Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Naturforhold) - Tyskland (Klima) - Tyskland (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kullejer, hinsides hvilket følger de sachsiske
Mellembjerge eller Granulitbjerge, et lavt, bølget,
for en stor Del løssdækket Plateau, som kun de
dybt nedskaarne Floddale giver Bjergkarakter.
Mod NØ. fortsættes Erzgebirge af Sachsisk
Schweiz, et indtil 723 m højt Plateau af
Kvadersandsten fra Kridttiden, sønderskaaret og
pittoresk udmodelleret ved Elbens og dens
Bifloders Erosion. Böhmens nordøstlige Randbjerge
er omtalt under Preussen. (Litt.: W. Ule,
»Das Deutsche Reich« [Leipzig 1915]; G.
Braun, »Deutschland« I—II [Berlin 1916]; J.
Walther, »Lehrbuch der Geologie Deutschlands«
[Leipzig 1912]).
O. K.
Klima.
T. ligger i den tempererede Zone og har
overvejende vestlige Vinde til alle Aarstider. I
øvrigt indtager T.’s Klima en Mellemstilling
mellem det oceaniske, vesteuropæiske Klima og det
kontinentale, østeuropæiske. I den vestlige Del
af T. mærker man endnu Atlanterhavets
mildnende Indflydelse paa Vinteren. Mod Øst bliver
denne Indflydelse mindre og mindre. Om
Sommeren er Forskellen paa V. og Ø. forsvundet. Det
nordlige T. har langs Vesterhavets og
Østersøens Kyster en ret tidlig Sommer. Mod Syd
stiger Sommervarmen, men dette opvejes til
Dels ved Terrainets mod S. tiltagende Højde,
saaledes at kun de dybere Dalstrøg nyder godt
af Sydens varmere Sommer. Gunstigst stillet er
Egnene omkring Rhinen og de nedre Dele af
Neckars og Mains Dale, baade fordi disse Dale
er dybere nedskaarne end den tyske Del af
Donaudalen, og fordi de saavel nyder godt af
Sydtysklands varme Sommer, som af
Vesttysklands milde Vinter. Dette kan illustreres ved
nogle Eksempler. Middeltemperaturen for koldest
og varmest Maaned er i Bremen: 0,9° og 17,3°
(Middelekstremer: ÷ 14,5° og 29,9°), i Stettin
÷ 0,7° og 18,4° (Middelekstremer: ÷ 14,2° og
30,6°), i Königsberg: ÷ 2,9° og 17,3°
(Middelekstremer: ÷ 18,2° og 32,4°). Dette viser,
hvorledes Vinteren langs Nordkysten bliver
strengere mod Ø., og hvorledes Temperaturens
Svingninger ligeledes er størst mod Ø.
Hannover med 0,4° og 17,3° i Middeltemperatur for
koldest og varmest Maaned (Middelekstremer:
÷ 14,9° og 31,6°) og Berlin med ÷ 0,4° og
18,1° (Middelekstremer: ÷ 16,4° og 33,5°) er
Eksempler paa Temperaturforholdene i det
nordtyske Lavland. I Mellemtyskland hersker
omtrent de samme Temperaturforhold. Som
Eksempler paa Steder i Sydtyskland skal
nævnes Frankfurt a. M. (105 m o. H.) med 0,0° og
19,3° i Middel for Januar og Juli
(Middelekstremer: ÷ 13,6° og 33,1°) og Stuttgart (255 m
o. H.) med 0,5° og 19,1° for Januar og Juli
(Middelekstremer: ÷ 15,9° og 33,1°). I
Modsætning hertil har Nürnberg (315 m o. H.) ÷ 1,5°
og 17,8° for de samme Maaneder
(Middelekstremer: ÷ 18,2° og 32,8), München (530 m. o.
