Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sønder-Borgerdige. Ved Gaver fra »Den gamle
private Spare- og Laanekasse« er senere
Holmen omdannet til en Park, »Anlægget«, og to
Broer over Vidaa byggede. En stor Sportsplads
med Tribunebygning ved Ribevejen er 1912
anlagt af Seminarieforstander Krahe for
indsamlede Midler, og 1919 overgaaet til Byen. Ved
Seminariet er 1888 rejst en Mindestøtte for dets
Grundlægger Provst Balth. Petersen, og i dets
Have er 1919 afsløret en Mindesten over de i
Verdenskrigen faldne (1 Lærer, 1 Pedel og 87
Seminarister). Ved Nørreallé staar et 1881 rejst
Mindesmærke med Buste af Borgmester
Richtsen, og endelig staar paa Kirkepladsen et af
tyske Krigerforeninger rejst Mindesmærke for
Kejser Vilhelm I og de i Krigen 1870—71
faldne.
Erhvervsforhold. Foruden de
almindelige Byerhverv spiller ogsaa Landbrug en
Rolle, og ganske særlig maa nævnes den meget
betydelige Kvæghandel; denne foregaar navnlig
paa de store Foraars- og Efteraarsmarkeder og
sætter i mange Henseender sit Præg paa Byen,
bl. a. ved forholdsvis meget talrige Hoteller,
Gæstgiverier og Beværtninger, den store
Markedsplads, Eksportstalde og meget andet.
Derimod er den tidligere saa betydelige
Kniplingsindustri og -handel, for hvilke T. fra omkring
1600 til c. 1860 var Centret, nu næsten ganske
uddød.
Af Fabrikker og industrielle
Anlæg skal nævnes: Bachmann’s Vandmølle
(Slotsvandmøllen, opført 1598); J. A. Bødewadt’s
Guldvarefabrik, grundlagt 1761; T.
Aktie-Bryggeri, grundlagt 1888; C. Tonnesen’s
Kunststensfabrik, oprettet 1905 (c. 15 Arbejdere);
Mælkelaboratoriet »Visby«, oprettet 1907 (c. 15 Mand);
Brødrene Roost’s Vogn- og Karrosserifabrik,
oprettet 1919 (c. 16 Mand); T. og Omegns
Eksportslagteri, A/S, oprettet 1926; desuden er der
Cementstenfabrik, Margarinefabrik,
Byggeforretning, Kafferisteri, Harmoniumbyggeri m. m. Af
Pengeinstitutter: T. Landmandsbank,
oprettet 1901; T. Sparekasse (»Alte Privat-,
Spar- und Leihkasse«), oprettet 1820; »Tondern
Bank«, oprettet 1913 og endvidere Filialer af
Den danske Landmandsbank og af
Handelsbanken.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter 1923—24 var 658000 Kr og Udgifterne
700000 Kr; dens Formue og Gæld ved
Regnskabsaarets Slutning henholdsvis 3,6 Mill. Kr.
og 3,2 Mill. Kr. Ved Vurderingen til
Ejendomsskyld i T. 1924 var hele Summen 19,3 Mill. Kr,
hvoraf Jordværdi 3,9 Mill. Kr; samme Aar var
Bygningernes Brandassurance 23,1 Mill. Kr.
Administrative Forhold,
Embedsmænd m. m. T. med Landsogn udgør
et Pastorat i T. Provsti (Ribe Stift), og ved
Kirken er der saavel dansk som tysk
Sognepræst. I verdslig Henseende hører den til 97.
Retskreds (T. Købstad med T., Højer og Slogs
Herreder) og til 71. Politikreds (96. og 97.
Retskreds) med Dommer og Politimester i Byen;
endvidere til T. Lægekreds, 7.
Udskrivningskreds (211. Lægd), de sønderjyske Amters 5.
