Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Türr, Stefan - Tyrrell, George - Tyrrhener, Grækernes Navn for Etrusker - Tyrrhenos - tyrrheniske Hav - Tyrs, M., se Sokol - Tyrsting, Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Türr [tyr], Stefan, ungarsk
Frihedskæmper, f. 10. Aug. 1825, d. 2. Maj 1908, var 1848
Løjtnant i et Regiment i Lombardiet og gik
Januar 1849 over til Italienerne samt kæmpede
i Slaget ved Novara som Kaptajn for en
ungarsk Friskare. Han drog derefter til Baden,
hvor han blev Oberst i den republikanske Hær,
og bosatte sig senere i Torino. T. stod i nøje
Forbindelse med Revolutionsmændene Kossuth
og Mazzini, havde Del i Opstandsforsøget i
Milano 1853 og blev derfor henrettet in effigie
i Ungarn. Da han 1855 som engelsk Agent
vovede sig til Bukarest faldt han i Østerrigernes
Hænder og blev paa ny dødsdømt, men paa
den engelske Regerings Forlangende løsladt
lige før Henrettelsen. 1856 kæmpede T. i
Kaukasien mod Russerne. 1859 tjente han i
Garibaldi’s Stab blandt Alpejægerne, fulgte 1860
med ham paa Toget) til Sicilien og senere til
Syditalien, udmærkede sig flere Gange og blev
1861 optagen i den italienske Hær som
Divisionsgeneral og Adjutant hos Kongen. Samme
Aar ægtede han Adetine Wyse (1839—99),
Datterdatter af Lucien Bonaparte, og kom derved
i Forbindelse med Prins Napoleon. 1867 vendte
han efter Amnestien tilbage til Ungarn,
arbejdede for Udsoning mellem Kroatien og Ungarn
og medvirkede ved et stort Kanalanlæg mellem
Donau og Theiss. T. brugtes 1870 i hemmelige
Underhandlinger mellem Frankrig, Italien og
Østerrig og forestod 1881—93 Gennemskæringen
af Landtangen ved Korinth.
E. E.
Tyrrell [’tirə£], George, en af
Modernismens Talsmænd (1861—1909), var født i Dublin
og oprindelig Anglikaner, men gik over til
Romerkirken og blev Jesuit. Han havde en Tid et
intellektualistisk, skolastisk Standpunkt, men
gled efterhaanden over til et mere mystisk,
udpræget personligt og inderligt og dermed bort
fra det officielt katolske. 1904 udgav han Lex
orandi, som viste, at han var ved at komme
bort fra den traditionelle Opfattelse. Han blev
derfor 1906 udelukket af sin Orden, men
underkastede sig. Saa kritiserede han imidlertid den
pavelige Encyklika Pascendi (1907), der var
rettet mod Modernisterne, og blev derfor
ekskommuniceret. 1908 udsendte han Medievalism,
der næsten er blevet Modernismens klassiske
Værk. T. begravedes paa en protestantisk
Kirkegaard.
A. Th. J.
Tyrrhener [-’re-], Grækernes Navn for
Etrusker.
Tyrrhenos [-’re’.], var ifølge et af Herodot
opbevaret Sagn en lydisk Prins, som i
ældgammel Tid udvandrede til Italien i Spidsen
for en Del af Lydernes Folk. I dette Sagn har
man i nyere Tid søgt en Bekræftelse paa den
Antagelse, at Tyrrhenerne eller Etrurerne i
Italien stammer fra Lilleasien.
H. H. R.
tyrrheniske Hav, Det [-’re’n-] (italiensk
Mare Tirreno, lat. Mare tyrrhenum), den
Del af Middelhavet (s. d.), der ligger mellem Italien
mod Ø., Sicilien mod S., Sardinien og Corsica mod
V. og Elba mod N., og hvis Navn skriver sig
fra den græske Benævnelse paa Etruskerne i det
nuværende Landskab Toscana. Det T. H. i
Forening med det liguriske Hav (lat. Sinus
Ligusticus), der ligger mellem Corsica og den
liguriske Kyst, kaldte Romerne Mare Inferum eller
det nedre Hav i Modsætning til det øvre Mare
Superum eller Adriaterhavet.
