Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Typar - Type - Type (Typografiens Grundelement) - Typehuse - Typeteorien - Typha - Typhaceæ - Typhlichthys - Typhlops - Typhlopsylla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konstruktionen hviler udelukkende paa mekaniske
Principper, og kan karakteriseres som en Forening
af tre forskelligartede grafiske
Reproduktionsmaader: Skrivemaskinen, Sættemaskinen og
Bogtrykhurtigpressen. Grundmaterialet er
Bogtryktyper, anbragte paa omkring 9 cm lange
Metalstave med 12 Skrifttegn paa hver.
Skrifttegnene staar lodret under hinanden, og mellem
hvert enkelt er der en rund Fordybning, der,
ligesom paa Sættemaskinmatricer med to
Skrifttegn, sammen med en Lineal regulerer
deres vandrette Stilling paa Linierne, medens
en paa langs gaaende Fordybning paa
Metalstavenes ene Side styrer Stavenes frem- og
tilbagegaaende Bevægelse under Produktionen.
Stavene er i det fornødne Antal samlede i
Magasiner, der let kan ombyttes med andre,
omfattende forskellige Skriftformer og Størrelser,
og Maskinen kan indstilles paa enhver ønskelig
Formatbredde inden for Maksimalmaalet, og
med forskellig Skydning mellem Linierne.
Typerne stilles paa Plads i Reguleringslinealen
ved Nedtrykning af Tangenter, af hvilke
Maskinen indeholder i alt 60, der hver styrer to
Typer. Et Klokkeslag varsler Arbejderen, naar
den givne Linie er færdig til Videreførelse, men
i Modsætning til Sættemaskinerne, hvor
Reguleringen til den absolut nøjagtige Formatbredde
iværksættes ved Ordmellemrummenes større
eller mindre Udspiling af Kiler eller konisk
formede Ringe, foregaar Reguleringen af
Typarlinierne ved Ordmellemrummenes Indsnævring.
Paa T. varsles Arbejderen nemlig først, naar
Linien er lidt bredere end den fastsatte
Liniebredde, og Mellemrumstyperne har derfor
paa den ene Side en Fjeder, som, i samme
Øjeblik Linien føres bort til Trykapparatet,
klemmes saa meget sammen, som den rette
Formatbredde kræver. Liniernes Indfarvning sker ved
en Valse med almindelig Bogtrykfarve, og
Altrykningen paa Papir foregaar ligeledes
automatisk. Fejl anslagne Skrifttegn kan under
Arbejdet rettes, men Korrekturændringer
forlanger Omsætning og Aftrykning med efterfølgende
Indklæbning paa de forskellige Steder af
Papirstrimlerne, og Billeder, hvad enten de er
Originaltegninger eller forud reproducerede,
indklæbes paa samme Maade. Typaraftrykkene
lader sig endnu ikke direkte overføre paa
Zinkplade for senere Mangfoldiggørelse ad
litografisk Vej, men maa først gøres egnet dertil ved
at behandles efter Typonmetoden (se Typon).
Herved bliver Fremstillingen lige saa
omstændelig som i den almindelige
Bogtrykteknik, og i kunstnerisk Henseende kan
Typarmetoden ikke staa Maal med godt
Boghaandværk.
E. S-r.
Type (græsk), Grundbillede, Forbillede,
Mønster, Grundform.
Type, Typografiens Grundelement. En T.
bestaar af et Legeme (engelsk body, fransk:
corps), en firkantet Stav, støbt af en
Blylegering (se Skriftstøbning) med et
Skriftbillede (engelsk: letter, fransk: caractère)
paa den ene Endeflade. Typer uden
Skriftbillede kaldes Blindtyper eller
Udslutninger (engelsk: justifiers, fransk: espaces).
E. S-r.
Typehuse, Standardhuse; for at opnaa
Besparelser i Bygningsudgifterne har der i de
sidste Aar været gjort Forsøg med at bygge T.,
hvor de enkelte Dele fremstilles efter
Standardmaal.
Typeteorien (kemisk) var nærmest en
Klassifikationsmaade for de kemiske
Forbindelser og er blevet Grundlaget for Udviklingen af
Begrebet Valens (s. d. og Kemi). De
simpleste Brintforbindelser er de Typer, der ligger
til Grund for Ordningen, og under dem
indordnes alle andre Forbindelser, idet
Brintatomerne erstattes af andre Atomer eller Radikaler.
Oprindelig opstillede Gerhardt Typerne HH,
ClH, OH2 og NH3; det viste sig snart, at de to
første hørte til samme Type, hvorfor ClH
kunde bortfalde som Grundtype; derimod maatte
man optage CH4 som fjerde Grundtype. Til
disse Grundtyper sluttede sig da ClH, SH2,
PH3, SiH4 o. s. v., og ved Erstatning af
Brintatomerne i disse forskellige Typer med andre
Atomer kunde mangfoldige Forbindelser
indordnes under et fælles Skema. Saaledes afledes
| Alkohol | C6H5 H | } O af Vand | H H | } O ved Erstatning af |
| et Brintatom med C2H5, Æter | C2H5 C2H5 | } O ligeledes |
| C2H5; Anilin | C6H5 H H | } N af Ammoniak | H H H | }N ved |
| man multiple Typer, f. Eks. | H2 H2 | }O2, hvoraf |
| afledes | C2H4 H2 | }O2, Glykol. Senere indførte Kekulé |
| blandede Typer f. Eks. Klorbrintevand | OH H ClH | , |
| hvoraf f. Eks. kan afledes | O Cl | } | H SO2. Men T. var dermed |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
