Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tærskemaskine - Tærte - Tærø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fast ved Tromleakslen. Slaglerne kan være
Flad- eller Vinkeljern, i Almindelighed
anvendes nu riflede Slagler (John Gaucher’s Patent).
Tromlen gør i Reglen 1200—1400 Omdrejninger
pr Minut; jo mindre Tromlediameteren er, des
flere Omdrejninger maa den gøre for at faa en
passende Periferihastighed, der bør være c. 31
m pr Sekund.
Tromlen omsluttes mere eller mindre af den
saakaldte Bro. Til Pigtromlen hører en Bro
med Pigge, den omslutter sædvanlig 1/8 af
Tromlen, hvorimod Broen ved en Slagletromle
omslutter c. 1/3 af denne. Efter som Sæden
føres ind over eller under Tromlen, skelnes
mellem Over- og Undertærskere.
Til Tromler med riflede Slagler benyttes nu
mest den saakaldte engelske Bro, som
dannes af to buede Endestykker, mellem
hvilke der er anbragt parallelle Staallinealer, disse
er igen gennemtrukne med tykke Staaltraade,
parallelle med Endestykkerne; derved faas en
solid Bro med et stort Aabningsareal.
Almindelig er Broen todelt og indstillelig i Forhold til
Tromlen, Aabningen maa være størst ved Sluget
og snævre til indefter. Udtærskningen foregaar
mellem Cylinder og Bro; største Parten af
Kornet tillige med Avnerne falder gennem Broen
og gaar enten ud af Maskinen eller til
Renseriet. Straaet passerer ud over
Halmrysteren (s. d.), hvor de tilbageblevne Korn rystes
fra, medens Halmen føres ud af Maskinen eller
til en særlig Halmpresse (s. d.).
Kernens Fraskillelse fra Avner og Emter
finder Sted i Renseriet, der er dannet af et
System af Sold, som Godset passerer hen over,
medens det samtidig udsættes for en stærk Vind,
frembragt ved en Blæser. Derved pustes de
lette Dele ud af Maskinen, medens Kornet
føres bort for sig. Dette er nu enkeltrenset,
avneblæst og behandlet tilstrækkeligt til at benyttes
til Fodervare, og adskillige danske T. er kun
indrettet paa at foretage disse Processer (Halv-
eller Enkeltrensere).
Dobbeltrensende T. har desuden et ekstra
Renseri, hvortil den for Avner rensede
Kornvare føres ved Elevator, Kastehjul eller ved en
Luftstrøm. Forinden Kornet naar til
Finrenseriet, maa det ofte passere Kørner- og
Pudsemaskine (s. d.), hvor Kernen befries for
Stak og andet Vedhæng. Den fine Rensning og
Sortering kan foregaa enten paa Sold eller
ved en stærk Luftstrøm; det sidste er
almindeligt i danske T. efter den saakaldte
Hillerødtype. Ved store T. maa Kornet, forinden det
naar til Sædudløbet, endnu passere en
Sorteretromle, hvor Adskillelsen finder Sted efter
Tykkelse. — Efter den anvendte Drivkraft kan T.
deles i Hand-T.,
Heste-T. og Damp- eller
Motor-T. Haand-T. finder
Anvendelse i smaa
Jordbrug; de «er enkle af
Konstruktion og bestaar
sædvanlig kun af Tromle og
Bro. Egentlige Heste-T.
gaar nu mere og mere af
Brug og erstattes af noget
større T. til Motorkraft.
Der skelnes her mellem
Enkelt- og Dobbeltrensere,
og begge Typer fremstilles
i udmærkede Eksemplarer
i Danmark. Damp-T., som
finder Anvendelse i store
Landbrug og
Tærske-Interessentselskaber, kom
navnlig tidligere fra
Udlandet (England, Tyskland
og Sverige). — T.’s Arbejdsevne er afhængig
af mange Faktorer, Sædens Kvalitet, Betjening
m. m., og der kan ikke angives noget bestemt
Tal for deres Ydelse; i Almindelighed kan
regnes c. 200 kg renset Korn pr. H. K. T.
Til Tærskning af visse Frøafgrøder o. l.
anvendes specielle T.; til disse Maskiner maa
ogsaa henregnes de saakaldte
Hamsemaskiner, der benyttes til at tærske Kløverfrøet ud
af Bælgene.
A. C-n.
 |
| Fig. 1. Tærskemaskine. |
 |
| Fig. 2. Haandtærskemaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
