Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænkning - Tännforsen - Tæppebede - Tæppegræs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaar man den videnskabelige (navnlig den
naturvidenskabelige) Forsknings Udvikling.
4) Man kan undersøge T.’s Udvikling hos
Mennesket fra Fødslen gennem Barndommen og
Overgangsaarene op til den modne Alder (samt
i Alderdommen). Særligt kan man ved de
saakaldte Intelligensprøver (s. d.) søge at
bestemme noget i Retning af de forskellige Individers
medfødte Anlæg for T.
5) Endvidere kan man saavidt muligt i alle
Enkeltheder undersøge, hvorledes den enkelte
Tankevirksomhed foregaar, og hvorledes de
Dannelser, der indgaar i den, er beskaffen. Kun
ganske enkelte herhenhørende Punkter skal
berøres. Dersom man vil fremdrage et særligt Træk
som særprægende Tankedannelser, kan man
maaske vælge det Sagforhold, at Tanker
handler om noget, viser hen til noget (se
transcedent). Ved Transcendens adskiller
Tankemomentet sig fra den Side ved
Bevidsthedsdannelserne, der kan betegnes som det
anskuelige Moment. Man har undertiden ikke
anerkendt et særligt Tankemoment, idet man
(forgæves) har søgt at føre alt herhenhørende
tilbage til anskuelige Forestillingsbilleder.
Tidligere har man ofte været tilbøjelig til at
ville beskrive Tankeløbet alene ved Hjælp af
»Associationslovene«. Ved at undersøge
Tankeløbet under Forsøg, hvor Forsøgspersonerne
har haft bestemte Tankeopgaver at løse, er en
Del Psykologer bleven overbevist om, at det
forholdsvis velordnede Tankeløb ikke kan
beskrives ved Hjælp af disse Love, og de har
givet Beskrivelser, der langt bedre end tidligere
stemmer med Erfaringen. Man har bl. a.
fremdraget, at der stadig gør sig en kontrollerende
Virksomhed gældende, saaledes at de
Resultater, der fremkommer under et af en stillet
Opgave udløst Tankeløb, stadigt sammenholdes
med de Fordringer, der ligger i selve Opgaven.
En ikke-Overensstemmelse medfører en Tendens
til et nyt Tankeløb, og Gang paa Gang kan et
saadant indledes, inden der kommer
Overensstemmelse og Afslutning. Dette Sagforhold kan
betragtes som et Eksempel paa en Adfærd
(saakaldt trial and error), man træffer helt ned
gennem Dyreriget, selv hos Amøben; er
Situationen »utilfredsstillende«, prøves der mere eller
mindre i Blinde, indtil en »tilfredsstillende«
Situation (eventuelt tilfældigt) fremkommer.
Fremdragelsen af denne kontrollerende
Virksomhed medvirker til at gøre det forstaaelige
hvorledes T. kan være i Overensstemmelse med
den formelle Logiks Krav, selv om
»Bevægelsen« i Tankeløbet ikke foregaar i
Overensstemmelse med eller direkte bestemt af den formelle
Logiks Love; thi ligger det i Opgaven, at
skal være en saadan Overensstemmelse,
tages Tankeløbet op og gennemføres Gang paa
Gang indtil denne Fordring tilfredsstilles. Selve
»Prøvemetoden« er som anført ikke særlig
karakteristisk for T., men gælder ogsaa for
anden Adfærd; undertiden er man endda noget
utilbøjelig til at tale om T., hvor denne Metode
anvendes, idet man fordrer, at der skal gaas
frem med Indsigt, for at man vil tale om T.
I øvrigt faar vi ved at betragte Prøvemetoden
fat i en vigtig Funktion for T. ved at bemærke,
at en ofte meget besværlig, ja maaske helt
uigennemførlig virkelig Gennemprøven af
forskellige Muligheder kan erstattes med en
forholdsvis overkommelig tankemæssig
Gennemprøven. Særlig Ernst Mach har betragtet T. ud
fra saadanne biologisk-økonomiske Synspunkter.
(Et andet herhenhørende Eksempel er, at de
af T. dannede almene Regler paa
biologisk-økonomisk Maade erstatter en Række
uoverskuelige Enkelttilfælde). (Litt.: F.
Hempelmann, »Tierpsychologie vom Standpunkt des
Biologen« [Leipzig 1926]; L. Levy-Bruhl, Les
fonctions mentales dans les sociétés inferieures
[Paris 1910]; V. Grønbech [s. d.]; W. Stern,
»Psychologie der frühen Kindheit« [4. Udgave
1927]; K. Bühler, »Die geistige Entwicklung
des Kinders« [2. Opl., Jena 1921]; O. Selz,
»Ueber die Gesetze des geordneten Denkverlauf«
[Stuttgart 1913]; samme, »Zur Psychologie des
produktiven Denkens und des Irtums« [Bonn
1913]; G. E. Müller, »Zur Analyse der
Gedächtnistätigkeit und des Vorstellungsverlaufes«
[III Teil, Leipzig 1913]; H. S. Jennings.
Behaviour of the lower animals [New York
1915]; E. L. Thorndike, Animal Intelligence
[New York 1911]; E. Mach [s. d.]).
Edg. R.
Tännforsen [’tænfårsən], et af Sveriges
smukkeste Vandfald, i Åreälven, en af
Indalsälvens Kildefloder i Jämtland. Fra den lille
Tännsjön styrter Vandet ned gennem et 150 m
langt og 7 m højt Fald, for derefter at falde
24 m lodret ned. Paa de næste 100 m falder
Elven endnu 4 m i 2 mindre Fald og
strømmer saa ud i Östra Norn Sjön (400 m over
Havet). Ved Højvande 200 m3 Vand pr Sek.
svarende til c. 100000 H. K. Middelvandmængden
er dog meget mindre, c. 10 m3 pr Sek.
M. H-n.
Tæppebede. Særkendet for T. er, at
Planterne ved Knibning holdes ganske lave; de
plantes saa tæt, at de fuldstændig dækker
Jorden, og ved at anbringe de forskellig farvede
Planter, saaledes at de danner ornamentale
Mønstre, opnaas, at Bedet faar Lighed med et
Tæppe. T. passer ikke ind i den landskabelige
Havestil og bør udelukkende have deres Plads
enten i Hovedbygningens umiddelbare Nærhed,
hvor man da maa sørge for, at Tegningen i T.
harmonerer med Bygningens Arkitektur, eller
man kan anbringe T. i særlig afgrænsede
Partier af Haven, hvor Anlægget er holdt i fransk
Stil. T. kræver en meget omhyggelig og stadig
Pasning, og der medgaar mange Planter til
Tilplantningen, hvorfor de sammenlignet med
andre Bede er uforholdsmæssig kostbare. T.
anvendtes navnlig i sidste Halvdel af det 19.
Aarhundrede i den moderne franske Havestil,
men er nu forladt, idet de i Nutidens
regelmæssige Haver er afløst af en naturligere
Beplantning med Roser eller Stauder i Rabatter,
medens Plænerne saa vidt muligt holdes fri for
Udskæringer.
(L. H.). P. F.
Tæppegræs (Catabrosa Beauv.), Græsslægt
(Svingel-Gruppen) med 1 Art Dynd-T. (C.
aquatica Beauv.), der er fleraarig og krybende;
Bladene er friskt grønne og temmelig brede.
Toppen er stor og har mange, tynde og
udstaaende Grene; de smaa, 2-blomstrede Smaaaks er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
