Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkis (Agafit, Kalait) er et Mineral - Tyrkisk Eg, se Quercus - tyrkiske Sprog - tyrkiske Tæpper, se Tæpper - tyrkisk-græske Krige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Findesteder ligger i Megara-Dalen paa
Sinai, hvor T. findes i Sandsten, og forskellige
Steder i det sydlige og vestlige Nordamerika;
ogsaa i Europa er der enkelte Findesteder, men
kun for grøn T., saaledes Jordansmühl i
Schlesien, Reichenbach i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Tyrkisk Eg, se Quercus.
tyrkiske Sprog eller med en nøjere
Betegnelse tyrkisk-tatariske Sprog kaldes en
Sproggruppe, der har været og er udbredt over en
Del af Central- og Vestasien, og som omfatter
alle de under Fællesnavnet Tyrker
sammenfattede Folkeslag samt Tschuwascher og andre
Stammer ved Volgas nedre Løb. De t. S. staar
trods den vidtstrakte geografiske Udbredelse i
meget nøje Forbindelse indbyrdes; fælles for
dem alle, men ikke overalt lige stærkt udviklet,
er de to store Hovedkendetegn, nemlig
Vokalharmonien og de formdannende Elementers
rent udvortes Tilknytning, hvorved den
oprindelige Ordstamme bevares ganske uforandret.
Herved muliggøres navnlig i Verbalbøjningen
Dannelsen af en Mængde Konjugationer ved
Hjælp af enkelte Smaapartikler, der tilføjes
efter hverandre, f. Eks. (de citerede Former er
osmanniske) qo-maq, at sætte, qo-n-maq, at
sætte sig (-maq eller ved den anden
Vokalrække -mek er Infinitivendelsen),
qo-n-usch-maq, at sætte sig i indbyrdes Forbindelse, at
samtale, qo-ma-maq, ikke at sætte,
qo-ja-ma-maq, ikke at kunne sætte, qo-n-usch-a-ma-maq,
ikke at kunne samtale o. s. v. Den
grammatiske Bygning er i alle t. S. ensartet, og
Syntaksens Principper overordentlig klare og logiske;
en folkepsykologisk Gaade er det, hvorledes en
Race, der i øvrigt i Kulturhistorien har ydet
saa forholdsvis lidet, har kunnet skabe sig et
saa udmærket og højt udviklet sprogligt
Meddelelsesmiddel som det, der foreligger i t. S.
Det ældste historiske Mindesmærke af t. S. er
de af Vilhelm Thomsen dechifrerede
Orkhon-Indskrifter, (Litt.: Radloff, »Proben der
Litteratur der türkischen Volkstämme« [8 Bd,
Petrograd).
J. Ø.
tyrkiske Tæpper, se Tæpper.
tyrkisk-græske Krige. Angaaende Tyrkiets
Optræden imod den græske Opstand henvises
til Artiklen Grækenland, »Historie«.
Krigen 1897 fremkaldtes navnlig af
Selskabet Ethnike Hetairia (stiftet over 100 Aar
tidligere af Thessalieren Rhijas og genoprettet
1814), p. Gr. a. Tyrkernes Optræden paa Kreta.
Skønt det allerede i Decbr 1896 begyndte at
se krigersk ud, blev dog kun lidet gjort for at
forbedre den græske Hær, og først i Midten af
Februar paabegyndtes dens Mobilisering. Der
opstilledes under Befaling af Kronprinsen af
Grækenland 1. Division omkring Larissa og 2.
Division ved Trikala og Kalabaka. Hertil kom
endnu nogle Reservebatailloner og Friskarer,
saa at hele Styrken blev 58 à 59000 Mand.
Paa den vestlige Krigsskueplads ved Arta
opstilledes 3. Division, General Manos, der skulde
rykke ind i Epirus. General Manos maatte
imidlertid, efter et forgæves Forsøg paa at trænge
frem i Retning af Janina, holde sig til
Defensiven, da 2 tyrkiske Divisioner rykkede frem
mod Arta (se ndf.).
