Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtigste, hos den ene af de herhen hørende Slægter
(Corixa) gaar Luften direkte ind gennem disse,
hos Notonecta derimod ledes Luften gennem
Haarkanaler fra Bagkropsspidsen op til
Brystets Spirakler. De allerfleste T. er udstyrede
med Stinkekirtler; disse aabner sig hos
Larverne med Medianporer paa Rygsiden, hos de
udvoksne Dyr paa Bagbrystet; de er stærkest
udviklede hos planteædende Former. Af den
indre Bygning fremhæves, at Tarmkanalen
frembyder talrige meget ejendommelige Forhold;
Spytkirtlerne er stærkt udviklede, sædvanlig to
Par. Nervesystemets Ganglier er alle samlede
i Thorax og Hoved. Antallet af Æg og Sædrør
varierer overmaade stærkt. Hos Hunnerne
findes ofte en veludviklet Læggebrod, der tillige
kan tjene som Sav, hvormed de danner en
Fure i de Plantedele, hvori Æggene skal
lægges. Hos Hannerne af visse Vandtæger (Corixa,
Sigara) er der paavist »Sang«apparater, der
frembringer ogsaa for det menneskelige Øre
tydelige Toner; disse frembringes enten ved at
gnide 1. Benpar, der er forsynet med en Række
Knopper, hen over Snabelens Tværfurer, eller
ved at gnide Vingernes Bagrand hen over en
Strygeskive paa venstre Side af Bagkroppens
Ryg, der er asymmetrisk bygget. Sekundære
Konskarakterer er ikke meget fremtrædende og
gælder som oftest mere Farverne end Formen.
Farverne er ofte pragtfulde, hos tropiske
Landtæger hyppig metalliske, i tempererede
Egne ofte spraglede med rødt og gult som
Hovedformer. Særlig i Henseende til Farver, men
ogsaa til Form, frembyder T. mange smukke
Eksempler paa mimicry; det synes navnlig at
være Myrer, men ogsaa Hvepse, der
efterlignes. En Del (Reduvii) indhyller Legemet i
Snavs, Fejeskarn etc. og kan paa den Maade
mere ubesete snige sig ind paa deres Ofre.
Æggene, der hos tropiske Landtæger kan have
pragtfulde iøjnefaldende Farver, afsættes snart
frit paa Blade, Bark, Stængler, snart aflægges
de i Furer, Hunnen har dannet med sin
Læggebrod; de er navnlig hos Vandformer ofte
forsynede med 2 til flere lange, hvide Traade, der
rager ud af de Plantedele, hvori Æggene er
lagte. Flere T. har Yngelpleje og bærer i
Hulrum, begrænsede af lange Torne, paa deres Ryg
Æggene til Klækning; det samme er Tilfældet
med den tropiske Vandtægeform, Belostomidæ,
men her synes det at være Hannerne, der bærer
Æggene. Havtægerne bærer Æggene paa
Bagkroppen eller afsætter dem paa Drivtømmer,
Fuglefjer e. l.
T. er Insekter uden Forvandling; naar
Ungerne kommer ud af Ægget, ligner de
Moderdyret, bortset fra, at de mangler Vinger, der
først senere vokser ud; Ungerne paa de
forskellige Trin af deres Udvikling er i øvrigt
meget lidt studerede.
De fleste T. er Plantesugere, som borer deres
Snabel ned i Planternes unge Væv og lever af
disses Vædske. En stor Del af disse formentlige
Plantesugere er dog vistnok i lige saa høj Grad
Rovdyr, der udsuger andre mere tyndhudede
Insekter, og et stort Antal blandt Landtægerne,
særlig Familien Reduvii, samt vistnok alle
Vandtægerne og Damtægerne, i alt Fald til
Dels, er udprægede Rovdyr, der anfalder
og udsuger andre Dyr. De har en kort,
overmaade kraftig Snabel, en hurtigere
Bevægelse og mere fritstillede Ben; 1. Benpar
er ofte Rovben eller formet som Klosakse.
Hovedmassen af Formerne lever paa Land, særlig
paa Træer, Buske og en—to-aarige højere
Planter; enkelte under Bark og i Svampe eller under
fugtig Mos, en enkelt danner Galler; Familien
Æpophilidæ er Kystdyr, der findes ved
Atlanterhavets Kyster, og taaler at oversvømmes og
i nogen Tid at leve under Vand. Oven paa
Vandspejlet lever i Dammene Damtægerne, paa
Floder og Aaer Slægten Velia, ude paa de aabne
Have Havtægerne (Halobatidæ) (se
Damtæger), i Vandkanten, men dog som Vanddyr
Familien Nepidæ med Hovedslægterne Nepa
(Skorpionstægerne) og Ranatra og som mere
udprægede Vanddyr de egentlige Vandtæger
med Rygsvømmerne Notonecta, Corixa, Sigara
samt Naucoridæ og den tropiske Familie
Belostomidæ, en væsentlig sydamerikansk Familie,
der indbefatter nogle af de største Insekter (c.
10 cm). Enkelte er knyttede til de
menneskelige Boliger; dette gælder særlig Væggetøjet
Acanthia lectularius og Reduvius personatus
(Sengetægen), der fortrinsvis lever af denne.
Blodsugere paa højere Dyr er ogsaa
Polyctenidæ, der findes paa Flagermus.
De fleste T. er Dag- og Solskinsdyr; mange
af Landtægerne er meget livlige Dyr, udstyrede
med betydelig Flyveevne; Vandtægerne er
fortrinsvis Natflyvere.
Betydningen for os Mennesker er forholdsvis
ringe. Forstlig Interesse har T. saa at sige
ikke; kun en Art Aradus cinnamomeus kan
optræde skadelig paa Fyr; i Haver angribes en
Del Prydplanter af forskellige Arter. Det er
dog særlig Kaalplanter, Kartofler, Turnips og
Beder, der angribes af Kaaltæger (Strachia
oleracea), Engtæger (Lygus campestris) o. a.;
paa disse Planter kan de her nævnte Arter
anrette ret betydelig Skade. Det er dog særlig
fra Tropernes Te- og Bomuldsplantager, at der
meldes om omfattende og alvorlige Tægeangreb.
Nytteprodukter leverer T. os saa godt som
ikke. Dog tjener Æggene af visse
nordamerikanske Vandtæger (Corixa-Arter) saavel
Indianere som Europæere til Næring. Disse Arter er
Genstand for et ligefremt Fiskeri, idet der
udsættes Sivbunker, hvorpaa Æggene afsættes;
disse spises i Kager blandede med Mel.
T. menes at have optraadt allerede i
palæozoiske Tider; de er i hvert Fald talrige fra den
mesozoiske Tid.
T.’s indbyrdes Slægtskabsforhold er meget
lidt udredet. Et meget anvendt
Inddelingssystem er J. C. Schiødte’s. Han deler dem i to
Grupper Trochalopoda og Pagiopoda. Hos
førstnævnte er Baghofterne omtrent kugleformede,
til Dels indesluttede i Hulheder og har en
roterende Bevægelse, hos sidstnævnte er
Forbindelsen mellem Sternum og Hofter
hængselformet og Bevægelsen ikke roterende. Den første
Gruppe indbefatter alle Landtægerne og
Nepaerne; den sidstnævnte overvejende
Vandtægerne. De to Grupper dækkes delvis af de gamle
Betegnelser: Geocores og Hydrocores ɔ: Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
