Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ultuna - Ulua - Ulûgh Beg - Ulunda - Ulungur - Ulva, Ulvaceæ - Ulwar - Ulvborg - Ulv - Ulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teoretisk Kursus. Dets Undervisning omfatter
Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner.
Forelæsningerne og Øvelserne omfatter Matematik,
Mekanik og Fysik, Meteorologi, organisk og
uorganisk Kemi, Bakteriologi, Geologi, Botanik,
Zoologi, Havebrugslære, Husdyrenes Anatomi og
Fysiologi, Yderlære, Beslaglære, Jordbrugslære,
Jordbrugsøkonomi, Bogføring, almindelig og
speciel Husdyrlære, Mejerilære, Redskabslære,
Bygningslære, Skovbrug, Nationaløkonomi og
enkelte andre Fag. For Tiden (1926) er 16
Lærere knyttede til Instituttet, hvis Rektor er
Joh. A. Sjöström; Elevernes Antal var 1925 45.
— Til U. er der endvidere knyttet en
Landbrugsskole, der giver baade et etaarigt og et
toaarigt, væsentlig praktiske Kursus. Med
Skolen er forenet en Landejendom, hvis samlede
Areal udgør 303 ha Ager, 98 ha Eng, 27 ha
Roemark og 114 ha Skov.
H. H-l.
Ulua, Rio U., Flod i Honduras,
Mellemamerika, udmunder paa Nordkysten i
Honduras Bugten. Fra dens Kildeomraade fører et
725 m højt Pas over Bjergene til
Stillehavskysten.
M. V.
Ulûgh Beg, Mirza Mahomed ben
Sahroh, Sønnesøn af Timur-i-leng, arabisk
Astronom (1394—1449), blev 1420 sin Faders
Medregent, grundede 1434 et Akademi i
Samarkand, byggede smst. et større Observatorium,
forsynet med Armillarsfære og Kvadranter af
mægtige Dimensioner, og lod udarbejde
Planettabeller, som var de bedste før de Rudolfinske
Tabeller (se Kepler). (Sedillot, Tables
astronomiques d’Oloug-Beg [Paris 1839],
Prolegomènes des tables astronomiques d’Oloug-Beg
[2 Bind smst. 1847—53]). Ved Hjælp af Al-Súfi’s
Stjernekatalog konstruerede U. sig en
Stjerneglobus, som er tabt, men fandt ved at
sammenligne den med Himmelen saa mange Afvigelser,
at han bestemte sig til at observere paa ny alle
de for det blotte Øje synlige Stjerner. Denne
Katalog der indeholder 1018 i Aarene 1420
til 1437 observerede Stjerner, henførte til
Epoken 1437,5, blev udgivet første Gang fuldstændig
af Thomas Hyde: Tabulæ longitudinum ac
lalitudinum stellarum fixarum (Oxonii 1665), senere
af Fr. Baily (London 1843) i Memoirs of the
Royal Astronomical Society, Bind XIII. Den
sidste Udgave er besørget af E. B. Knobel med
Benyttelse af alle de i England eksisterende
persiske Manuskripter, i alt 25, bekostet af
Carnegieinstitutet (250) og udkom i 1917 i
Washington. Af andre Arbejder af U. kan nævnes:
Epochæ celebriores astronomis, historicis,
chronologis Chataiorum, Syro-græcorum, Arabum,
Persarum, Chorasmiorum usitatæ (London
1640). I sit 2. Regeringsaar blev U. myrdet af
sin ældste Søn, Abdallatif. U. er den sidste
arabiske Astronom.
J. Fr. S.
Ulunda, Negerlandskab i det indre
Sydafrika (d. s. s. Lunda, s. d.).
Ulungur, se Urungu.
Ulva [’ul-], Ulvaceæ, se Alger, S. 493.
Ulwar, se Alwar.
Ulvborg, se Ulborg.
Ulv, se Ulf.
Ulve kaldes en Gruppe af Hundeslægten
(Canis), sideordnet med Rævegruppen, en i
øvrigt ret vilkaarlig Inddeling, bl. a. baseret paa
at U. har rund Pupil, Rævene derimod aflang
og lodret; til U. henregnes dels de største
Arter af Slægten, hvorimellem de egentlige U.,
udbredte oven næsten hele Europa og Asien
samt Nord-Amerika ned til Mexiko, men
mangler i Syd-Amerika og Afrika, dels de mindre
Sjakaler, der er deres Stedfortrædere i
Syd-Asien og Afrika. Angaaende anatomiske
Forhold henvises til Artiklen Hunde. — Den
almindelige U. (C. lupus) ligner en stor
kraftig Tamhund af Schæferhunderacen og
afviger ikke i Bygning paa noget væsentligt
Punkt fra denne, et Forhold der har sin
Forklaring deri, at i alt Fald vore nordiske
Hunderacer efter al Sandsynlighed nedstammer fra
U. Hovedet er bredt og kraftigt med ret spids
Snude og med oprette Øren; Panden bred,
Øjnene lidt skraatstillede; Halen lang og
hængende, langhaaret, naar ned over Hælene.
Benene høje og kraftige, egnede til udholdende
Løb. Pelsen ændrer sig en Del efter Aarstiden
og Klimaet i de forskellige Lande, baade med
Hensyn til Haarlagets Beskaffenhed og Farve;
om Vinteren og i nordlige Egne er den nemlig
lang og grov, i sydligere Egne og om
Sommeren kortere og mere ruhaaret. Farven som
Regel blegt graagul med indblandede sorte Haar,
lysere paa Bugsiden, mørkere ned ad Ryggen;
bag Skulderen ofte en mørk Tegning og
Antydning af mørke Tværbaand; om Sommeren
spiller Farven mere i det rødlige, om Vinteren
i det graagullige og i nordlige Egne mere i det
hvidgraalige; i varmere Egne er oftest det
sorte mere fremherskende. Kinder og Læber
er hvidlige eller gullige. En udvokset U. naar
Legemslængde paa 1,8 m, heraf udgør Halen
c. 40 cm; Skulderhøjden c. 85 cm; Vægten
naar op til 40—50 kg; Hunnen er gerne lidt
mindre og spinklere bygget.
U. lever dels i afsides tætte Skove, helst hvor
der er Sumpe og andre utilgængelige Steder,
dels paa Stepper og i tørre aabne Egne. Om
Sommeren lever de enkeltvis eller parvis og
fører en meget skjult Tilværelse, idet de er
meget sky og forsigtige; om Vinteren bliver de
derimod mere dristige og nærmer sig da ofte
bebyggede Steder; hvor de findes i større
Antal, samler de sig da i Flokke op til 30 Stk.
og jager i Fællesskab; naar de er pinte af Sult,
 |
| Ulv (Canis lupus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