H.) ÷ 2,6° og 17.2° i Middeltemperatur for
Januar og Juli (Middelekstremer: ÷ 18,5° og
30,7°). I begge disse Byer mærkes den østlige
Beliggenhed og Højden over Havet ved en
koldere Vinter, særlig gælder dette München. Det
er af Interesse at se, hvornaar Dagens
Middeltemperatur i de forskellige Landsdele naar
op til 5°. Dette svarer omtrent til Saatiden for
Vaarsæden og giver saaledes et Billede af
Vegetationstidens Varighed. I denne Henseende
er den øvrerhinske Slette og den nedre
Neckardal gunstigst stillet. Dagsmiddel paa 5°
indtræffer der kort før Midten af Marts eller
næsten en Maaned tidligere end i Kbhvn. I
Frankfurt a. M. naar Døgnets
Middeltemperatur op til 5° i tredie Uge af Marts, medens
dette i Nürnberg og München først sker i
fjerde Uge, ligesom i den største Del af
Nordtyskland. Dagsmiddel paa 5° indtræffer i første
Uge af April i et Bælte over Kiel og Stettin til
den nordlige Del af Schlesien, medens
Temperaturen i Danzig og Königsberg først i
anden Uge af April naar denne Højde. Den
aarlige Nedbør har i det nordtyske Lavland en
gennemsnitlig Størrelse af 50—70 cm. Enkelte
Steder, som ved Oders nedre Løb og i Egnen S. f.
Magdeburg, naar Aarssummen lidt under 50 cm.
Lignende Størrelse har Nedbøren paa de
sydtyske Sletter, og kun enkelte Steder ved Main
og Rhinen er den lidt under 50 cm aarlig.
Men overalt, hvor Terrainet hæver sig over
Omgivelserne, giver dette Anledning til
opstigende Luftstrømme og forøget Nedbør. Et
Regnkort over T. viser alle Bjergryggene: Harz,
Thüringerwald, Rhön, Schwarzwald, Schwabiske
Jura o. s. v. som særlig regnrige Egne. Paa
saadanne Steder gaar den aarlige Nedbør op
til 100—150 cm. Toppen af Brocken faar i
Aarsgennemsnit endog 170 cm. Nedbøren er jævnt
fordelt paa Aaret. Ved Vesterhavskysten er
Eftersommer og Efteraar, ligesom i Danmark,
den Del af Aaret, som faar mest Nedbør,
medens denne normalt er mindst i April. Ved
Østersøkysten og i Indlandet er Sommeren
rigest, Vinteren fattigst paa Nedbør. Om
Vinteren falder naturligvis en Del Sne, og dette
gælder i særlig Grad den østlige Del af Landet.
(Litt.: Hellmann, »Klima-Atlas von
Deutschland« [Berlin 1921]).
M. V.
Plante- og Dyreverden.
T. var endnu i den historiske Oldtid et
Skovland, hvori kun smaa Strækninger var dyrket
og ryddet. Løvskov er den naturlige Vegetation
paa god, middelfugtig Jord, medens
Fyrreskoven har hjemme paa tør, sandet Bund. Endnu
er omtrent en Fjerdedel af T.’s Jord Skov, men
denne har dog mistet en Del af sin oprindelige
Karakter. Navnlig er der ofte plantet
Naaleskov paa Løvskovens oprindelige Omraade. Paa
Moræneleret i det nordlige Lavland er næsten
alt Landet taget ind til Agerbrug, og det er
kun smaa Pletter, som er tilbage af Løvskov.
Denne kan ofte være Blandskov af Bøg, Eg,
Avnbøg og Birk, hvortil endnu kommer Lind
og Ahorn, men ofte er Bøgen overvejende og
har mange Steder helt fortrængt de andre
Træarter. Bøgen er fordringsfuld med Jordbund.
Den vantrives baade paa fugtig Bund og paa
tør Sandjord. Bedst vokser den, hvor Jorden
er kalkholdig, saaledes som paa Moræneleret
ved Østersøens Kyster. Der findes smukke
Bøgeskove i det østlige Holsten, i Mecklenburg og
paa Rügen. Ø. f. Weichsels Munding er Bøgen
sjælden og erstattes af Eg. Det er her det
begyndende østeuropæiske Klima med sin strenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
