Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Twickenham - Tvigæld - Tvildemoen - Tvillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange af sine fineste Stykker. Der findes
ligeledes en Mængde prægtige Landsteder som
Strawberry Hill opført af R. Walpole 1747,
Orleans House, som en Tid beboedes af Louis
Philippe og flere Medlemmer af Huset Orléans,
York House, hvor Dronning Anna fødtes, og
som indtil 1900 var Residens for Hertugen af
Orléans, Marble House opført af George II til
Grevinden af Suffolk, og senere beboet af
Markisen af Wellesley.
M. H-n.
Tvigæld, egentlig Udredelse af dobbelt
Betaling, var i ældre dansk Ret et Begreb, som
spillede en Rolle ved Straffen for Tyveri, der
undertiden bestod i Bøder til Kongen og til den
bestjaalne, hvilke sidste var fastsat til Igæld
og T., d. v. s. de stjaalne Kosters Værdi med
Tillæg af det dobbelte af Værdien.
P. J. J.
Tvildemoen paa Voss, Hordaland Fylke,
Eksercerplads for Sunnhordland Bataillon af 4.
Division.
M. H.
Tvillinger, to samtidig i samme Kvinde
udviklede Fostre. Som Regel er dette
ensbetydende med to samtidig i samme Livmoder
udviklede Fostre; men to Fostre, af hvilke det ene
udvikles i Livmoderen, det andet uden for samme
(ekstrauterint), maa dog ogsaa kaldes T. Af
Flerfoldssvangerskaber hos Mennesket er
Tvillingsvangerskabet det hyppigste, men Hyppigheden
er forskellig i forskellige Lande.
Hyppigheden af Tvillingfødsler angives saaledes i
Danmark til 1 : 71, i Norge til 1 : 82, i Sverige
1 : 66, i Preussen 1 : 79, i Frankrig
ligesom i Storbritannien 1 : 100, i Belgien
1 : 108. Det synes, som om Tilbøjeligheden til
at avle T. er arvelig, og det ikke alene hos den
hunlige, men ogsaa hos den hanlige Part.
Tvillingsvangerskabet kan opstaa enten ved, at der
samtidig udvikles to Æg, eller ved at der i eet
Æg udvikles to Kim. Det første er det
hyppigste. I saa Fald er de to Fostre ganske
uafhængige af hinanden, undtagen for saa vidt de kan
paavirke hinanden rent fysikalsk af Hensyn til
det begrænsede Rum, i hvilket de begge skal
finde Plads. De kan ogsaa være af forskelligt
Køn (om end de oftest er af samme Køn), og
den indbyrdes Lighed behøver ikke at være
stor. T. udviklede i eet Æg (enæggede T.) er
derimod ganske anderledes sammenknyttede i
Fosterlivet. Der er altid Karforbindelser
mellem deres Afsnit af Kredsløbet i Moderkagen,
saa at de bogstavelig talt »blander Blod«, ja den
ene T. kan helt overtage Kredsløbet for den anden.
I mindre Grad viser dette sig som en uligeartet
Udvikling af de to T. med stort Hjerte og store
Nyrer hos den ene T. og med mere Fostervand
i den ene Æghule; mest udpræget viser det sig,
naar den ene T. er et Misfoster, uden Hjerte
(Acardiacus), stundom dannende en uformelig
Klump (Amorphus). Enæggede T. er altid af
samme Køn og ligner som oftest hinanden
paafaldende. De kan dog, som nævnt, ved Fødslen
vise en indbyrdes meget forskellig Grad af
Udvikling, men dette kan ogsaa toæggede T., idet
den ene T.’s Moderkage breder sig paa den
andens Bekostning. Det er dette Forhold, der
væsentligst har begrundet Antagelsen af en
Overbefrugtning (Superfecundatio) ɔ:
det Forhold, at en allerede svanger Kvinde
kunde blive svanger paa ny. Særlig er denne
Antagelse, der dog ikke synes sikkert begrundet,
bleven støttet ved de Tilfælde, hvor der er gaaet
længere Tid mellem de to T.’s Fødsel (se ndf.).
Paa Efterbyrden kan man se, om det drejer sig
om en- eller om toæggede T. I førstnævnte
Tilfælde er der altid fælles Moderkage, og
Skillevæggen mellem de to Æghuler dannes kun af
de to Amnia (Vandhinder) og kan derfor kun
opblades i to Lag. Ved toæggede T. kan ogsaa
Moderkagerne være sammensmeltede, men de
kan være og er ofte helt adskilte, kun
forbundne ved Æghinderne, og Skillevæggen mellem
Æghulerne er 4-bladet, dannet af begge Amnia
og begge Choria (Aarehinder).
Tvillingsvangerskabet afbrydes ofte før Tiden,
stundom ved Abort, hyppigere ved for tidlig
Fødsel, 4—6 Uger før Tiden. Gaar Kvinden sin
Tid ud, vil hun ofte være særlig besværet ved
den stærke Udspiling af Underlivet. Æggehvide
i Urinen forekommer forholdsvis hyppig i
Slutningen af et Tvillingsvangerskab, ligeledes
hovne Ben.
Fosterlejet kan være meget varierende.
Det ene Foster kan være lejret ved Siden af det
andet, under det andet eller foran dette.
Hyppigst ligger begge i Issestilling, men meget
ofte i forskellig Stilling, og abnorme
Fosterlejer forekommer meget hyppigt; navnlig
ligger anden T. forholdsvis ofte i Skraaleje. Som
Følge heraf er Kunsthjælp tit nødvendig ved
Tvillingfødslen. Denne forløber undertiden
ganske som en sædvanlig Fødsel, stundom endog
paafaldende let (paa Grund af Børnenes
Lidenhed). Men ofte frembyder der sig dog forskellige
Uregelmæssigheder. Fødselens første Afsnit
trækker jævnligt i Langdrag, fordi den stærkt
udspilede Livmoder kun daarlig kan trække
sig sammen. Ogsaa første T.’s Uddrivning kan
tage lang Tid, idet Kraften ikke kan virke
direkte paa den, men virker gennem den anden
T. Naar første T er født, kommer der gerne
en Pause; saa begynder Veerne igen, Vandet
fra det andet Æg afgaar, anden T. fødes, og
derpaa fødes begge Efterbyrder. Den Tid, der
hengaar mellem T.’s Fødsel, kan variere meget,
fra faa Minutter til Timer eller Dage. 1/2—1
Time er vel nok det hyppigste, og mere end et
Par Timer hengaar der sjælden. Men man har
endog set Uger, ja en Maanedstid mellem de to
T.’s Fødsel, saaledes som allerede ovenfor
berørt. I flere af disse Tilfælde, som i det hele
oftere ved T., har man fundet hvert Æg
udviklet i sin Halvdel af en tvedelt Livmoder.
I Svangerskabet kan det ene Foster dø,
medens den anden T. udvikles videre. Der kan
komme Abort af det ene Tvillingæg, medens
Svangerskabet fortsættes med det andet; i
andre Tilfælde kan den tidlig i Svangerskabet
døde T. trykkes sammen til en flad, næsten
uformelig Klump, der følger ud med Efterbyrden
(saakaldet Foetus compressus eller
papyraceus).
Hjælpen ved Tvillingfødselen vil som oftest
indskrænke sig til, at man altid underbinder
den første T.’s Navlesnor dobbelt (for det
Tilfælde, at det er enæggede T. med
Karforbindelser), og at man overvaager Livmoderen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>