(H. P. S.). N. H. J.
Tyrs [tyr∫], M., se Sokol.
Tyrsting, Herred i det østlige
Nørrejylland, Aarhus Amt, Skanderborg
Amtsraadskreds. Det omgives mod NØ. af Gern og
Hjelmslev Herreder, fra hvilke det for største Delen
skilles ved Jul Sø, Gudenaa og Mossø; mod SØ.
af Vor og Nim Herreder, hvor ogsaa Gudenaa
for en Del danner Grænsen; mod SV. og NV. af
Vrads Herred, hvor henholdsvis Mattrup
Mølleaa og Salten Aa til Dels løber paa Grænserne.
Herredet har en største Udstrækning i S.—N. af
24 km; i Ø.—V. af 22 km; dets nordligste Sogn,
Rye, er ved Mossø og Salten Langsø næsten
skilt fra det øvrige Herred. Dets hele Areal
er 274,2 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her 2034
Gaarde og Huse og 5. Novbr 1925 8631
Indbyggere (1901: 8055, 1850: 5416, 1801: 3372),
altsaa 34 pr km2.
Overfladen er højtliggende, dels
bølgeformig og dels bakket, Bakketoppene ligger for
det meste over 100 m. Det højeste Punkt (i Rye
Sønderskov) er 162 m, altsaa kun 10 m lavere
end Landets højeste, Ejer Bavnehøj; lidt
nordligere, ligeledes i Rye Sogn, ligger det mere
bekendte »Himmelbjerg« (157), og sydligere i
Herredet ved Vinding naar »Ottehøje« 145 m.
Foruden de nævnte Søer er der mange mindre.
Herredet er skovrigt, ganske særligt i den
nordlige Del, som ved sine storslaaede og meget
afvekslende Naturforhold i det hele frembyder
stor landskabelig Skønhed. Agerjorden er
for en stor Del let og sandet, i Midten dog
ogsaa leret, men uden at være særlig god. Som
Helhed staar Herredet blandt de lavest
boniterede i Amtet, idet der gennemsnitlig gaar
15,5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var
1919: 16308 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l.,
292 ha Tørvemose, 4873 ha Skov og Plantage,
673 ha Hede og Lyngbakker, 551 ha Vej,
Jernbane, Byggepladser o. l., 75 ha udyrkelig Grund
og 1357 ha Vandareal; Havre er den stærkest
dyrkede Kornsort, og Hvede forekommer næsten
ikke. Kreaturholdet var 1924 følgende: 2140
Heste, 11308 Stkr Hornkvæg, 934 Faar og 11838
Svin. (I disse Opgivelser af Arealbenyttelse og
Husdyr er ikke medtaget Vorladegaard Sogn,
som i Statistisk Departements Publikationer er
henregnet til Vor Herred).
Herredet omfatter 11 Sogne under T. og
Vrads Herreders Provsti (Aarhus Stift). I
verdslig Henseende hører det til 50. Retskreds
(T. og Vrads Herreder) med Tingsted og
Dommer i Brædstrup og til 37. Politikreds (49. og
50. Retskreds) med Politimester i Horsens og
Kontorafdeling i Brædstrup; Rye Sogn hører
dog til 51. Retskreds og 38. Politikreds
(Silkeborg). Gennem Herredet gaar Privatbanen
Horsens—Bryrup. — T. Herred, der i Valdemar
II’s Jordebog kaldes Thystinghæreth, hørte i
Middelalderen til Løversyssel, senere til
Skanderborg Len og fra 1660 til Skanderborg Amt,
indtil Aarhus Amt dannedes 1793; 1824 blev
det lagt til det da atter oprettede Skanderborg
Amt, der først 1867 igen optoges i Aarhus Amt.
M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
