Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyngde - Tyngdeloven - Tyngdepunkt - Tyn nad Vltavou - Tynset - Typar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet Kraften K maales i Dyn, Masserne m i g
og Afstanden r i cm. To Kugler, der hver vejer
1 g, og hvis Centra er 1 cm fra hinanden,
tiltrækker altsaa hinanden med en Kraft paa
omtrent 1 Femtenmilliontedel Dyn (se absolut
Maal). Aarsagen til T. kendes ikke; der er
aldrig med Sikkerhed paavist nogen
Forbindelse mellem den Massetiltrækning, en
Stofmængde udøver, og Stoffets fysiske eller
kemiske Tilstand, og T. staar hidtil uden nogen
kendt Forbindelse med andre Naturkræfter
(jfr. Relativitetsteorien, S. 1079).
A. W. M.
Tyngdeloven, se Newton.
Tyngdepunkt kalder man det Punkt i et
Legeme eller et System af Legemer, der er
Angrebspunktet for Resultanten af parallelle
Kræfter, som virker paa de enkelte Massedele
med Størrelser, der er proportionale med
disses Masser. Et nok saa betegnede Navn
for T. er Massecentrum, da det
foruden den nævnte Egenskab, der spiller en
særlig Rolle over for Tyngden, har en Række
andre, som intet har med Tyngden at gøre,
men betegner T. som Massernes
Midtpunkt. I alle homogene Legemer, der har
et geometrisk Centrum (Kugler, rette Cylindre,
retvinklede Legemer o. fl.) falder T.
sammen med dette. Naar et Legeme paavirkes af
hvilke som helst Kræfter, vil T. bevæge sig,
som om hele Legemets Masse var samlet i T.,
og alle Kræfterne anbragte her. Den samlede
Centrifugalkraft (s. d.), der opstaar,
naar et Legeme roterer om en fast Akse, har
samme Størrelse, som den vilde have, om hele
Legemets Masse var samlet i dets T. Derimod
vil Centrifugalkraftens Angrebspunkt som Regel
falde uden for T. En interessant geometrisk
Sætning, der betegner en Flades eller Linies T.
som dens egentlige Midtpunkt, er funden af
Pappos (s. d.). Det Arbejde, der
udfordres til at løfte et Legeme imod Tyngdekraften,
findes ved at multiplicere Legemets Vægt med
den lodrette Højde, T. er løftet. I
Sammenhæng hermed staar Legemets Tilbøjelighed til
at finde den Stilling, for hvilken T. ligger
lavest.
(K. S. K.). A. W. M.
Tyn nad Vltavou [ti.n-nad-’væltavåu], se
Moldautein.
Tynset, Herred, Glommedal Politidistrikt,
Nord-Østerdal Sorenskriveri, Hedmark Fylke,
1023,9 km2 med (1920) 4094 Indb., altsaa c. 4
pr. km2, udgøres af T. Præstegæld med T. og
Tyldalen Sogne og Brydalen Kapel; det
omgives af Herrederne Alvdal, Kvikne, Tolga og
Øvre Rendal. — Herredet er et Indlandsherred,
liggende paa begge Sider af Glommen (s. d.),
der fra NØ. til SV. deles Herredet i to omtrent
lige store Dele. Selve Glommens Dalføre er en
smuk Skovdal, der i den vel bebyggede Tynset
Hovedbygd udvider sig til en Slette; til begge
Sider af Hoveddalføret ligger betydelige
Fjeldstrækninger, gennemskaarne af talrige større
og mindre Dalfører og Vasdrag. I den V. f.
Glommen liggende Del af Herredet ligger
Grænsefjeldene Høggien (1634 m) og lille
Mælsjøhøgda (1531 m), Rødalshøgda (1437 m) m.
flere; af Dalførerne er i dette Parti det største
Tonnas Dalføre. — Ø. f. Glommen ligger det
mægtige Tronfjeld (Tronn) (1663 m), endvidere
Bellingen (1143 m), Storkletten (1329 m) m. fl.;
Hoveddalførerne i denne Del af Herredet er
Tyldalen (Tyslas Dal), der fra øvre Rendalen
skærer ind i nordlig Retning, Store Telas og
Aumas Dalfører samt Brydalen og Spekedalen
m. fl. Det vigtigste Vasdrag er ovenfor nævnt
under Dalførerne; af Herredets 138 Indsøer er
samtlige smaa med Undtagelse af den i den
vestre Del liggende Savalen (tilhører Herredet
med 16,5 km2. Ved denne Ø ligger Kolbotn,
hvor Arne Garborg opholdt sig og skrev sine
Kolbotnbreve (Oslo 1903).
Af Herredets Areal er 37,2 km2 Ager og Eng,
361,9 km2 Skov, 26,2 km2 Ferskvand, Resten
Udmark, Snaufjeld og Myr;
Hovednæringsvejene er Jordbrug og Fædrift; hvorhos ogsaa
Skovdriften er af Betydning. I tidligere Tid
dreves i T. enkelte Kobbergruber; de
industrielle Anlæg bestaar nu af flere Savbrug samt
Høvlerier, Trævarefabrik, Uldspinderi,
Klæberstenshuggeri, Cementstøberi m. m. —
Bebyggelsen er væsentlig samlet i Hoveddalføret
omkring Kirken, desuden i enkelte andre mindre
Grænder i Glommedalen og i Tyldalen; de fleste
Gaarde, der gennemgaaende er smaa, ligger i
en Højde af 550 m over Havet. En
Hussamling ligger ved Tynset Jernbanestation.
Her er flere Hoteller, Folkehøjskole,
Middelskole, Apotek m. m. T. Sparebank oprettet
1855. Vinterkulden er streng, i Jan. 1893 var
den nede i ÷ 45,6° C. T. Kirke er opført 1793,
den ældre var Stavekirke og af Ærkebiskop
Thore af Nidaros indviet 1211; Tyldalens
nuværende Kirke er opført 1736, Brydalen Kapel
1884. — Af Herredets Veje er de vigtigste
Hovedvejen Oslo—Trondhjem, der gennem
Tyldalen over Tynsetkjølen fører frem til T. og
videre ad Glommens Vestside ind i Tolga, samt
Hovedvejen fra T. over Kvikne til Trondhjem;
desuden findes foruden mange Gaardveje
rodelagte Køreveje fra T. mod S. langs Glommen
til Alvdal og mod N. langs Glommens Østside
til Telneset og fra denne sidste Vej mod S. til
Brydalen m. fl. Den smalsporede
Hamar—Trondhjemsbane gennemskærer Distriktet ad
Hoveddalføret og har Stationerne Auma,
Tynset og Teineset. Antagen Formue 1925 var 13,4
Mill. Kr og Indtægt 2,5 Mill. Kr. (Litt:
»Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]; Tov. Aaen, »T.«
[udgivet 1925, T.]).
(N. S.). M. H.
Typar er en med elektrisk Motorkraft
dreven kompliceret Skrivemaskine, konstrueret af
Werner Schäffer i Berlin og det
schweiziske »Polygraphische Gesellschaft«
i Laupen. Det ny Skriveapparats Bestemmelse
er dog ikke at være et moderne
Kontorinventar, men et mekanisk Apparat, med hvilket der
af ikke forud trykt Bogtekst lader sig danne
plane Trykforme til Mangfoldiggørelse paa
Papir i Stentryk- eller Offsetpressen (se
Litografi). Typarmetoden adskiller sig fra
andre af de senere Aars Forsøg paa at gøre
Bøgernes typografiske Fremstilling til en
litografisk Proces ved ikke at være grundet paa
Brugen af det fotografiske Kamera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
