Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Teater) - Tyskland (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbagelagt Stadium; Scenen oplyses ved en Række
Projektører, der er anbragt oppe under
Loftet i Tilskuersalen, og hvis Styrke og
Farvetoner kan varieres. Paa Volksbühne er det
ogsaa lykkedes Instruktør E. Piscator paa
kunstnerisk værdifuld Maade at forene Skuespilkunst
og Film inden for Teatrets Ramme. Fra
November 1924 leder M. Reinhardt atter mindre
Scener baade i Berlin og Wien, og han synes
ogsaa at være vendt tilbage til de enkle
Virkninger. Der arbejdes paa Teatrets Omraade
højspændt for Genrejsning i T., og herom er
Teaturudstillingen i Magdeburg (1927) et
yderligere Vidnesbyrd. (Litt,: E. Devrient,
»Geschichte der deutsch. Schauspielkunst«, I—V
[1848—74]; M. Grube, »Geschichte der
Meninger« [1926]; K. Mantzius,
»Skuespilkunstens Historie«, V—VI [1907—16]; C. Roos,
»Det 18. Aarhundredes tyske Oversættelser af
Holbergs Komedier« [1922]).
R. N.
Presse.
T. kan vistnok gøre Krav paa Æren af at
have frembragt den første Avis i dette Ords
moderne Betydning. Allerede nogle Aar før
1609 — fra dette Aar stammer det ældste nu
eksisterende Eksemplar — udkom nemlig i
Strassburg en ugentlig Avis, og fra Köln udgik
ved samme Tid et Ugeblad. I T. som
andensteds udgjorde Nyhedsstoffet Avisernes
væsentligste Indhold; fremfor alt var det Nyheder
fra Udlandet, fremmede Landes Politik, Hoffer,
Krige o. l., som beskæftigede Pressen. Af
indenlandske Forhold og Begivenheder var det i
Særdeleshed Hoffet, man ofrede Opmærksomhed,
dernæst Udnævnelser, Forordninger etc. Rent
lGkale Nyheder forekom saa godt som slet ikke,
og Artikler, hvori offentlige Anliggender
diskuteredes, kunde ikke forekomme alene af den
Grund, at der ikke var nogen almindelig
politisk Interesse til Stede. Sporedes der rent
undtagelsesvis en Lyst til at øve Kritik over
Statsstyrelsen, sørgede Censuren for, at den
ikke kom til Orde. Avertissementerne
forbeholdtes særegne Blade, »Intelligenzblätter«, som
i Reglen alene kunde udgives i Henhold til
meddelt Privilegium, for hvilket Indehaveren
maatte betale en Afgift til en eller anden
Velgørenhedsindretning. Den manglende politiske
Interesse, Censuren, forskellige økonomiske
Byrder, som paalagdes Aviserne (en høj
Garanti fra Forlæggerens Side, Stempelskat,
Avertissementsskat), og endelig den Koncession, som
enhver Avis maatte have, men som blev givet
og frataget ganske efter Forgodtbefindende —,
alt dette bevirkede, at den tyske Presse gennem
en lang Aarrække viste liden Fremgang,
samtidig med, at den ikke var i Stand til at øve
nogen nævneværdig Indflydelse paa det politiske
Omraade. Slutningen af 1830-Aarene synes
imidlertid at indvarsle en Tidsalder af fri
Kritik inden for den tyske Presse — et Forhold,
som hænger sammen med hele Aandsretningen
inden for det daværende Europa — og i
Begyndelsen af Frederik Wilhelm IV’s Regering
fik Pressen en kort Tid friere Spillerum. De
første ledende Artikler i tyske Blade skriver
sig fra dette Tidsrum, og der stiftedes ny Blade
af liberal og radikal Farve. Det Frisprog,
som nu kom til Orde, ofte i en temmelig
voldsom Form, gjorde dog snart Autoriteterne
ængstelige, og allerede i Febr 1843 blev Censuren
igen skærpet. Den forholdsvis store Frihed,
den preussiske Presse havde nydt, fremkaldte
imidlertid en haardnakket Modstand mod de
ny Tvangsforholdsregler, og Kampen mellem
det fri Ords Mænd og Magthaverne blev bitrere
end nogen Sinde. Først med Begivenhederne
1848, hvorved alle de Baand, som havde
indsnøret Pressefriheden, blev sprængt, kom
denne Kamp til en foreløbig Afslutning, og der
spores straks et voldsomt Opsving. »Kölnische
Zeitung«, som Febr. 1848 havde et Abonnement
paa 9500 Eksemplarer, havde saaledes i April
samme Aar et Abonnement paa 17400.
Reaktionen var imidlertid her som andensteds snart
paa Færde igen og søgte at indføre de gamle
Tilstande; vistnok blev Censuren ikke
genoprettet, men i Preussen blev Stempelskatten atter
indført, samtidig med, at der blev krævet en
betydelig Pengesum i Garanti af
Bladudgiveren. Oppositionelle Blade som »Kölnische
Zeitung« og »Vossische Zeitung« blev uafladelig
advarede og truede. De ledende Artikler, som
for ikke længe siden havde fundet Indgang i
den tyske Presse, maatte vige Pladsen; selv
kommunale Anliggender var det forment at
behandle. Følgen var en betydelig Nedgang i de
ældre Blades Udbredelse og fuldstændig Ophør af
en hel Del nystiftede Aviser, deriblandt det stort
anlagte »Konstitutionelle Zeitung«. Til
Gengæld blev der grundlagt en Del nye Aviser i
Berlin, deriblandt Junkerorganet »Kreuzzeitung«,
som i flere Aar talte Bismarck blandt sine
flittigste Medarbejdere. Fra 1860 blev den tyske
Presses Stilling igen noget friere, for saa vidt
som den Behandling, Aviserne var udsat for
fra Autoriteternes Side, blev mindre brutal,
men stort set var Aviserne derfor ikke mindre
afhængige af de ledendes Villie. Ved Siden af
Chikanerier og Undertrykkelse traadte nu
Bestikkelser, som blev uddelt gennem saakaldte
»Pressebureauer«, der udgjorde egne
Afdelinger under Indenrigsministerierne. Det mest
bekendte af disse er det preussiske, hvis
Blomstringstid falder under Bismarck’s Regime
Skønt fra Begyndelsen af udstyret med
forholdsvis smaa Midler forstod denne Institution
at nyttiggøre disse paa en meget virksom
Maade ved at bestikke de enkelte Medarbejdere og
Korrespondenter ved en Del Blade, ogsaa
udenfor Preussen. Et betydelig større Omfang fik
denne Virksomhed, da Renterne af den
hannoveranske Kongefamilies store Formue kunde
anvendes i samme Øjemed (»Reptiliefond«, s.
d.). Hundreder af smaa Lokalaviser blev
gratis forsynede med Artikler fra Pressebureauet,
for at Regeringens Politik kunde blive
forsvaret i alle Dele af Landet. Det var et
Forhold, som ikke var skikket til at hæve
Journalistikkens Agtelse i det offentlige Omdømme.
Oprettelsen af det tyske Kejserdømme (1871)
skabte ingen Forandring i dette -Forhold, og
stort set indtog den tyske Presse en nærmest
betydningsløs Stilling i politisk Henseende.
Den radikale Omvæltning i T.’s ydre og
indre Forhold, som Verdenskrigen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
