Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønder - Tønder Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvæg. Denne Handel bragte Byen en betydelig
Velstand, ligesom den fremkaldte stærke
Kulturpaavirkninger i forskellig Retning; især var
det Forbindelsen med Nederlandene, som paa
mange Maader fik blivende Betydning. De store
Inddigninger af Marsken og Reguleringer af
Vidaaen, der allerede tidlig var begyndt, og
som til Dels lededes af Hollændere, medførte
imidlertid, at T. i 17. Aarhundrede blev
afskaaret fra den direkte Forbindelse med Havet. En
Tid forsøgte man at klare sig ved kun at føre
Skibe til Rudbøl, og senere endog kun til Højer,
men herved svandt Søhandelen ind og ophørte
efterhaanden helt. Forinden havde T. dog faaet
en ny og vigtig Indtægtskilde i Tilvirkning af
og Handel med Kniplinger. Kniplingskunsten
indførtes fra Holland omkring Aar 1600, og fra
T. som Centralsted bredte den sig efterhaanden
over hele den større vestlige Del af
Sønderjylland, hvor den dreves som Husflid af Kvinder i
næsten hvert eneste Hjem. Det vigtigste
Afsætnings- og Udførselssted var T., hvor der opstod
store Kniplingshandlere, hvis betydelige
Indtægter ogsaa gav sig Udslag i flere af Byens mange
Legater. Denne Industri naaede sin højeste
Blomstring i 1. Halvdel af 19. Aarhundrede,
men forfaldt derefter hurtigt, da man maatte
optage Konkurrencen med den, omend
tarveligere, fabriksmæssige Fremstilling; fra c. 1860
var den omtrent helt uddød, men i nyeste Tid
er der gjort tilsyneladende lovende Forsøg paa
at genoplive denne smukke Kunst.
I T. er født flere kendte Mænd, deriblandt
Zoologen Joh. Chr. Fabricius (1745),
Astronomen P. A. Hanssen (1795), oprindelig Urmager,
sidst Professor i Gotha. Geologen J. G.
Forchhammer havde her sit Barndomshjem;
Salmedigteren H. A. Brorson var Præst i T.
1729—37, og fra den Tid stammer nogle af hans
bedste Salmer og gudelige Sange. (Litt.:
C. E. Carstens, »Die Stadt Tondern« [T.
1861]; »Turistfører for T. By og Omegn« [1921];
Trap, »Danmark« [4. Udgave, IX Bind];
Daniel Bruun, »Danmark, Land og Folk« [IV
Bind]).
M. S.
Tønder Amt, Sønderjyllands og Landets
sydvestligste, strækker sig langs Vesterhavet fra
Ribe Amt i N. til Rigsgrænsen i S., i alt c. 42
km med en største Bredde af c. 45 km ved
Sydgrænsen, men i den nordlige Del kun
omkring ved 20 km. Mod Ø. grænser det til
Haderslev og Aabenraa Amter, og Rigsgrænsen
dannes for en stor Del af Vidaaens ene Gren,
Sønderaa og dennes Tilløb, Skelbæk. Til Amtet
hører endvidere Øen Rømø (s. d.). Hele
Arealet er 1308,5 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her
6848 Gaarde og Huse, i 1925: 38279 Indbyggere.
(1911: 35724, 1860: 34751), hvoraf i
Landdistrikterne: 1271,9 ha og 29600 Indbyggere (1911:
28071, 1860: 29075). Dette giver for hele Amtet
og for Landdistrikterne alene henholdsvis 29 og
23 Indbygger pr km2, saa at Amtet er det
svagest befolkede i det egentlige Danmark; det ses
ogsaa, at Befolkningstætheden har holdt sig
næsten uforandret i de sidste 65 Aar.
Overfladen danner i Hovedsagen en
lavtliggende Slette, hvorfra mange, som oftest dog
ikke høje, Bakkeøer hæver sig; den allerstørste
Del af Amtet ligger under 25 m. De højeste
Punkter (62 m) er Vongshøj NV. f.
