Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
italienske Renaissancebevægelse optoges i München
ved Gottfr. Neureuther (Kunstakademiet,
Polytechnikum), i Stuttgart ved Chr. Leins (kgl.
Villa ved Berg), Marlock (Banegaard) og
Gnauth, i Berlin ved ovenn., fra Schinkel’s
Skole udgaaede Friedr. Hitzig (Børsen og
Rigsbanken), i Wien med den danskfødte
Theophilus Hansen (1813—91) i Rigsdagsbygningen,
Kunstakademiet, Arsenalbygningen m. fl. De
betydeligste Navne i den nyere Tid er Friedr.
Thiersch: Justitspaladset i München, Ludwig
Hoffmann: Rigsretsbygningen i Leipzig, Ende:
Raadhuset i Leipzig, Paul Wallot:
Rigsdagsbygningen i Berlin, Raschdorff: den ny Berliner
Dom, Th. Fischer i München og Stuttgart og
Otto Wagner i Wien. Fra München udgaar den
tyske Renaissanceretning (Lorenz Gedon
[1844—83]: Th. Schack’s Galleri og Gabriel Seidl
[f. 1848]: Ny Nationalmuseum), fra
Frankfurt Barokken; samtidig bygges der ogsaa i
Rokoko og Empire, i nyere Tid ikke sjælden i et
Afkog af alle Stilarter, til Dels ogsaa i »ny
Stilarter«, af hvilke de fleste sjælden bliver
gamle. Mest Interesse fik Forsøgene paa at
skabe den moderne Forretningsbygning dens
Stil, betinget af moderne Materialer (Jern og
Glas); her skal nævnes »Kaufhaus Wertheim«
i Berlin af Alfr. Messel, der ogsaa gav
Udkastene (fuldført af L. Hoffmann) til
Museums-Nybygningerne i Berlin, »Museumsinsel«.
Banebrydende for moderne tysk Arkitektur bliver
Josef Olbrich (d. 1908; Sezessionshaus i Wien,
Villaer i Darmstadt), Peter Behrens (Berlins
Allgemeine Elektricitätsgesellschafts Bygninger
med »Turbinenhalle«, den tyske
Gesandtskabsbygning i Petrograd) og Belgieren Henry v. de
Velde (Werkbundtheater i Köln); G.
Bestelmayer bygger Münchens Universitet, Wilh.
Kreis, Düsseldorf, Rheinhalle, Max Berg
Jahrhunderthalle i Breslau og Hermann Muthesius
en Mængde Landsteder o. l. Til de mest moderne
Kræfter i Stil og Materiale hører
Ny-Romantikerne Fritz Höger (Hamburg, Chilehaus) og
H. Poelzig (Fabrik ved Posen, Grosses
Schauspielhaus i Berlin, Kapitol sammesteds),
Ny-Klassicisten Heinrich Tessenow (Huse i
Hellerau ved Dresden, Udstillingsbygninger i
Dresden) og som Repræsentanter for en udpræget
konstruktiv Retning: Walter Gropius (Fabrik i
Alfeld, Werkbund-Huse i Köln m. v.), Bruno
og Max Taut, Leipzig (Udstillingspavillon i
Berlin, Gewerkschafts-Huse) og Erich Mendelsohn
(Einsteinturm, Berlin; Fabrik Luckenwalde,
Fabrik i Rusland). Andre fra nyeste Tid: Häring,
Mies van der Rohe, Mahlberg, Kosina,
Rading, Scharoun m. fl.
II. Billedkunst. Den første
»Blomstringsperiode« for tysk Kunst er Karl den Store’s og
hans nærmeste Efterfølgeres Tid. Af det
forholdsvis ringe Antal Arbejder, der er bevaret
til vore Dage, viser saavel de plastiske som de
malede Værker en nøje Tilslutning til og
Afhængighed af oldkristelige og byzantinske
Forbilleder. Baade de udskaarne Elfenbensarbejder
(Diptycher og Smaatavler — Tutilo’s
Elfenbensrelieffer, Otto II’s Diptychon m. v.) og
Miniaturmalerierne i Haandskrifterne er ofte
desto bedre, i jo højere Grad de føles som
tro Kopier af Forbillederne; megen
Skønhedssans og Frihed i Komposition viser bl. a.
