Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrstrup (Sønder-), Herred - Tyrtaios, græsk Digter - Tyrus, d. s. s. Tyros - Tysfjord, Herred - tyske Befrielsekrig, se Tyskland (»Historie«) - Tyske Bugt, se Nordsøen - tyske Folkeparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrstrup (Sønder-), Herred i
Sønderjylland, det nordøstligste i Haderslev Amt og i
Landsdelen, grænser mod Ø. til Lille-Bælt
mellem Hejlsminde Nor og Avne Vig, mod N. til
Vejle Amt (Nørre-T. Herred), mod V. til Gram
og mod S. til Haderslev Herred. Dets største
Udstrækning er i Ø.—V. c. 24 km med en
største Bredde (omtrent langs
Haderslev—Kolding-Vejen) af 13 km. Arealet er 164,0 km2,
og 1. Februar 19921 fandtes der 1196 Gaarde
og Huse og 5. November 1925 5911
Indbyggere (1910: 5836, 1860: 7064), altsaa 37
pr km2, alt bortset fra Flækken
Christiansfeld, som ligger i Herredet. Overfladen
har mod Ø. Østkystens almindelige Karakter.
Bakketoppene ligger her for det meste mellem
30 og 50 m, og ved Kysten er der Klinter.
Den vestlige Del er derimod mere højtliggende
(Bakketoppene mellem 50 og 90 m), og navnlig
V. f. Christiansfeld ligger et større Plateau helt
over 70 m og indeholder Herredets højeste
Punkt, Højbjerg (89 m); dette og Knivsbjerg
(samme Højde) er da ogsaa Landsdelens to
højeste. Jorderne er for største Delen meget
gode, lermuldede; mindst mod V., navnlig i det
nordvestligste Sogn, Stepping. Af Vandløb kan
nævnes den nordlige Hovedarm af Ribe Aa,
Flads- eller Nørre Aa, hvis øvre Løb paa en
Strækning danner Nordgrænsen; Taps Aa, som
falder ud i Hejlsminde Nor, og Sillerup Bæk,
der falder i Avne Vig og paa et lille Stykke
forinden løber paa Herredets Sydgrænse.
Landbrugsjorden indtager c. 7/8 af hele Herredets
Areal og anvendtes 1924 saaledes: Kornsorter
til Modenhed 6279 ha, Rodfrugter 1705 ha,
andre Høstarealer 132 ha, Brak 685 ha,
Grøntfoder og Græsning 4811 ha, og Høslet uden for
Agermarken 685 ha. Der dyrkes næsten dobbelt
saa megen Hvede som Rug. Af de vigtigste
Husdyr fandtes der 1924: 1754 Heste, 11507
Stykker Hornkvæg, 133 Faar, 110 Geder og
14465 Svin.
Herredet omfatter de 7 Sogne: Stepping,
Frørup, Hjerndrup, Tyrstrup, Aller, Fjelstrup og
Bjerning under Haderslev Provsti og Stift. I
verdslig Henseende hører det til 89. Retskreds
(Haderslev Købstad og Herred, Gram og en Del
af T. Herred) og til 66. Politikreds (samme
Omraade) med Dommer og Politimester i
Haderslev. Gennem Herredet gaar den private
Amtsbane Haderslev—Christiansfeld.
T. Herred hedder i Valdemar II’s Jordebog
Thyurstrophæreth; af dette, som helt hørte til
Hertugdømmet Slesvig, er det nuværende S.-T.
Herred kun en Del, idet dets 8 nordligste Sogne
ved Freden 1864 tilfaldt Danmark og
indlemmedes i det derefter oprettede Kolding Herred
(s. d.) under Vejle Amt. I gejstlig Henseende
benyttes for disse Sogne Navnet Nørre-T.
Herred. (Litt.: Trap, »Danmark«, 4. Udg. IX Bd).
M. S.
Tyrtaios, græsk Digter, levede i Sparta
under den 2. messeniske Krig i Midten af 7.
