Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tæppegræs - Tæpper - Tæppespindere - Tæppevæveri - Tærben - Tärendö älv - Tæring - Tærningkapitæl - Tærskelen - Tærskemaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
violet anløbne og har meget korte Yderavner
med svage Nerver; Dækbladene mangler Stak.
Dynd-T. er et i tempererede Egne vidt udbredt
Græs, der vokser paa oversvømmede Steder, i
Grøfter, ved Væld og langs Aabredder; hist og
her i Danmark, heller ikke almindelig i Norge.
Det ædes gerne af Kreaturerne, men er
uskikket til Dyrkning.
A. M.
Tæpper fremstilles i en Mængde forskellige
Kvaliteter og af mange Raastoffer til
forskelligt Brug, se Gobelin og Specialartiklerne.
Bortset fra Gobelins er det kun Gulvtæpper, der
fremstilles paa særlig Maade, medens
Sengetæpper, Bordtæpper o. l. væves paa almindelig
Maade. Ved de Gulv-T., der væves paa
sædvanlig Maade med to Traadsystemer, Kæde og
Islæt, opnaar man den forønskede Blødhed og
Tykkelse ved Anvendelse af særlig tykt Garn
(Tyroler-, Engelske og Efterligning af
Venezianer-T.), eller man anvender flere
Garnsystemer, idet man forbinder to eller tre
Væv, af hvilke hver har sit System af Kæde-
og Islættraade (Dobbelte eller
Kidderminster-T., Tredobbelte eller
Skotske T.), eller man kan endelig forbinde et
almindeligt Grundvæv med et særligt System
af tykke Islættraade (Chenille-,
Axminster-, Smyrna-, Tyrkiske eller
Savonnerie-T.) eller med et særligt System af
tykke Kædetraade (Bryssel-, Tournay-,
Velours-, Tapestry- og Tapestry
Velours-T.), idet i de to sidstnævnte
Tilfælde Traadene i det tredie System danner
Nopper eller smaa Slynger, der hæver sig op over
Grundvævet. Nopperne kan enten være
opskaarne eller uopskaarne. Chenille-T. fremstilles
ved i et almindeligt Grundvæv med Kæde af
Hør, Jute eller Bomuld, sjældnere af Uld, og
med Islæt af Hør, Bomuld eller Jute at
indføre en særlig Islæt af Chenille, hvorved faas
et Flor, hvis Højde afhænger af
Chenilletraadenes Art. Saadanne T. bruges mere til
Bord-T. og Portierer end til Gulv-T. Ved
Axminster-T. anvender man foruden Grundvævets Kæde
en særlig Kæde til Fastholdelse af
Chenilleislætten, ligesom man sædvanlig indlægger en
særlig Fyldkæde for at gøre T. tykkere.
Smyrna-T. fremstilles som oftest paa en Stol med
lodret Kæde ligesom Hautelisse-T., (se
Gobelin) paa den Maade, at de Islættraade, der
skal danne Floret, enkeltvis knyttes til
Kædetraadene imellem Grundvævets Islæt.
K. M.
Tæppespindere, Retitelariæ,
Edderkopfamilie med ægdannet, mere eller mindre
afsmalnet Forkrop, 8 Øjne, Bagkroppen ægdannet,
hos Hunnen ofte meget stor. Behaaringen er
ringe og Spindevorterne korte. Benene er
spinkle; 1. Benpar længere end 2. Torne
mangler i Almindelighed ganske; Kløerne er
smaa, Biklo findes altid. Kønsforskellen er
meget stor og gør sig gældende i Farvetegning,
i Forkroppens og Giftkrogenes Form og
Størrelse; hos Hannen findes ofte et meget
ejendommeligt Lydorgan, som hidtil blandt
Edderkopper ikke er fundet uden for denne Familie.
T. lever overvejende paa Buske og i Græs,
færre i Huse. De løber langsomt, spinder alle
Fangenet, der mangler Hjulspindernes
Regelmæssighed, men i øvrigt er meget forskellige.
Hos en af Slægterne (Linyphia) er den
ejendommelige Parringsrist (se Edderkopper
Fig. 4 t. v.) iagttaget. En af de almindeligste
danske Edderkopper, Phyllonethis lineata, gul-
eller hvidfarvet, med ofte rødlige Striber,
hører herhen.
C. W-L.
Tæppevæveri, se Tæpper.
Tærben, se Rokker.
Tärendö älv [’tæ.-], 50 km lang Elv i det
nordlige Sverige, som leder Halvdelen af øvre
Torne älvs Vand til Kalix älv. En af Verdens
største Bifurkationer.
M. H-n.
Tæring, Fællesnavn for tærende Sygdomme,
bruges især om den ved Tuberkulosen
opstaa-ende Afmagring, derfor identisk med Brystsyge
og Svindsot, og for den Afmagringstilstand, som
indtræder hos spæde Børn ved langvarige
Tarmlidelser, saakaldt T. hos Smaabørn
(Atrophia infantilis), der ikke har noget med
Tuberkulose at gøre (se Tarmkatarr).
(A. F.). H. I. B.
Tærningkapitæl, Søjlehoved af tektonisk
Karakter, formet som en Terning, hvis fire
nedadvendte Kanter er afrundede efter
Halvcirkellinier, eller snarere som en Halvkugle,
hvis nedadvendte Kalot er fjernet, og hvis
Kugleflade er afskaaret efter fire vinkelret
sammenstødende, lodrette Planer. T. tilhører
udelukkende den romanske Stil, som i høj Grad
yndede dette Kapitæl. I Modsætning til det
ligeledes romanske, men ikke saa almindelige
Trapezkapitæl smykkedes T. gerne med
Ornamenter paa Sidefladerne.
C. A. J.
Tærskelen, 1) eller Dragør Bro, en
Forhøjning af Havbunden i den sydlige Del af
Drogden. Bunden er meget ujævn og opfyldt
med Puller og Sten med 6 1/2 à 7 m’s Dybde. 2)
i Isefjord, en Grund med 2 1/2 m Vand i
Mundingen af Fjorden. 3) i Agersø Sund,
et fra Ørnehoved i NV. udskydende Flak, som
med mindre end 2 m Vand strækker sig ud
til c. 1 km fra Pynten.
G. F. H.
Tærskemaskine er en Maskine til at skille
Kernen fra Straaet; Tærskningen foretages ved
at føre Sæden ind mellem en roterende Tromle
og en faststaaende Bro. Medens Udtærskningen
med Plejl og med gammeldags T. skete ved
direkte Slag, foregaar den ved moderne T. mere
ved Udgnidning og Udrivning.
T.’s Hovedorganer er Tromle eller Cylinder
og Bro, i Forbindelse med disse kan yderligere
anvendes Halmryster, Blæser og Solde i
forskellig Udformning, alt efter som T. er mere
eller mindre kombineret; desuden kan
forekomme finere Rense- og Sortereanordninger, Kørne-
og Pudsemaskine.
Tromlen har Cylinderform og maa, da den
roterer med en betydelig Hastighed, være
nøjagtig og solidt oplagt; sædvanlig anvendes nu
Kuglelejer. Der skelnes mellem Pigtromle og
Slagletromle, af hvilke den første er en lukket
Pladejernströmle, hvis Overflade er besat med
flere Rækker Pigge, der er forsat i Forhold til
hverandre. Slagletromlen er sædvanlig aaben;
de virksomme Dele er her Slagler, der er
befæstede paa flere eller færre Ringe, som sidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