Tyrkerne samlede en Hær paa 7 Divisioner
under Befaling af Edhem Pasha N. og NV. f.
Larissa med Elassona som Hovedkvarter. 16.
April var dog kun 5 Divisioner fuldt
organiserede. Desuden samledes 2 Divisioner i Epirus.
Allerede 9.—12. April trængte mindre, græske
Friskarer ind paa tyrkisk Grund, men blev
overalt kastede tilbage. 17. April erklærede den
tyrkiske Regering Grækenland Krig og gav
Edhem Pasha Befaling til Fremrykning. Edhem
Pasha’s Plan gik ud paa at rykke koncentrisk
frem fra Linien Elassona—Dømenik mod
Tyrnavos. 1 Division skulde rykke frem fra Koskiøj
(c. 22 km NV. f. Elassona) for at demonstrere.
Endelig skulde et Detachement sikre Kysten.
Den 18. April ved Daggry begyndte Kampen
langs Grænsen, idet Tyrkerne mødte kraftig
Modstand baade ved Melunapasset, paa Papa
Livadia Bjerget og ved Damassi, men henimod
Aften lykkedes det Tyrkerne at opnaa nogle
Fordele ved Melunapasset, hvilket førte til, at
Grækerne rømmede Passet og gik tilbage til en
Stilling paa Højderne ved Mati, tværs over
Vejen fra Elassona til Tyrnovos og omtrent i
Højde med Papa Livadi.
Operationerne gik nu i Staa. I Fronten over
for den stærke Stilling paa Mati-Højderne
indskrænkede Tyrkerne sig foreløbig til en ret
virkningsløs Kanonade, og paa den vestlige
Fløj havde deres Angreb hverken Fremgang
paa Papa Livadia eller ved Damassi.
Den tyrkiske Hær var imidlertid blevet
forstærket, og Edhem Pasha raadede over ikke
mindre end 123 Batailloner, 22 Eskadroner og
33 Batterier, i alt 75000 Mand Fodfolk,
1000—1200 Ryttere og 198 Kanoner.
Tyrkerne var nu Grækerne langt overlegne,
og da det den 22. April lykkedes 6. tyrkiske
Division at trænge frem til Rapsali og Dereli,
og da Tyrkerne nu ogsaa gjorde Fremskridt i
Centrum og paa den vestlige Fløj, forlod
Grækerne deres Stillinger den 23. April om
Eftermiddagen. Larissa blev den 25. April besat af
Tyrkerne, og hermed var Felttoget egentlig
forbi; i Athen blev Regeringen styrtet,
Kronprinsen maatte fratræde Kommandoen, som
overdroges Oberst Smolenski. Den ny
Konseilspræsident Rallis besluttede at henvende sig til
Stormagterne; disses Indgriben vilde imidlertid
tage Tid, saa Hæren foreløbig maatte se at
standse de tyrkiske Hærmasser. Saaledes
opstilledes c. 40000 Mand ved Pharsala, hvorhen
Edhem Pasha fulgte med sin Hovedstyrke. Den
5. Maj angreb Tyrkerne den græske Stilling, og
6. Maj blev Pharsala tagen; den græske Hær gik
tilbage til Domokos.
Endnu en Gang kom det til Kamp, nemlig
ved Domokos, hvor c. 25000 Grækere havde
taget en Stilling. Stillingen angrebes 17. Maj af
5 Divisioner, og der kæmpedes tappert fra
begge Sider, saa at Slaget blev det blodigste
under hele Krigen (Tyrkernes Tab 1750,
Grækernes 485 Mand). Om Aftenen fandt Grækerne
Situationen saa truende, at Hæren beordredes
tilbage til Furka-Passet. 18. og 19. Maj fandt
enkelte Kampe Sted ved dette Pas, men i
Virkeligheden laa Vejen til Athen aaben for
Tyrkerne. Et Telegram fra Tsar Nikolaj til Sultanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
