Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmest følgende Tid traadte Kolonispørgsmaal
stærkt i Forgrunden i tysk Politik.
Bankmanden Bernhard Dernburg blev Leder af
Udenrigsministeriets Koloniafdeling. Han
modstod med Fasthed Kritik fra Centrumspartiet af
de Metoder, der fulgtes ved Koloniseringen. Da
Rigsdagen ikke vilde bevilge alle de Penge,
Regeringen forlangte til Krig mod de
genstridige Herreroer i Sydvestafrika, blev den
opløst. Resultatet af de paafølgende Valg blev,
at de koloniseringsvenlige Partier:
Konservative, nationalliberale og de frisindede Grupper
ved indbyrdes Hjælp gik af med Sejren.
1906 indførtes Diæter i den tyske Rigsdag
som det eneste Middel imod Husets stadige
Beslutningsudygtighed. I Aarets Løb traadte
Kolonispørgsmaal stærkt i Forgrunden. Inden
for Centrum rejste sig en heftig Kritik af
Kolonipolitikken i Afrika. Erzberger og
Roeren rettede deres Angreb paa enkelte
Embedsmænd og hele Forvaltningen i Kolonierne, og
Partiets Hovedfører, Spahn, dreves om end
modstræbende med i den skarpe Opposition.
Centrum bragte Lovforslag om Jernbaneanlæg
i tysk Sydvestafrika og om Oprettelse af et
særligt Statssekretariat for Kolonierne til Fald.
Lederen af Udenrigsministeriets
Kolonialafdeling, Arveprins Hohenlohe-Langenburg traadte
derfor tilbage og efterfulgtes af en praktisk
Forretningsmand, Darmstadt-Bankens Leder,
Bernhard Dernburg, et Personskifte, der
udlagdes som et Systemskifte og vandt de frisindede
for Regeringens Kolonipolitik. Dernburg
optraadte med Fasthed over for
Centrumsmændenes Kritik, og da Centrum med Bistand af
Polakker og Socialdemokrater strøg 9 Mill. i den
til Førelsen af den sydvestafrikanske Krig
(Herrero-Opstanden) forlangte Sum paa 29 Mill.
Mark, og et frisindet Kompromisforslag blev
forkastet ved anden Behandling, blev Rigsdagen
opløst. Den preussiske Landbrugsminister v.
Podbielski traadte tilbage fra sin Stilling, da
han blev Genstand for voldsom Kritik paa
Grund af sin Forbindelse med
Tippelskirch-Firmaet, der stod i et indbringende
Forretningsforhold til Kolonidepartementet.
I Valgkampen, der indledede Aaret 1907, greb
Regeringen stærkt ind. Rigskansler v. Bülow
betonede Nødvendigheden af en Parring af
konservativ og liberal Aand til nationalt
Samlingsarbejde. Under denne Parole fandt Valgene
Sted med det Resultat, at baade de
Konservative, de Nationalliberale og de frisindede
Grupper gik frem, medens Centrum blev staaende,
og Socialdemokraterne gik tilbage fra 79 til 43
Mandater. Valgene vakte stor national
Begejstring, og da de socialdemokratiske Nederlag
blev bekendte, bragte store Menneskemasser
Kejseren og Kansleren deres Hyldest (Natten
til 26. Februar). Dermed begyndte i T.’s indre
Politik et Samarbejde mellem Konservative og
Frisindede under nationalt Flag, den
konservativ-liberale Bloks Periode. Et særligt
Statssekretariat for Kolonierne oprettedes nu til
Dernburg. I Sommerens Løb traadte
Statssekretæren for de indre Anliggender,
Posadowsky, tilbage. Han havde været den bærende
Kraft i den tyske Socialpolitik, men han
sagdes at misbillige Bruddet med Centrum. Hans
Eftermand blev v. Bethmann Hollweg. Nogle
Maaneder senere afløstes Udenrigsstatssekretær
v. Tschirschky af v. Schoen. Blok-Partierne
var i mange Henseender saa forskellige, at
Rivninger ikke kunde undgaas. Den
nationalliberale Fører angreb Krigsministeren i
Anledning af de under Moltke-Harden-Processen
fremkomne Afsløringer om uheldige Tilstande
blandt de højere Officerer. En gennemgribende
Rigsfinansreform, hvorved Riget kunde komme
ud af sin kroniske Finansmisere, stod for
Døren, og Blok-Partierne var højst uenige om,
hvorledes denne Reform skulde fuldbyrdes, idet
de Konservative vilde have indirekte Skatter,
de frisindede Grupper vilde tilvejebringe de
fornødne Summer gennem en Rigsarveskat eller
en Rigsformueskat. Foreløbig blev det ved
Forpostfægtninger i Pressen.
I Preussen havde det polske Spørgsmaal
allerede i nogle Aar været brændende. I Posen og
Vestpreussen protesterede polske Skolebørn
mod den tyske Religionsundervisning ved at
nægte at svare paa Lærerens Spørgsmaal (den
saakaldte Skolestrejke). Da den tyske
Kolonisation i de polske Provinser trods de derpaa
anvendte Millioner stadig kun havde ringe
Fremgang, fik Fyrst Bülow som preussisk
Ministerpræsident i Landdagen gennemført et
Forslag om Kolonisation i Østmarken; det indeholdt
en Paragraf, hvorefter Jord, der var paa polske
Hænder, under visse givne Betingelser kunde
eksproprieres til Fordel for den tyske
Kolonisation. Denne Paragraf var dog nærmest tænkt
som en Trusel mod Polakkerne og er saa godt
som ikke blevet anvendt. I den preussiske
Landdag havde der hidtil ikke siddet nogen
Socialdemokrat. Valgene 1908 bragte ikke
mindre end 7 ind i Deputeretkammeret. En
stigende Misfornøjelse med den gammeldags
preussiske Treklassevalgret med den offentlige
Afstemning kom til Orde ikke blot i den
socialdemokratiske Presse, men ogsaa hos de
Frisindede, og for at holde disse til
Blok-Politikken lod Kansleren i Trontalen ved den
preussiske Landdags Aabning Efteraaret 1908 Kejseren
love en Valgretsreform paa Basis af en organisk
Videreudvikling af den preussiske Valgret.
Imidlertid havde Blokken i Rigsdagen bragt
Foreningsloven i Havn, en Lov, ved hvilken
Forenings- og Forsamlingsretten ordnedes paa
ensartet Grundlag over hele Riget. Det var et
gammelt liberalt Krav. Regeringsforslaget
gjorde Tysk til det eneste tilladte Sprog i
offentlige Forsamlinger. De Frisindede gjorde
Modstand mod denne Sprogparagraf, og man
enedes endelig om et Kompromis, hvorefter
Brugen af ikke-tyske Sprog skulde være tilladt i
offentlige Forsamlinger i 20 Aar i alle Kredse,
hvor mindst 60 % af den bosiddende
Befolkning tilhørte en fremmed Nationalitet. En
Børslov og en Flaadelov (hvorved Krigsskibenes
Levealder nedsattes fra 25 til 20 Aar)
gennemførtes.
Udadtil havde T.’s Stilling i de sidste Aar
ikke været helt let. Ved Algeciras-Konferencen
havde Østerrig-Ungarn været T.’s eneste Støtte.
Forholdet til den anden Treforbundsmagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