Løgumkloster og et Punkt ved Anild; ved Spandet er
der 58, ved Højrup 53, og Gasse Høje ved
Skærbæk er 51 m; enkelte andre Steder naar
Bakkerne til mellem 40 og 50 m. Af
Vandløbene, der alle strømmer mod V., kan
nævnes: Rejsby Aa og Brøns Aa, begge dog mindre,
den betydeligere Brede Aa, som løber forbi
Løgumkloster og Brede, derefter mod NV. og
falder ud V. f. Skærbæk, samt Vidaa (s. d.), som
med sine forskellige Arme, mange Tilløb og
store Tilløbsomraade hører til Landets
betydeligste. Skov forekommer meget sparsomt, og
paa en enkelt naturlig Skov nær kun som nyere
Plantager; de største er Lindet Skov (i Amtets
nordøstlige Del) og et Par andre S. og N. f.
denne, medens de øvrige er smaa. Enge, Moser
og Kær findes derimod i stor Udstrækning,
ganske særlig mod S. i Vidaaens Bækken og langs
Vestkysten. Marsk forekommer i et smalt
Bælte langs Kysten fra Nordgrænsen til ud for
Skærbæk, hvor den omkring Brede Aa opnaar
en Bredde af 4—5 km, for derefter mellem
Ballum og Højer helt at afbrydes, idet Gestlandet
her gaar ud til Havet. S. herfor opnaar den
sin største Udvikling i et bredt Bælte V. f.
Tønder og strækker sig videre over
Rigsgrænsen. Af Heder er der endnu en Del, særlig i
Egnen S. f. Løgumkloster og i Hviding Herred.
Agerjorden er for en meget stor Del let og
sandet, hvorvel der ogsaa pletvis forekommer
gode, lermuldede Jorder. Ved Omsætning af den
preussiske Bonitering til dansk Hartkorn finder
man, at der for Amtet gennemsnitlig gaar 14,1
ha paa 1 Tønde Hartkorn.
Landbrugsjorden var 1921 fordelt
saaledes: 69 større Gaarde (12 Tdr Hartkorn
og derover) med i alt 1275 Tdr Hartkorn; 1604
Bøndergaarde (1—12 Tdr Hartkorn) med i alt
5406 Tdr og 1849 Landbrugshuse (under 1 Td.
Hartkorn) med i alt 703 Tdr. Arealets
Benyttelse. 1924 var det dyrkede Areal 66012
ha, og desuden benyttedes til Høslæt uden for
Agermarken 20405 ha. Den stærkest dyrkede
Kornart er Havre, og Hvede forekommer
næsten ikke. Til Grønfoder og Græsningsarealer
anvendes dobbelt saa meget som til
Korndyrkning. Af andre Arealer fandtes der 1920: 1395
ha Moser til Tørveskær, 3238 ha Skov og
Plantage, 10258 ha Hede og Lyngbakker, 4457 ha
Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., 4615 ha
Klit, Flyvesand o. l. og 9543 ha Vandareal. Af
de vigtigste Husdyr var der 1924: 10246
Heste, 69474 Stkr Hornkvæg (deraf 11611 Stude),
12670 Faar og 46306 Svin. Kvægbesætningen er
altsaa forholdsvis meget stor, men den
benyttes i højere Grad til Opdræt og Fedning end
for Mælkeproduktionens Skyld, og i
Sammenhæng hermed er Antallet af Svin heller ikke
stort; derimod er Faareholdet her endnu
betydeligt, sammenlignet med det øvrige Land.
Inddeling. Amtet bestaar af Købstaden
Tønder, Flækkerne Løgumkloster og Højer samt
Herrederne: Hviding, Højer, Lø og Slogs. Det
hører til Ribe Stift, og med Undtagelse af
Hviding Herred, som sammen med Dele af
Haderslev Amt danner Tørninglens Provsti, udgør
det øvrige Tønder Provsti. I Henseende til
Retsplejen hører det under 3 forskellige Rets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
