Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvillinger - Tvillingerne - Tvillingkrystal - Tvilling-Plov - Tvilum Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig Omhu efter Efterbyrdernes Fødsel, da den
hidtil saa stærkt udspilede Livmoder let kan
blive slap og derfor bløde. Endvidere vil, som
sagt, den ovenfor omtalte Hyppighed af
abnorme Fosterlejer ofte nødvendiggøre Kunsthjælp.
Erkendelsen af, at der findes T., lykkes jævnlig
i Slutningen af Svangerskabet (Røntgenfotografi
kan som Regel løse Spørgsmaalet) og under
Fødselen, idet man ikke sjælden kan føle Dele
af begge Fostre, dog langtfra altid — meget ofte
opdages Tilstedeværelsen af T. først, naar første
T. er født, og man da finder endnu et Foster
i Livmoderen.
Siamesiske T. benyttes ofte populært som
Betegnelse for de
Dobbeltmisdannelser, hvor de to Dele hver for sig viser stor
selvstændig Udvikling, medens Forbindelsen
mellem dem er begrænset til et mindre Parti,
der endog i enkelte Tilfælde har kunnet deles
ved Operation, saaledes at de to T. derefter
har kunnet leve hver for sig; se i øvrigt
Dobbeltmisdannelser. Navnet
siamesisk T. skriver sig fra en 1811 i Siam født
Dobbeltmisdannelse, Eng og Chang, der i 19.
Aarh. forevistes i Europas større Byer. De to
sammenvoksede Brødre giftede sig med to
(ikke sammenvoksede) Søstre og skal have ført
et lykkeligt ægteskabeligt Liv, hvoraf 18 Børn
resulterede. De døde 1874; den ene Broder blev
syg og døde, og den anden, der intet havde
fejlet, døde inden en Time derefter.
Forbindelsen mellem dem dannedes af en armtyk, kort
Bro i Leveregnen; en operativ Adskillelse havde
været mulig.
(Lp. M.). J. P. H.
Tvillingerne (Gemini), 1), det tredie Tegn
i Dyrekredsen, hvori Solen befinder sig fra 22.
Maj til 22. Juni. 2) et Stjernebillede paa den
nordlige Himmel mellem Tyren og Krebsen,
hvori Solen er fra 20. Juni til 18. Juli. Aar 4410
f. Kr. gik Solen ind i T. ved Foraarsjævndøgn,
Aar 2040 e. Kr. vil Solen gaa ind i det ved
Sommersolhverv. Efter Backhouse indeholder
T. 151 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf 1 er af 1. Størrelse, nemlig β = Pollux, og
2 af 2. Størrelse, nemlig α = Castor og γ.
Foruden Castor (s. d.) indeholder T. en hel Del
Dobbeltstjerner som η af 3. og 10. Størrelse
i 1″ Afstand, herfra udstraaler
Stjerneskudsværmen Geminiderne 18.—20. Oktbr, medens
Geminiderne 10.—12. Decbr har deres
Radiationspunkt i Nærheden af Castor. τ er af 5.,
og 12. Størrelse i 1,8″ Afstand, δ af 4. og 8.
Størrelse i 7″ Afstand. μ og ν er 3-dobbelte, og
Pollux er seksdobbelt efter Burnham, W.
Herschel saa den som 3-dobbelt; Hovedstjernen
tilhører Spektraltypen K0, fjerner sig i
Visionsradiens Retning med en Hastighed af 4 km i Sek.
