Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tønder Amt - Tønde Rug - Tøndesalper - Tøndesav - Tøndesnegl - Tøndestaver - Tøndesvamp - Tønnesen, Ambrosia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retskredse, nemlig: 96. »Lø Herred med
Løgumkloster Birk« (samt Bedsted, Skast, Højst,
Rabsted og Skærbæk Sogne) med Tingsted i
Løgumkloster, 97. »Tønder Købstad med Tønder, Højer
og Slogs Herreder«, Tingsted i Tønder, og 91.
»Nørre-Rangstrup og Hviding Herreder«,
Tingsted i Toftlund og Bitingsted i Ribe. Hviding
Herred danner sammen med større Dele af
Haderslev Amt 67. Politikreds (Toftlund),
medens det øvrige Amt udgør 71. Politikreds
(Tønder med Kontorafdeling i Løgumkloster). Amtet
udgør 1 Amtstuedistrikt, 1 Lægekreds, har 2
Skattekredse og 3 Skyldkredse (Skærbæk,
Løgumkloster og Tønder); det hører til 2 af de
sønderjyske Amters Folketings-Opstillingskredse,
nemlig: 5. med Valgsted i Tønder og 6. med
Valgsted i Løgumkloster (sidstnævnte omfatter
tillige Dele af Haderslev og Aabenraa Amter);
endvidere til 5. Landstingskreds og til 7.
Udskrivningskreds.
T. A. er i Tidernes Løb undergaaet store
Forandringer m. H. t. Omraade. Foruden de
derværende kongerigske Enklaver er saaledes et
tidligere Løgumklosjter Amt optaget. Ved
Genforeningen 1920 kom kun den nordlige Del af
det tidligere Amt til Danmark, men samtidig
henlagdes Hviding Herred fra Haderslev til
T. A.
M. S.
Tønde Rug, lægge en Tønde Rug paa Nakken, K
raftprøve paa Landet. En Karl stiller sig
med begge Fødder i en Skæppe og skal i denne
Stilling løfte en Tønde Rug og lægge den paa
Nakken.
Fr. K.
Tøndesalper, se Salper.
Tøndesav er en Maskinsav til Udskæring af
Tøndestaver og dannes af en hul Cylinder, hvis
ene frie Kant er filet ud til Savtænder.
C. V. P.
Tøndesnegl (Dolium galea) er en af
Middelhavets anseligste Forgællesnegle, der har en
tynd, oppustet, brunlig Skal med stort sidste
Omvrid og lille Spir; Vindingerne bærer talrige
og tydelige Spirallister og Furer; den meget
omfangsrige Skalmund danner forneden et
Udsnit; Læberanden er svagt udvidet og fint
indskaaren. Dyret har en mægtig Fod, som til alle
Sider rager uden for Skalranden; fortil er den
skarpt afstudset og løber her paa hver Side ud
i en fri Snip. Hovedet forlænger sig i en lang
Snabel, de trinde, sylspidse Følehorn bærer paa
deres Yderside nær Roden en særlig, kort Stilk
for Øjnene. Farvetegningen bestaar i en
Mængde brune Pletter paa hvid Grund. Ejendommelig
er saavel den stærke Udvikling, Spytkirtlerne
naar, som Beskaffenheden af deres Sekret;
dette indeholder nemlig 3—5 % fri Svovlsyre
foruden ½ % fri Saltsyre; af Dyret benyttes
det maaske til Forsvar, idet det sprøjtes ud af
Munden, men det gør mest Nytte ved delvis at
opløse de haarde Kalkdele, der findes i de Dyr
(Søstjerner og Søpølser), som tjener T. til Føde.
saaledes at disse kan sluges. Foruden i
Middelhavet, hvor den nævnte Art naar en Længde af
henved 25 cm, findes omtrent 30 andre Arter
af Slægten udbredte i de varme Have omkring
Kina, Indien og Australien. (Litt.: Küster,
»Dolium« i »Martini-Chemnitz Conchylien-Cabinet«,
3. Bd, 1. Abth. B, Nürnberg 1857).
(R. H. S.). C. M. S.