Aarhundrede f. Kr. Efter et upaalideligt Sagn
stammede han egentlig fra Athen. T. forfattede
Digte i elegisk Versemaal, hvori han formanede
Spartanerne til Tapperhed i Krigen og til
Lydighed mod den bestaaende Statsorden,
desuden Marchsange i anapæstisk Versemaal,
bestemte til at afsynges under Fremrykningen.
Der er opbevaret flere temmelig store Stykker
af hans Digte. De er udgivne af Bergk i Poetæ
lyrici græci, II. Dansk Oversættelse ved A.
Recke (Kbhvn 1866).
H. H. R.
Tyrus, d. s. s. Tyros.
Tysfjord, Herred, Steigen Sorenskriveri,
Narvik Politidistrikt. Nordland Fylke, 1444,6
km2 med (1920) 2863 Indb., altsaa 1,9 pr km2.
T. svarer til Tysfjord Præstegæld og Sogn med
Korsnes Kapel. Herredet ligger paa begge
Sider af Vestfjordens Arm Tysfjorden, og
strækker sig fra Vestfjordens indre Del til den
svenske Grænse. Navnet Tysfjorden fører dog
Fjorden egentlig kun i sin ydre Del omtrent ind til
Hulløen (Ulvøen) i Nærheden af Tysfjord
Kirke. Længere inde deler Fjorden sig i flere
Arme, nemlig Indre Tysfjorden (ogsaa kaldet
Sørfjorden), Mandfjorden, Grundfjorden og
sydligst den lange Hellemofjord, der i sin inderste
Del kaldes Botnfjorden. Den ydre Del af
Tysfjorden sender mod Ø. en liden Arm, der kaldes
Stedfjorden. I Tysfjorden plejer der aarlig at
foregaa et rigt Sildefiskeri. Udbyttet af
Fiskerierne var i 1918 c. 50000 Kr. Særlig i den
indre Del af Herredet findes flere høje Fjelde,
blandt hvilke kan nævnes Naidi (1774 m), Tjorro
(1375 m), Musken (1038 m), Storfjeld (1193 m),
Getsisjok, Gjetfjeldet (1352 m) og, længere mod
N., Fonn Tind (1312 m). I Egnen omkring det
sidstnævnte Fjeld skyder ogsaa en Del af
Snebræen Frostisen sig ind paa Herredets Omraade.
Tæt ved Bunden af Stedfjorden ligger det høje
Fjeld Stedtind, der har Ord for at være
ubestigeligt, og noget længere mod Nord ligger
Kobbenestind (1003 m). T. er, særlig i den
indre Del, et goldt Landskab; lidet af Skov og
lidet af dyrket Mark. Af Arealet er 7,17 km2
Ager og Eng, 94,3 km2 Skov, 98,6 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Myr og evig Sne.
Der er flere Savbrug og en Cementfabrik ved
Kjobsvik. Kobberforekomster og et
Feldspatbrud. De to vigtigste Handels- og
Dampskibsanløbssteder er Kjøbsvik, tæt ved Hovedkirken,
og Korsnes ved Kirken af samme Navn.
Gaardene er gennemgaaende smaa; blandt de
største kan nævnes: Forsaa, Kjøbsvik, Mandfjord
og Rørvik. I T. bor der temmelig mange
Lapper, særlig omkring Bunden af de 3 sydligste
Fjordarme. Herredet staar i
Dampskibsforbindelse med Lødingen. Mærkelige
Helleristningsfund er gjort ved Leiknes og ved Korsnes.
Antagen Formue 1925 var 2,6 Mill. Kr. og Indtægt
1208000 Kr. (Litt: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Nordlands Amt«, I—IV [Oslo
1907—08]; Norges geografiske Opmaaling:
Topografisk beskr. til gradavdelningskart Nr. 10.
Tysfjord [Oslo 1922]).
(P. N.). M. H.
tyske Befrielseskrig, se Tyskland
(»Historie«).
Tyske Bugt, se Nordsøen.
tyske Folkeparti, Det, er efter
Revolutionen 1918 det Parti, hvortil det tidligere
nationalliberale Parti i Tyskland har omdannet sig.
Det havde 22 Repræsentanter i den tyske
Nationalforsamling 1919. Det fik ved Rigsdagsvalget
Decbr 1924 10 % af de afgivne Stemmer og 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
