra, end i dem, hvor de trækker hen;
ofte nok ser man, at nogle kommer for tidlig
og lider Mangel paa Næring ved indtrædende
Frost og Sne. Ogsaa ved Borttrækket om
Efteraaret er der nogen Forskel i Tid, men største
Delen sørger dog for at være paa den sikre
Side og komme bort i Tide; Stærene f. Eks.
forsvinder snart efter Midten af Oktober, selv
om Vejret er mildt og Føden rigelig. En
direkte Indflydelse af Vejret kunde det synes,
naar Forstuesvalerne flygter for de første
Frostnætter i Septbr, men rimeligvis er det,
fordi Kulden dræber de Insekter, der tjener
dem til Føde. Fuglene trækker helst i godt
Vejr, nødig i Kulde og Storm; indtræder saadant,
gøres der ofte Ophold, og store Skarer slaar sig
ned et Sted for at forsvinde den første gode Nat
(Snæpper). Regn og Taage synes ikke at hindre
T., men bevirker, at Fuglene søger lavt ned.
Selskabelige Forhold under T.
Nogle Arter trækker enkeltvis (f. Eks. Ørn,
Glente), andre i mindre Flokke, atter andre i
uhyre Skarer. I Almindelighed holder vel hver
Art sig adskilt fra andre under T., men tit
findes saa talrige Flokke af forskellige Arter
samtidig paa Luftens brede Landevej, at de til
en vis Grad maa blandes; man ser det ved
Fyrtaarnene, hvor der ofte samtidig kommer
mange forskellige Arter, og man hører det paa
de talrige forskellige Stemmer, der samtidig
lyder fra Luften. Det synes almindeligt, at
Hannerne trækker tidligere om Foraaret end
Hunnerne; derimod er der megen Uenighed
om, hvorvidt de unge eller gamle Fugle
trækker først bort om Efteraaret; nogen fast Regel
synes der ikke at være. Et meget drøftet
Spørgsmaal er det, om Flokkene har Førere,
ældre, erfarne Fugle kendte med Vejen; det er
jo ganske umuligt at afgøre, men synes ret
rimeligt.
Fuglenes Evne til at finde Vej
under T. Genstand for utallige Overvejelser
og Drøftelser har det været, hvorledes Fuglene
med usvigelig Sikkerhed finder de lange Veje
frem og tilbage under T., der tilmed for den
allerstørste Dels Vedkommende foregaar om
Natten; at de skulde have en medfødt Evne, et
saakaldt Instinkt, der ledte dem paa Vejen, er
jo i Virkeligheden ingen Forklaring. Helt inden
for Gaadernes Omraade ligger Spørgsmaalet
dog ikke ved en nøjere Betragtning: Først maa
man erindre, at Fugle, der efter Behag kan
hæve sig op i Luften, har et ganske anderledes
Overblik over den Egn, de skal passere, end
andre Dyr; dernæst skal det tages i Betragtning,
at Dyr har en for det civiliserede Menneske
ret uforstaaelig Evne til at orientere sig og til
at genkende en Vej, der blot een Gang er
tilbagelagt; Hestes Evner i saa Henseende er jo
kendte nok; gaar man saa endvidere ud fra,
at de unge Fugle under den første Rejse ledes
af ældre, synes det da ikke helt uforklarligt, at
Fuglene finder Vej i Luften, idet man maa
antage, at de tager Kending af fremtrædende
Dele af de Egne, de passerer, Søer, Floder,
Bjerge, Skove, maaske store Byer; selv om
Natten vil Fuglens Øje kunne skimte
tilstrækkeligt heraf til at vejledes. At det forholder sig
saaledes, synes jo ogsaa klart at fremgaa af
den Erfaring, at Fuglene altid trækker under
det laveste Skylag; i Regnnætter søger de lavt
ned mod Jorden. Kunde de ledes af andre
Ting, f. Eks. af Stjernerne, vilde de selvfølgelig
søge over Skylaget.
I de senere Aartier er der gjort et ivrigt
Arbejde for at faa Forholdene ved T. udredede.
I Erkendelse af, at Enkeltmands Iagttagelser
ikke er tilstrækkelige, er der i forskellige
Lande oprettet et Net af Stationer til Iagttagelse
af Fuglenes Ankomsttider og andre Forhold ved
T. Systematisk var dette gennemført i Ungarn
før Krigen; i Danmark er det ogsaa forsøgt,
men har ikke givet store Resultater. Derimod
er her systematisk udnyttet det store Fald af
Fugle, der i Træktiden sker ved Fyrene; i en
lang Aarrække er der gjort Optegnelser herom
og Prøver af de faldne Arter indsendte til
Zoologisk Museum; vort Kendskab til T. her i
Landet er derved betydelig udvidet. Lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
