- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udøvelse af andres Formuerettigheder - udøvende Magt - Ue . . . - Uea - Uechtritz, Friedrich v. - Ueland, Ole Gabriel Gabrielssen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Udøvelse af andres Formuerettigheder.
Den, der besidder en andens Ting, vil som
Regel, uanset hvorledes han er kommet i
Besiddelse af den, være pligtig at udlevere den til
Ejeren. Om Undtagelser herfra se
ekstinktive Erhvervelse. Hvis Besidderen har
forbrugt eller solgt Tingen, vil han ligeledes
være pligtig at tilsvare Ejeren dens Værdi.
Dog gælder dette ikke dem, der i god Tro ad
Omsætningsvejen er kommet i Besiddelse af
Tingen, f. Eks. ved Køb, i Modsætning til andre
Erhvervelsesmaader, f. Eks. Arv eller Udlæg.
Med Hensyn til den sidste Erhvervelsesmaade
er det imidlertid antaget i Praksis, at naar en
Udlægshaver i god Tro har ladet en udlagt
Ting bortsælge ved Tvangsauktion, er han ikke
pligtig at tilsvare den virkelige Ejer af Tingen
mere end Auktionsprovenuet. Tingens Frugter,
f. Eks. Leje af en fast Ejendom, er Besidderen
ikke pligtig at aflevere, medmindre han er
kommet i Besiddelse af Tingen ved en
Forbrydelse eller andet misligt Forhold. — Drejer det
sig om Fordringer, vil den, der udøver en
andens Fordringsrettighed, f. Eks. ved at
inddrive Fordringen eller ved at transportere den,
saaledes at Fordringshaverens Ret gaar tabt, i
Almindelighed blive pligtig til at erstatte
Fordringshaveren Fordringens Beløb. Dog gælder det
ogsaa her, at de, der har erhvervet
Fordringsretten ad Omsætningsvejen, er ansvarsfri, naar
de har transporteret den videre eller inddrevet
den, og den, som af Debitor har modtaget
Renter af en Fordring, er stillet paa samme Maade
som den, der har oppebaaret Frugter af en
egentlig Ting.
A. D. B.

udøvende Magt. I Henhold til den
Montesquieu’ske Doktrin, hvorefter det er en
Betingelse for en fri Forfatning, at al øverste
Statsmagt ikke er samlet paa een Haand, hos en
enkelt Person eller et Korps af enkelte Personer,
og at navnlig de tre vigtigste Grene af
Statsmagten, den udøvende, den lovgivende og den
dømmende Magt, er skilt fra hinanden og
henlagt til forskellige Myndigheder, opstiller
de fleste Staters Forfatninger en særskilt u. M.
forskellig fra den lovgivende og den
dømmende, jfr. f. Eks. den danske Grundlovs § 2: »Den
lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i
Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen.
Den dømmende Magt er hos Domstolene«. Den
u. M. eller Regeringen er i Monarkierne altid
henlagt til Monarken, der regerer gennem sine
for Parlamentet ansvarlige Ministre, i
Republikkerne snart som i Amerikas Forenede Stater
hos Præsidenten alene, snart som i Tyskland,
Finland, Polen og Tschekkoslovakiet hos
Præsidenten i Forening med de af ham udnævnte
men for Parlamentet ansvarlige Ministre.

Enkelte Statsforfatninger anerkender dog slet
ikke principielt denne Statsmagtsfordeling og
opstiller derfor ikke nogen selvstændig u. M.
som ligestillet med eller principielt uafhængig
af den lovgivende. Dette gælder saaledes om
den russiske Sovjetforfatning. Her har de
øverste Forbundsmyndigheder, Forbundets
Eksekutivkomités Præsidium og Folkekommissærernes
Raad, paa een Gang baade lovgivende,
udøvende og dømmende Magt; Forfatningen er derfor
i Virkeligheden et Faamands-Diktatur. Heller
ikke i Schweiz findes en lignende selvstændig
u. M. eller Regering som i andre Republikker,
idet her ikke findes et særligt Statsoverhoved,
hvem en saadan Myndighed er overdraget. Her
er Forbundsforsamlingen med Forbehold af
Folkets og Kantonernes Rettigheder den
øverste Myndighed i alle Forbundets Anliggender,
og det af Forbundsforsamlingen valgte
Forbundsraad, af hvis Midte Schweiz’ Præsident
vælges for et Aar ad Gangen, er derfor
nærmest at sidestille med andre Landes Ministre.
Det samme gælder inden for de enkelte tyske
Stater samt i Letland og Lithauen, hvor der
heller ikke findes en særlig Statspræsident,
men hvor de af Parlamentet valgte Ministre
under Forsæde af en Ministerpræsident fører
Regeringen.

Imidlertid er Forskellen faktisk dog ikke
saa stor mellem Styret i de sidstnævnte Stater
og i saadanne Lande, hvor en særlig u. M.
findes. Thi dels udøver Forbundsraadet i Schweiz
og Regeringerne i de nævnte Republikker, hvor
ingen særlig Statspræsident findes, faktisk i det
væsentlige lignende Beføjelser som
Regeringerne i andre Lande. Og dels er der heller ikke
selv i de Stater, hvis Forfatninger opstiller en
særlig uafhængig u. M. lige over for den
lovgivende og den dømmende, nogen saa skarp
Adskillelse mellem de forskellige Grene af den
øverste Statsmagt, som man af Læren om
Magtadskillelsen skulde tro. Dette gælder selv
i Amerika, hvor Statsmagtsadskillelsen dog er
skarpest gennemført, men navnlig gælder dette i
parlamentarisk regerede Monarkier og
Republikker, hvor derfor Regeringerne snart i deres
Styrelse kan være ganske afhængige af
Parlamentet, snart ved Delegation fra Parlamentet
kan faa tillagt næsten diktatorisk Magt ogsaa
men Hensyn til Lovgivningen saaledes som for
Tiden i Italien.
K. B.

Ue . . . (tysk), se Y.

Uea, se Wallis Øerne.

Uechtritz [’øRtrets], Friedrich v., tysk
Digter (1800—1875), omgikkes Tiech og
Immermann, senere ogsaa Hebbel. Han har skrevet
en Række formfulde, men lidet virkningsfulde
Dramaer som »Chrysostomus«, »Alexander und
Darius« og »Rosamunde«, samt Romanerne
»Albrecht Holm«, »Der Bruder der Braut« og
»Eleazar«. Et værdifuldt Bidrag til sin Tids
Kulturhistorie har han ydet i »Blicke in das
Düsseldorfer Kunst und Künstlerleben« (2
Bind 1839—40). (Litt.: »Erinnerungen an Fr.
v. Ue. und seine Zeit«, Briefsammlung, udgivet
af Sybel [1884]; W. Steitz, »Fr. v. Ue. als
dramatischer Dichter« [1909]).
C. B-s.

Ueland [’u.lan], Ole Gabriel
Gabrielssen
, norsk Politiker, f. paa Skaaland i Lunds
Sogn i Dalerne 28. Oktbr 1799, d. paa Gaarden
Hetland i Heskestad 9. Jan. 1870, havde i sin
Opvækst nærmest ikke haft nogen Skolegang,
men lærte sig paa egen Haand at skrive og
regne. 1817 blev han Omgangsskoleholder og
giftede sig 1825 med en Gaardjente fra
Heskestad, der bragte ham Gaarden Ueland, hvor
han bosatte sig; af dette sit Bosted tog han
Navn 1827—52 var han Kirkesanger og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free