- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tæger - Tägliche Rundschau - Tægtedag - tække - Tækkekæppe - Tælle - Tælleapparat - Tællelys - Tællemaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Vandtæger. Der er beskrevet c. 1800O Arter,
som er henførte i c. 25 Familier.
Hovedfamilierne er Pentatomidæ med Pentatoma,
Coreidæ, Lygæidæ, Pyrrhocoridæ, Hydrometridæ,
Reduviidæ, Cimicidæ, Capsidæ, Nepidæ,
Belostomidæ, Notonectidæ. Den danske Fauna tør
sættes til c. 4—500 Arter. (Litt.: Fiber, »Die
europ. Hemiptera« [»Wien 1861]; I. C. Schiødte,
»Fortegnelse over de i Danmark levende T.«,
»Nat. Tidskr.«, 3. R., 5. Bd; samme, »Nogle
ny Hovedsætninger af Rhyncshoternes
Morphologi og Systematik«, smst.).
C. W.-L.

Tägliche Rundschau [’tä.klekə-’ront∫au],
tysk Dagblad, oprettet i Berlin 1881, udkommer
to Gange daglig. T. R. giver sig ud for at være
upolitisk, men er meget nationalistisk præget,
nærmest af altysk Karakter. Navnlig før
Verdenskrigen havde Bladet stor Udbredelse og
Indflydelse.

Tægtedag, i det ældre Lovsprog, f. Eks.
D. L. 1—3—4, Betegnelse for en Dag, paa
hvilken der holdes Ret, Retsdag (s. d.).
(E. T.). K. Hch.

tække, lægge Tag paa en Bygning.

Tækkekæppe bruges til Fastholdelse af
Straatage og fremstilles bedst af Ask eller
Hassel.
E. Su.

Tælle, se Talg.

Tælleapparat,
Tæller ell. Tællerværk,
Redskab, som automatisk
optæller en Række efter
hinanden følgende
ensartede Impulser. Det
almindelige T. ved
Maskiner angiver enten Antal
af Omdrejninger i en
bestemt Tid
(Omdrejningstæller) eller af
op- og nedadgaaende
Maskiners Slag
(Slagtæller). Den bestaar af en
Række saaledes indbyrdes
i Forbindelse satte Hjul,
at naar det foranstaaende Hjul drejer sig een
Omgang, drejer det næste sig en Tiendedel.
Hjulene staar i Forbindelse med Talskiver.
Er der saaledes gjort 716 Omdrejninger, har
Enerhjulet drejet sig 71,6 Gange og viser 6,
Tierhjulet 7,1 Gange og viser paa 1,
Hundredehjulet 0,7 Gange og staar paa 7. Læses de 3 Tal
samlede med Hundrederne paa venstre Side,
faas 716. Ved de ældre T. sad Hjulene paa
forskellige parallelle Aksler, ved de nyere sættes
de paa samme Aksel, hvad der gør
Konstruktionen mere indviklet. Bevægelsen overføres
paa T. ved Tandhjul, Klinkhjul eller Skrue uden
Ende. Det sidste sker saaledes ved et
Kontrolapparat, hvormed man i givet Øjeblik maaler
en Aksels Omdrejningstal i et Minut ved at
holde Apparatets koniske Spids saa fast mod
Akslens Körner-Mærke, at Spidsen og dermed
den i dens Forlængelse anbragte Skrue uden
Ende tages med af Gnidningen. Skruen uden
Ende griber ind i to Tandhjul med 100 og 101
Tænder. Efter 100 Omdrejninger har det første
Hjul gjort een Omgang, men først efter 10000
Omdrejninger har Hjulene drejet sig een Gang
i Forhold til hinanden. En Viser angiver
Hundrededele af den relative Omdrejning, hvortil
svarer 100 Omdrejninger af den Maskinaksel,
hvis Hastighed skal undersøges, medens
Hundrededelene paa Hjulet med 100 Tænder svarer
til een Omdrejning af den og kan aflæses ved
en anden Viser.

Det Antal af Skridt, en Person gør, maales
ved Pedometret (Skridttælleren), som
sættes i Bevægelse ved, at Personen under
Gangen afvekslende hæver og sænker Kroppen.
Hodometret (Vejtælleren) angiver den
tilbagelagte Vej, en særlig Form derfor er
Taksametret (s. d.) samt Speedometret,
hvilket sidste angiver baade Hastighed og
tilbagelagt Vejlængde; Tourniqueten
(Persontælleren) angiver, hvor mange Personer,
der er passerede ind paa en Udstilling e. l.
Særegne Former af T. anvendes ved Maaling
af Gas og Vand og angiver Kubikindholdet
af det passerede. I videre Forstand er Urene
jo ogsaa T., idet de angiver Sekunder, Minutter
og Timer, ligesom ogsaa Mønternes
Tællebræder, som har f. Eks. 100 Fordybninger
passende hver til en bestemt Mønt; en Haandfuld
af saadanne kastes ud over Brættet, det fylder
sig af sig selv, og Resten af Mønten falder af.
F. W.

Tællelys, se Lys, S. 176.

Tællemaskine anvendes til mekanisk
Sammentælling af Beløb. Der findes T. af mange
forskellige Konstruktioner og Fabrikater. De
almindeligst benyttede er udstyrede med 1
Tast for hvert af Tallene 1—9, anbragte i 4
eller flere Rækker, idet hver Række svarer til
et Ciffer i Beløbet. For hvert Beløb, der ønskes
optalt, nedtrykkes de tilsvarende Taster,
hvorefter Maskinens Tællemekanisme bringes i
Funktion enten ved Tryk paa et Haandtag eller
ved Hjælp af en elektrisk Motor. Samtidig
aftrykker Maskinen Beløbet paa en
Papirstrimmel, hvorefter Tasterne føres tilbage i
Udgangsstillingen. Ved Udløsning af en særlig Tast
aftrykkes Slutresultatet paa Papirstrimlen,
medens Tælleren føres tilbage i Nulstilling, se
endvidere Regnemaskine.

Foruden T. af denne Art, som alle kræver
manuel Indstilling af hvert enkelt Beløb,
anvendes ved større statistiske Arbejder T., der
ad elektromekanisk Vej sammenadderer Beløb
fra Kort, paa hvilke Beløbene er angivne ved
Huller i Stedet for ved Haandskrift. Dette
System, Hulkort-Systemet, omfatter tillige
en Sortérmaskine og en lille Haandmaskine til

illustration placeholder
Tællekort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free