Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italien, var kølnet, og Italien havde ved
forskellige Lejligheder nærmet sig Vestmagterne. Til
England var der i stigende Grad et
Modsætningsforhold, som fik Udtryk i et Kapløb i
Flaaderustninger, der atter — trods
Monarkbesøg, Udveksling af Visitter af Journalister og
Byraadsmedlemmer og fredelige Erklæringer i
de respektive Parlamenter — bidrog til at øge
den gensidige Mistro. Efter at den
engelsk-russiske Overenskomst til Afgrænsning af
Interessesfærerne i Asien 1907 havde indledet et
engelsk-fransk-russisk Entente-Forhold,
begyndte man i T. at tale om Kong Edvard’s
»Einkreisungspolitik«, hans Forsøg paa at isolere
T. Konflikten med Frankrig om
Marokko-Spørgsmaalet blussede op igen 1908 i Anledning
af en Affære med nogle Desertører fra
Fremmedlegionen i Casablanca, og i November var
man paa Randen af en Krig. Efter flere Ugers
Forhandlinger enedes man om at henvise den
i sig selv ubetydelige Sag til Voldgift, og i
Begyndelsen af 1909 kom det til en endelig
Forstaaelse mellem T. og Frankrig om
Marokko, hvorved Frankrig fik friere Hænder i sin
Marokko-Politik. Den almindelige Følelse af
Isolation, der raadede i T., bevirkede, at
Affæren med Kejserinterviewet i Daily Telegraph
vakte en Storm af Uvillie i T. Allerede den af
Maximilian Harden rejste Kampagne mod den
Eulenburg’ske »Tafelrunde« og den deraf
opstaaede lange Række Processer (hvoraf den
sidste, Sagen mod den imidlertid fra Hoffet
fjernede Fyrst Philipp Eulenburg for Mened
udsattes paa ubestemt Tid paa Grund af den
anklagedes Helbredstilstand) havde vakt
Misstemning, fordi det deraf fremgik, hvilke
ureglementerede Indflydelser Kejser Vilhelm II var
undergivet. Nu blev Protesterne mod Kejserens
»personlige Politik« heftigere, da Daily
Telegraph med Kejserens Tilladelse offentliggjorde
et Interview, hvori Kejseren udtalte sig bl. a.
om sit Forhold til England før og under
Boerkrigen. Man klagede over, at Kejserens
uberegnelige Indblanding gjorde en planmæssig
Udenrigspolitik umulig. Fyrst Bülow erkendte,
at Interviewets Fremkomst skyldtes en
Uagtsomhed i Udenrigsministeriet, og anmodede om
sin Afsked, hvilket Kejseren afslog. I Rigsdagen
udtalte Kansleren sin Forvisning om, at
Kejseren fremtidig vilde vise større
Tilbageholdenhed, og han bevægede Kejseren til at afgive
et dermed stemmende Løfte. Men efter disse
»Novemberdage« (1908) var Forholdet mellem
Kejser og Kansler aabenbart kølnet.
Fyrst Bülow og Rigsfinansminister Sydow
(der havde afløst v. Stengel) havde imidlertid
udarbejdet et Forslag til en Rigsfinansreform,
som forelagdes Rigsdagen i Novbr 1908. Der
skulde skaffes 500 Mill. Mark aarlige
Nyindtægter, og Regeringen foreslog Arveafgift og
Beskatning af Brændevin, Øl, Tobak, Vin, Gas
og Elektricitet og Annoncer. Arveskatten mødte
bestemt Modstand hos de Konservative. Den
forkastedes i Udvalgsbehandlingen. Hermed
antog Meningsforskellen mellem Konservative
og Liberale en saa skarp Karakter, at Bloc’ens
Eksistens kom i Fare. Centrum, der vilde Fyrst
Bülow og hans Politik til Livs, nærmede sig
nu de Konservative, hvem det hjalp til at
bevare den saakaldte Brændevinskærlighedsgave
til de agrariske Brænderier. Det sagdes, at
Kansleren vilde gøre sin Forbliven i Embedet
afhængig af Arveskattens Vedtagelse. Alligevel
arbejdede Konservative og Centrum ivrigt paa
at finde Erstatning for denne. Hele Venstre,
iberegnet de Nationalliberale, forlod nu
Udvalget, og Centrum og Konservative (den
»sort-blaa Bloc«) piskede nu i Hast en Række
Skatteforslag igennem. Under den ny
Partikonstellation vedtog Rigsdagens Plenum en
Finansreform af udpræget agrarisk Karakter. De 500
Mill. skulde tilvejebringes ved Beskatning af
Brændevin, Øl og mousserende Vine samt af
Kaffe, Te, Belysningsmidler og Tændstikker,
fremdeles ved Stempelskat paa Værdipapirer,
Veksler etc. Sukkerskatten og Skatten paa
Jernbanebilletter bibeholdtes uden Moderation, og
der krævedes højere Matrikularbidrag af
Enkeltstaterne. Forslaget om Arveskat, der
overalt i Landet havde vundet den største
Popularitet, faldt. For Forslaget stemte Nationalliberale,
Liberale, Socialdemokrater og 6 Konservative.
Forbundsraadet gik ind paa den Løsning af
Rigsfinansreformproblemet, som Rigsdagens
Flertal havde vedtaget, og Loven
sanktioneredes af Kejseren. Da var Fyrst Bülow allerede
gaaet af (14. Juli 1909) i Erkendelse af, at hans
Blok-Politik definitivt var strandet. Bethmann
Hollweg blev den ny Rigskansler.
Under den europæiske Krise, der opstod, da
Østerrig-Ungarn (Oktbr 1908) annekterede
Bosnien og Herzegowina, og Serbien, støttet af
Rusland, fremtraadte med Krav om en
international Behandling af Anneksionsspørgsmaalet,
fik T. Lejlighed til at gengælde sin Allierede
dens diplomatiske Støtte ved
Algeciras-Konferencen. Marts 1909 gjorde den tyske Regering
Forestillinger i Petrograd med saadant
Eftertryk, at Rusland straks gav efter og anerkendte
Anneksionen. At T. her havde bragt det
europæiske Spørgsmaal til en afgørende Vending,
vakte stor Begejstring i Landet og fjernede
for en væsentlig Del det Tryk, som Følelsen af
Isolation havde lagt over T.’s Befolkning.
Indadtil efterfulgtes Rigsfinansreformens
Gennemførelse af en Periode af bitter Strid
mellem den »sort-blaa Blok« og Venstrepartierne.
Byerhvervene satte sig ved Dannelsen af et
»Hansaforbund« i Kampstilling over for
Agrarvældet. Kravet om en Reform af den
preussiske Valgret var blevet saa højlydt, at
Regeringen i Efteraaret 1909 tog fat paa
Udarbejdelsen af det i Trontalen 1908 lovede
Reformforslag. I Febr 1910 forelagde v. Bethmann
Hollweg dette for Landdagens
Deputeretkammer. Det gik ud paa at bibeholde det paa
Besiddelsen baserede Treklassesystem, men med
udvidede Rammer, saaledes at Eksaminer, lang
Militærtjeneste og Arbejde i det politiske og
kommunale Liv gav Adgang til Oprykning i
en højere Klasse. Det lykkedes imidlertid ikke
at opnaa Enighed om det mellem Herrehus og
Deputeretkammer, og Rigskansleren trak det da
tilbage.
I Sommeren 1910 indtraadte en Række
Personskifter i den øverste Ledelse. Dernburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