(ε fjerner sig med en Hastighed af 13 km,
medens γ nærmer sig med 12 km i Sek.) og har
efter Elkin en Afstand af 58 Lysaar. Af de
spektroskopiske Dobbeltstjerner ved man om σ,
at dens Periode er kort, nemlig 19 d,6 for η, og
for γ er den derimod lang, ved ζ har man fundet
en Periode paa 10 Dage, og Systemet fjerner sig
med en Hastighed af 7 km i Sek. i
Visionsradiens Retning. Ved Castor paaviste Belopolski
1896, at den svagere Komponent var
spektroskopisk dobbelt med en Periode paa 2,9 Dage;
1905 fandt Curtis, at den klarere ogsaa har en
spektroskopisk Ledsager, og at Perioden er 9,2
Dage. Hastigheden i Visionsradien er for den
klarere 6 km’s Fjernelse, for den svagere 1
km’s Nærmelse i Sekundet. I T. findes der en
hel Del Stjernehobe, den mest fremtrædende er
den 2° N. f. n liggende (M 35), som blev fundet
af Messier 30. Aug. 1764 og af ham beskrevet
som en Hob af smaa Stjerner. J. Herschel
saa heri Stjerner fra 9. til 16. Størrelse, og
Lord Rosse talte paa en Flade af Maaneskivens
Størrelse c. 300 Stjerner. Robert’s Fotografier
viser inden for 13 Bueminutters Radius 620
Stjerner. Dens Afstand er c. 1500 Lysaar. Af
Stjernetaager nævnes den 7° ret S. f. ι liggende
Tvillingtaage, hvis Centra har en Afstand af 32″
fra hinanden — Lord Rosse fandt, at de var
forenede ved Taagemasser— samt den 11° ret
S. f. ρ synlige Ringtaage, der har en Stjerne af
8. Størrelse nær sit Centrum. Den blev set af
Herschel 1787 og er beskrevet bl. a. af d’Arrest
og Lord Rosse. Den har Gasspektrum. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 53; af disse er
kun 2, nemlig η og ζ synlige for det blotte
Øje. Den første, Hovedstjernen i
Dobbeltstjernesystemet, har en Periode paa 231,8 Dage, men
forandrer sin Lysstyrke uregelmæssig, 3m,3 til
4m,2; den anden har en Periode paa 10,2 Dage
og Lysstyrken varierer fra 3,7 til 4,1,
regelmæssig. Hidtil kender man 7 Algolstjerner og 6
kortperiodiske. 1903 fandt man i T. en ny Stjerne;
den blev først paavist af Turner 16. Marts, men
allerede 64 Marts var den fotograferet ved
Harvard-College-Observatoriet og var da af 5.
Størrelse; den tabte hurtig i Lysstyrke, var 25.
Marts allerede af 8. Størrelse og i Oktbr af 12.
Størrelse; nu er den af 17. Størrelse. Dens
Farve var først rød, men senere blev den hvid.
J. Fr. S.
Tvillingkrystal, se Krystalformer.
Tvilling-Plov, se Plov.
Tvilum Kloster, tæt ved Gudenaaen, 11 km
NØ. f. Silkeborg, var grundlagt af Ribe-Bispen
Gunner i 2. Fjerdedel af 13. Aarhundrede som
Bolig for regelbundne Kanniker af
Augustinerordenen. Moderstiftelsen var Dalby Kloster i
Skåne. I Dokumenter nævnes det første Gang
1257, da Gejstligheden i sin Klage over
Christoffer I bl. a. besværede sig over, at Kongen
flere Gange i eet Aar havde gæstet det med sine
Folk og Heste — et Forhold, som i øvrigt
gentog sig under følgende Konger. 1513 tilkøbte
Klosterets Provst sig af Christian II Frihed
for, at der skulde holdes Borgelejeheste her.
Som andre Herreklostre samlede Tvilum sig
efterhaanden et betydeligt Jordegods i nærmere
og fjernere Omegn, saaledes bl. a. i Gjern,
Framlev, Sabro, Hids, Lysgaard, Middelsom og
Houlbjerg Herreder. Ved Reformationen
inddroges det under Kronen og ophævedes; 1537
blev Godset lagt under Silkeborg Slot. Samtlige
Klosterbygninger er for længst nedbrudte paa
Kirken nær, der tjener som Sognekirke; den
udgjorde den nordlige Fløj af det sikkert
firlængede Kompleks og hidrører i sine
oprindelige Partier fra Klosterets ældste Tider.
C. Ngd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