Skolen i Metz fra 9. og 10. Aarhundrede. I enkelte
af Miniaturernes »Initial-Ornamentik« med
deres Baand- og Dyreslyngninger mærkes et
originalt Element, og inden for Miniaturernes
Billedverden er det i de lette og frisk udførte
Pennetegningsillustrationer (som i Psalterium
aureum i St. Gallen, hvor der var en Koloni af
irske Munke), at der kan spores
Udviklingsmuligheder. Vægbillederne i Skt Georgskirkens
Skib i Oberzell paa Øen Reichenau fra
Slutningen af 10. Aarh. viser Forbindelsen med
oldkristelig Kunst. — I den romanske
Periodes Begyndelse fortsættes Traditionen i
det store og hele uden Brud, men der mærkes
overalt, selv i de mest raa og formløse Værker,
en Spire til nyt Liv og friere kunstnerisk
Udfoldning. Som i Bygningskunsten indtager tysk
Kunst i Billedhuggerkunsten en førende Stilling
i den ældre Middelalder. I
Billedhuggerkunsten arbejder den frankiske (Bamberg) og
sachsiske Skole med sine Elfenbensarbejder sig
fra 10. Aarh. frem til en djærvere Karakteristik
og mere levende Fremstillinger end den af den
antikke Tradition mere bundne rhinske Skole.
Trods al Naivitet interesserer de første større
Bronzearbejder inden for tysk Kunst ved
Fortællingens Energi og Liv, som i den Biskop
Bernward tilskrevne, med bibelske Relieffer
forsynede Bronzedør (1015) i Domkirken i Hildesheim,
i Bernward-Søjlen (1022) smst. og i
Bronzedøren i Augsburg, i Døbefonter (i Osnabrück
og Hildesheim), Bronzedøren paa Domkirken i
Gnesen og i andet kirkeligt Inventar
(Lysekroner m. m.) Pragtværker fra 11.
Aarhundredrede i Hildesheim og Essen, Relikvieskrin
i Aachen, Deutz, Helligtrekongerskrinet i Kölns
Domkirke etc., i Braunschweig »Löwen«.
Gravmæler (i Domkirkerne i Magdeburg og
Merseburg), udførte i meget fladt Relief i Bronze,
viser vaagnende Interesse, om end meget ringe
Evne, for Portrætfremstilling. Senere end
Bronzeplastikken udvikler sig Træ- og
Stenskulpturen, ofte polykront (dygtige Træstatuer fra
Sydtyrol). Fra Begyndelsen af 12. Aarh.
overrasker det mægtige Relief »Extern-Stenene«
(paa en Klippe ved Horn i Westfalen) ved sin
Patos og Inderlighed i Skildringen af
Korsnedtagelsen. Betydelige Skulpturer, der tegner
Udviklingen gennem 12. Aarh., findes i
Jakobs-Kirken i Regensburg, i Kirken i Gröningen
(delvis nu i Berlins Kaiser Friedrich Museum) og
Frue Kirke i Halberstadt; Kulminationen af
romansk Billedhuggerkunst i 13. Aarh. er
Arbejderne i Wechselburg (særlig Korsfæstelsen), de
prægtige Figurer (Statuer og Relieffer) paa
»den gyldne Port« i Domkirken i Freiberg (c.
1250) og endelig (paa Overgangen til den
gotiske Periode) de ubestridte Mesterværker af
middelalderlig tysk Plastik, de glimrende
karakterfulde Billedhuggerarbejder i Domkirken
i Naumburg (især Stifterparrene, se
Billedhuggerkunst, Tavle XII); her er den
sachsiske Plastik i Monumentalitet, i fin og livfuld
Skildring og kernefuld Karakteristik naaet op
mod de bedste Ydelser af samtidig fransk
Plastik. — I den romanske Malerkunst sker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
