Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyndareos - Tyndaris - tyndflydende - Tyndnæbbede - Tyndsten - Tyndtarm - Tyne - Tynemouth - Tyngde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjemmefra og drog til Aitolien, hvor Kong
Thestios gav ham sin Datter Leda til Ægte. Da
senere Herakles dræbte Hippokoon og hans
Slægt, vendte T. tilbage og blev atter Konge.
Om hans og Leda’s Børn lyder Sagnene
forskelligt. Almindeligst hedder det, at
Klytaimestra, som siden ægtede Kong Agamemnon
i Mykenai, var deres Datter, medens Helene
(s. d.), hvis Skæbne blev knyttet sammen med
Krigen mod Troja, var Datter af Zeus og Leda.
Hos Homer hedder der i Odysseen, at
Dioskurerne, Kastor og Polydeukes, var T.’s
Sønner, medens de homeriske Hymner tænkte
sig dem som Sønner af Zeus og Leda. Den
efterhomeriske Poesi opfattede i Almindelighed
kun Kastor som T.’s Søn og derfor dødelig.
Saaledes ved Sagnene kun lidet om T. selv. men
saa meget mere om hans Æt.
H. A. K.
Tyndaris, Oldtidsby paa den østlige Del af
Siciliens Nordkyst, anlagt af Syrakus’ Tyran
Dionysios I paa et stejlt Forbjerg. Det var en
ret anselig By, men i Begyndelsen af
Middelalderen blev den affolket. Der findes endnu
Levninger af de gamle Mure, af et Teater og
andre Bygninger.
H. H. R.
tyndflydende, se Gnidning, i Vædsker.
Tyndnæbbede (Tenuiróstres), en nu forladt
Betegnelse, oprindelig brugt af Cuvier 1805
for en Gruppe af iøvrigt ikke nærmere
sammenhørende Spurve- og Skrigefugle, hvis
eneste Fællesmærke var det tynde Næb.
O. H.
Tyndsten kaldes i Juvelérsproget en særlig
tynd Taffelsten (s. d.).
Tyndtarm, se Tarmkanalen.
Tyne [ta^in], Flod i det nordlige England.
Udmunder ved Byen Tynemouth i Nordsøen.
T. opstaar i Northumberlandshire ved Forening
af de 50 km lange Floder North T. fra Cheviot
Hills og South T. fra de penninske Bjerge.
Fra Sammenløbet oven for Hexham løber
Hovedfloden 50 km i østlig Retning til Nordsøen
og danner paa en længere Strækning Grænsen
mellem Northumberland- og Durhamshire. T.’s
øvre Løb gaar gennem smukke opdyrkede
Egne, medens Floden i sit nedre Løb passerer
gennem røgsværtede Fabriks- og
Grubedistrikter. Bredderne neden for Newcastle er
kantede med Højovne, Havnekajer, Skibsværfter og
Dokker. Skønt T. kun har ringe Længde, er
dens Betydning for Skibsfarten enorm. T. er
sejlbar for mindre Fartøjer til Blaydon og for
store Skibe til Newcastle, 13 km fra
Mundingen. Flodtrafikken staar kun tilbage for
Merseys og Themsens, men T.’s Kulhandel er den
største i England. De vigtigste Havne er
Newcastle-upon-T., North Shields og South Shields
(Tyne ports). 1924 ankom til disse Havne med
Last og i Ballast i alt 10762 Skibe med 10843111
t og afgik med Last og i Ballast 10892 Skibe
med 11050906 t. Hjemmehørende i Tyne ports
var samme Aar 69 Sejlskibe med 7704 t og 621
Dampskibe med 723560 t. Paa Skibsværfterne
ved T. byggedes 1924 til den engelske
Handelsflaade 56 Dampskibe paa 122192 t. Udførselen
bestaar navnlig af Stenkul, Jern og Maskiner,
medens der indføres Malme, Tømmer (Props),
Korn og Fødevarer.
M. H-n.
Tynemouth [’ta^inməþ], By i det nordlige
England, Northumberlandshire, paa den
nordlige Bred af Tyne-Mundingen, har Søbade,
Skibsfart og Handel. Tidligere stor
Saltproduktion, som nu helt er ophørt. I T. findes et
gammelt Slot og Ruiner af et Abbedi i
gammelgotisk Stil samt et Marinehospital. T. er
forenet med North Shields til en fælles Kommune.
(1921) 63786 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Tyngde eller Tyngdekraft, den Kraft,
som giver et Legeme Acceleration (s. d.)
mod Jorden, naar det ikke er understøttet,
eller som faar et understøttet Legeme til at
udøve et lodret nedadgaaende Tryk paa
Underlaget. T. paa Jordens Overflade maales ved
den Acceleration, den meddeler et Legeme, som
falder frit, d. v. s. uden at møde Modstand af
nogen Art, altsaa heller ikke Luftmodstand;
den skyldes Jordens Tiltrækning, men er ikke
hele denne Tiltrækning, idet en lille Del af
denne medgaar til at holde Legemet i den
cirkelformede Bane, som det beskriver paa
Grund af Jordens Drejning om sin Akse.
Denne Del er størst ved Ækvator og Nul
ved Polerne, og da selve Tiltrækningen paa
Grund af Jordens lidt fladtrykte Form (se
Jorden) er størst ved Polerne, bliver T., som
den maales ved Pendulforsøg (hvoraf
Accelerationen kan beregnes, se Pendul), voksende
fra Ækvator til begge Poler. T. aftager med
voksende Højde over Havfladen, dels paa
Grund af, at selve Tiltrækningen aftager, dels
fordi en større Del af Tiltrækningskraften
bruges til Centrifugalkraft i de større Højder.
Forandringen i Accelerationen er omtrent 300
Milliontedele cm for hver m, man hæver sig over
Havets Overflade.
Men da dens Størrelse er afhængig af
Massernes Fordeling i Jorden i Nærheden af
Observationsstedet, kan man ikke med
matematisk Nøjagtighed beregne Størrelsen af T. paa
et givet Sted af Jordens Overflade, og de
forskellige Formler, der benyttes hertil, afviger
lidt indbyrdes. Efter en Formel, der skyldes
Helmert, er T.’s Acceleration ved Havets
Overflade g = 980,629 (1—0,00265 cos 2 B).
(1—3,147 . 10~7.h) cm/sek.2, hvor B betyder Stedets
geografiske Bredde og h Højden over Havet,
maalt i Meter. 980,629 er T.-Accelerationen ved
45° Bredde og Havets Overflade. For
Kjøbenhavn (Observatoriets Bredde og Havets
Overflade), har Generalstaben ved Forsøg fundet
Værdien 981,579 cm.
Den almindelige Massetiltrækning, hvorpaa
T. er et Eksempel, er dels undersøgt ad
astronomisk Vej, dels ved Forsøg med Snovægt (s.
d.) eller ved Vejning med almindelig, yderst
fintmærkende, Skaalvægt. Newton (s. d.)
fandt den almengyldige
Massetiltrækningslov, at to Massers Tiltrækning til
hinanden forholder sig som Massernes Produkt
og omvendt som Kvadratet paa deres
indbyrdes Afstand K = C . m1. m2/r2 . Den absolutte
Værdi for Gravitationskonstanten C
kan nu, som Resultat af en lang Række
Undersøgelser, der begynder med Cavendish’s
(s. d.) Snovægtsforsøg. angives til 6,6576 . 10—8 cm3/g2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