Folketings-Opstillingskreds, 5. Landstingskreds,
T. I. Skattekreds og T. Skyldkreds. Byraadet
tæller 15 Medlemmer, hvoraf 5 danner
Magistraten, heri indbefattet den folkevalgte
Borgmester som Formand i begge. Foruden
ovennævnte samt de kommunale Embedsmænd og
Funktionærer har følgende Bopæl i Byen:
Amtmanden over T. Amt, Amtsforvalteren,
Amtslægen, Amtsvejinspektøren,
Amtsskolekonsulenten, Amtslandinspektøren og
Næstkommanderende ved Grænsegendarmeriet. T. er
Garnisonssted for 2. Liniebataillon, og desuden er
der en mindre Rytterstyrke. Byen ligger ved
den vestlige Længdebane, hvoraf Strækningen
Ribe—T. aabnedes 1887, og som fortsættes S.
paa. Banen Tinglev—T. aabnedes 1867 og dens
Forlængelse over Højer til Højer Sluse 1892.
Historie. T., der som Købstad er den
ældste af de sønderjyske, er opstaaet paa det Sted,
hvor Naturforholdene gjorde det lettest at føre
Oldtidens Færdselslinier i det vestlige Slesvig
over Vidaaen og dennes udstrakte, sumpede
Omgivelser, men i øvrigt taber dens første
Anlæg sig i Forhistoriens Mørke. Da Byens
Historie begynder, hørte den under Ribe Bispestol
og var allerede i første Halvdel af 13.
Aarhundrede en betydelig Købing med flere Kirker og
et Graabrødrekloster og fik sin lybske Stadsret,
der 1243 stadfæstedes af Hertug Abel, og som
var gældende indtil Aar 1900. Omtrent samtidig
omtales Slottet, der kaldes »Lille T.« i
Modsætning til Møgeltønder, hvilke Navne overførtes
paa Byerne, og det sidste er endnu bevaret i
den nærliggende Landsby. Slottet, som laa ved
Byens sydvestlige Udkant, udvidedes
efterhaanden, men blev dog aldrig særlig stort. Det var
ogsaa stærkt befæstet, og i den yngre
Middelalder Vestslesvigs Hovedborg. Efter
Reformationen ophævedes Klosteret (de sidste Munke
fordreves 1530), og de gamle Kirker nedlagdes,
kun Skt Nicolai Kirkes Taarn indgik i den nye
Kristkirke (nuværende Sognekirke).
Byens ældre politiske Historie er højst
omskiftelig, idet den selvfølgelig er nøje
sammenknyttet med Slottets. Dette var Sæde for de
sønderjyske Hertuger eller deres
Repræsentanter, indtil det 1285 indtoges af Kong Erik, men
1357 erobredes af den holstenske Grev Adolf.
Efter den sidste Hertug af Abel’s Slægt og
Valdemar Atterdag’s Død kom Slottet 1375
under Dronning Margrethe, men allerede 3 Aar
senere til de holstenske Grever, som flere
Gange pantsatte det til forskellige, deriblandt
Dronningen. Da den sidste Panthaver, Henning
Pogwisch, 1480 blev erklæret fredløs, inddroges T.
af Kongen. Ved Hertugdømmets Deling 1490
tilfaldt T. Hertug Frederik (den senere
Frederik I), ved Delingen 1544 Hans den ældre, og
1581 Hertug Adolf og hans Efterfølgere
(Gottorperne), som regerede her i c. 100 Aar. 1677
lod Christian V Fæstningsværkerne sløjfe, og
da Slottets Bygninger senere forfaldt, blev de
1750—51 nedbrudte, alene med Undtagelse af
det nyere Porthus, som har været benyttet til
Arresthus, indtil det nu med ny Tilbygninger
er blevet Museumsbygning.
Oprindelig kunde Havets Flodbølge naa helt
ind til Byen, og Vidaaen var sejlbar endog for
større Skibe. I 16. og 17. Aarhundrede havde
T. derfor en meget betydelig Skibsfart og
Søhandel paa Nederlandene, Friesland og det
nordvestlige Tyskland, navnlig udførtes der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