Tøndestaver kan fremstilles ved Savning,
men bedre ved Kløvning, da de derved bliver
stærkere og mere vandtætte (se skære over
Spaan). Træs Vandtæthed er mindst i
Karrenes Retning, større i Marvstraalernes Retning
og størst vinkelret paa Marvstraaleplanerne, og
T. udkløves derfor med Bredsiden liggende i
disse, hvilket ogsaa giver det letteste Arbejde.
Til Vin og andre Vædsker bruges hyppigst
kløvede Staver af Eg. Vinterfældet Træ
foretrækkes, fordi fyldte Celler er mere vandtætte
end tomme. Kvaliteten bedømmes undertiden
efter Vandindsugningsevnen. Staverne lagres nogen
Tid i Vand og vejes før og efter. Det mindst
sugende Træ anses for bedst. Derfor er den
amerikanske, porøse Rødeg mindre skattet end
slavonisk Stilkeg; denne siges at gøre Vinen
mere velsmagende. Til ikke flydende Varer
bruges savskaarne Staver enten af Bøg (Smør
og Margarine) eller af tarveligt Naaletræ
(Cement og andre tørre Varer); de udskæres af
Planker, hvis Tykkelse er lig Stavens Bredde,
ved Hjælp af en Tøndesav (s. d.). Ved at
gøre dennes Halvcylinder tøndeformet og føre
Planken paa en særlig Maade kan ogsaa
Stavens Længdesnit gøres tøndeformet, hvilket
bruges ved smaa Sardin- og Sildetønder, ellers
bruges retliniede Staver, der først bøjes ved
Tøndens Fremstilling. Til Stavernes Afkortning
bruges to Rundsave, hvis Afstand er lig
Stavelængden. Til at høvle udkløvede Stavers
Bredsider cylindriske haves Høvlemaskiner, gennem
hvilke Staverne passerer mellem roterende
Knive, konvekse paa den ene, konkave paa den
anden Side, og disse Knive kan vugge, saaledes
at vindskæve Staver forbliver vindskæve, altsaa
ikke skæres over Spaan. Paa Smalsiderne
høvles Staverne fiskebugformede, og undertiden
pløjes de samtidig. Se Tøndebinding.
E. Su.
Tøndesvamp, se Poresvampe.
Tønnesen, Ambrosia, norsk
Billedhuggerinde, f. i Aalesund 28. Jan. 1859. Kom i
1870’erne til Bergen og tog her Undervisning i
Tegning og Modelering ved Den tekniske
Aftenskole. Oprindelig vilde hun være Maler og
arbejdede hos Karl Uchermann og paa egen
Haand. Med et mindre Stipendium drog T. i
1885 til Kjøbenhavn, hvor hun malede hos
Bertha Wegmann. Paa Stefan Sinding’s Raad gik
hun over til at modelere, og arbejdede under
ham, til hun Høsten s. A. blev Elev af Albert
Wolff i Berlin. Her blev hun to Aar. Udstillede
1886 »Fortabt« (senere i Marmor, Bergens
Billedgalleri). Var 1887 i Rom og kom derpaa til
Paris, hvor hun arbejdede paa René de
Saint-Marceaux’ Atelier og modtog stærke Indtryk.
Senere har T. boet i Paris om Vinteren til
1910. Hun udstillede i denne Tid omtrent
aarlig paa Salonen, og fik i 1903 Mention
honorable. Hun er fra da af bosat paa Minde ved
Bergen. T. har foruden Enkeltfigurer udført
en Mængde Portrætbuster, væsentlig af
Bergensere. Hendes Form er nærmest naturalistisk;
den er følsom og kommer især til sin
Ret i Marmorarbejderne, som hun selv hugger.
Hendes Hovedværk er den siddende Statue af
I. C. Dahl (Bronze, Bergen). Af andre Arbejder
kan nævnes Bronzestatue af Ole Bull (Den
nationale Scene, Bergen), den fornemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
