Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træk - Trækaal - Trækanker - Trækbasun - Trækforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelser er gjorte andetsteds, særlig i
Storbritannien. I nogle Lande er der af
Private eller med Statsbidrag oprettet særlige
Stationer til Trækiagttagelser; mest kendte er de
tyske Stationer Rossitten ved det kurische Haff
og Helgoland, vel det berømteste Sted til
Iagttagelse af Fugletræk, der overhovedet findes. Et
stort Fremskridt til Udredelse af Trækvejene
skete, da den danske Forsker H. Chr. C.
Mortensen i 1890’erne fandt paa at mærke
Trækfugle med en Aluminiumring med hans Navn og
Adresse, anbragt om Foden; disse Forsøg er
andetsteds optagne i stor Maalestok og har
givet fortræffelige Resultater (se iøvrigt:
ornitologiske Stationer,
Ringmærkning). (Litt. om T. er overvældende, og kun
enkelte Hovedværker kan nævnes. Allerede
Aristoteles omtaler det i sine Skrifter, og
fra det 13. Aarhundrede findes i den tyske
Kejser Frederik II’s Værk, De arte venandi
ganske moderne Anskuelser om T. Fra nyere
Tid kan nævnes: Palmén, »Om Foglarnes
Flyttningsvägor« [Helsingfors 1874]; E.
Homeyer, »Die Wanderungen der Vögel«
[Leipzig 1881]; M. Menzbier, »Die Zugstrassen
der Vögel im europäischen Rusland« [Bull.
Soc. Imp. Nat., Moskva 1886]; Middendorf,
»Die Isepiptesen Ruslands« [Mém. de l’acad. des
Sciences, Petrograd 1885]; H. Gätke, »Die
Vogelwarte Helgoland« [Braunschweig 1891];
R. M. Barrington, The Migration of Birds
etc. [Lond. 1901]; O. Hermann, Recensio
automatica critica of the Doctrine of
Bird-Migration [Budapest 1905]; K. Graeser, »Der Zug
der Vögel« [Berlin 1904]; F. v. Lucanus, »Die
Rätsel des Vogelzuges« [Langenzalza 1922]. Om
T.-Iagttagelserne fra danske Fyr er siden
1888 kommet Aarsberetninger af H. Winge
og R. Hørring, »Fuglene ved de danske Fyr«
i Vidensk. Medd. nat. For. Dels heri, dels i
Dansk ornith. Tidsskr. findes
Mortensen’s Arbejder om Ringmærkning af Fugle.
Iagttagelser fra Rossitten og Helgoland,
henholdsvis af Thienemann og Weigold er
udkomne som Aarsberetninger i talrige Bind af
Journ. f. Ornith.).
O. H.
Trækaal, se Kokaal.
Trækanker, se Anker, S. 773.
Trækbasun, se Basun.
Trækforsøg tjener til at bestemme
Legemers Trækstyrke, Sejghed og Trækelasticitet
(Samhørigheden mellem Trækspænding og
Forlængelse) og udføres i Materialprøvemaskiner
(s. d. og Materialprøvning). Om
Prøvelegemernes Form se
Normal-Prøvelegemer. Trækker man i begge Ender af en
prismatisk Stang med Kraften P, saaledes, at
denne fordeler sig ensformigt over hele
Tværsnittet F, saa vil der overalt i Stangen være en
Spænding σ = P/F, og Stangen vil som Følge
deraf forlænge sig. Er Forlængelsen λ, og
Stangens oprindelige Længde ι, bliver Forlængelsen
pr. Længdeenhed ε = λ/ι. Samtidig vil Stangens
Tværsnit formindskes noget, men dertil tages
der ikke Hensyn ved Beregningen af σ. Maaler
man sammenhørende Værdier af σ og ε eller
P og λ og afsætter dem i et Koordinatsystem
som henholdsvis Ordinat og Abscisse, faar man
en Kurve, der kaldes Materialets
Arbeidslinie, og som anskueliggør Forholdet mellem
Spændinger og Forlængelser. En saadan Kurve
gældende for blødt Staal er vist i Fig. 1.
Arbejdslinien er
forskellig for de
forskellige Stoffer,
men vender
næsten altid
Konkaviteten mod
λ-Aksen. Kun
Læder, Kautsjuk og
Tovværk har en
modsat krummet
Arbejdslinie.
Iøvrigt kan man skelne mellem to Former for
Arbejdslinien, en kort og en lang.
En kort Arbejdslinie er
karakteristisk for de skøre Stoffer som Støbejern, Sten
og Beton. Deres Arbejdslinie danner en jævnt
krummet Kurve lige fra Begyndelsespunktet, og
indtil Bruddet sker; og den totale Forlængelse
i Brudøjeblikket er yderst ringe. Ogsaa
Tværsnitsformindskelsen er forsvindende, og Bruddet
sker efter et Plan vinkelret paa Prøvestangens
Akse, uden at Stangens prismatiske Form
ændres ved Indsnøring. Ved et almindeligt
Trækforsøg, hvor man ikke gør Brug af fine
Maaleinstrumenter, lader disse Formforandringer sig
slet ikke, eller kun mangelfuldt, konstatere, og
man nøjes derfor med at bestemme
Trækstyrken S = P/F, hvor P er Maksimallasten,
og F er Stangens Tværsnit.
En lang Arbejdslinie finder man
hos de sejge Stoffer som Kobber, Svejsejern og
blødt Staal. Hos dette sidste er Kurven retliniet
op til Punktet P, som kaldes
Proportionalitetsgrænsen (se Elasticitet); i
F forlænger Stangen sig pludselig stærkt, den
»flyder«, og F kaldes Flydegrænsen (s.
d.). Under Flydningen bliver Stangen tyndere,
men samtidig øges den indre
Gnidningsmodstand i Materialet, saaledes at Kurven atter
stiger. Naar Punktet B er naaet, begynder
Stangen at snøre sig ind paa et enkelt Sted,
samtidig med at dette forlænger sig stærkt, og kort
Tid efter sker Bruddet her. Ved
Trækstyrken forstaar man Kraften B1B divideret med
Stangens oprindelige Tværsnit (se
Brudspænding). Brudforlængelsen Ob er,
naar den angives i % af Stangens oprindelige
Længde, et Maal for Sejgheden (se
Brudforlængelse), der ogsaa bedømmes ved
Indsnøringen (s. d.). Arealet mellem Kurven
og Aksen Ob er et Maal for den til
Overrivningen anvendte Arbejdsmængde (se
Kvalitetstal). Prøver man at beregne den virkelige
eller effektive Spænding paa Grundlag
af det i hvert enkelt Øjeblik tilstedeværende
Tværsnit, viser det sig, at den stiger under
hele Forsøget, indtil Bruddet sker, og
Brudværdien kan være indtil op imod dobbelt saa
stor som den Værdi, der ovenfor er betegnet
som Brudspænding. Som Trækforsøget og
 |
| Trækforsøg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
