- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
233

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

angriber de endog Mennesket, og talrige
Beretninger haves om deres Overfald særlig paa
Kvinder og Børn, som de sønderriver og
fortærer. Uden for Yngletiden lever de i høj Grad
omstrejfende og opholder sig sjældent flere
Dage paa samme Sted; ofte tilbagelægger de
Strækninger paa op til 50 km paa en enkelt
Nat; de er næsten udelukkende i Aktivitet om
Natten, Dagen tilbringer de som Regel sovende
i et tilfældigt Skjul. U. jager og fortærer alt,
hvad de kan overmande, lige fra Elsdyr,
Krondyr, Rensdyr, Heste og Okser ned til
Smaapattedyr som Lemæner og Mus; heller ikke
Fuglevildt, Krybdyr, Padder og Insekter forsmaar
de. Tamhunde efterstræber de med
Forkærlighed. Større Dyr, som f. Eks. Rensdyr, jager
de med utrolig Udholdenhed, til disse bliver
udmattede, hvorpaa de dræbes ved et Bid i
Struben; jævnlig har man set dem forfølge et
Rensdyr dagevis, inden dette gav op; en Ræv
vides forfulgt i 24 Timer; under Forfølgelsen,
der ofte foregaar under Hyl og Glam, holdes
Hovedet sænket, idet U. ved Lugtens Hjælp
følger Dyrets Spor. Stemmen er meget
varieret, snart en høj Hylen, snart en vedholdende
Tuden, ofte i Kor med andre. Sanserne, baade
Lugt, Hørelse og Syn, er meget skarpe. Boet
findes ofte i en selvgravet Hule eller mellem
Klippeblokke eller under Krat og nedhængende
Grene. Parringstiden falder i Skandinavien i
Jan. og Febr; Drægtigheden varer 63—64 Dage.
I Boet føder Hunnen sine 3—9 Unger, der er
blinde i de første 11 Dage; Ungerne følger
Moderen i et Aar. I Parringstiden kæmper
Hannerne med Voldsomhed om Hunnerne. Paa
Grund af sin uhyre Skadelighed forfølges U.
overalt, hvor den viser sig; Skindet er
brugeligt, men uden synderlig Værdi. Tidligere var
U. langt mere udbredt og almindelig i Europa
end nu til Dags. I Danmark, Tyskland, Schweiz,
Holland og England er den helt udryddet; i
Danmark blev det sidste Individ dræbt i Jylland
i 1813, i England omkring 1743 og i Irland
omkring 1766; i disse Lande havde den tidligere
været meget talrig. Fra alle tættere beboede
Egne i Europa er den fordrevet, men den
findes endnu i nogenledes Antal paa Sicilien, i
Ungarn, Galizien, Kroatien, Krain, Serbien,
Bosnien, Polen, Rusland, Finland og de
nordlige Egne af Sverige og Norge. I Bjergegne
som Ardennerne, Pyrenæerne og Karpatherne
er den endnu ret talrig. — U. findes vidt
udbredt over næsten hele Asien, blot denne
Verdensdels sydøstlige Del samt det indiske Ørige
undtagne, samt over Nordamerika; med denne
store Udbredelse kan det ikke undre, at U. er
udformede i en Mængde Underarter eller
Racer, der i øvrigt er særdeles nær beslægtede
med den europæiske Form. I NØ.-Grønland og
det arktiske Nordamerika er U. saaledes
renhvide (Polarulve), og saadanne kan træffes
helt ned til 40° n. Br., men i øvrigt gaar de
jævnt over i de graa Former, der lever
længere mod S. Den Tibetanske U. (C. niger)
er stor og kraftig med meget mørk Pels;
spinklere er den lille lysere farvede Indiske
U.
(C. pallipes); mulig er den lille, mere
kortbenede Japanske U. (C. hodophylax)
virkelig artforskellig. Melanistiske (d. e. sortfarvede)
U. er ikke ualmindelige, nu og da træffes
endog U., der er næsten ganske sorte,
Afvigelser, der dog er af mere individuel Natur.
Mindre og mere nærmende sig Sjakalerne er den
nordamerikanske Prærieulv,
Steppeulv eller Coyot (C. latrans); den er mindre
end U., Totallængden 1,4 m, hvoraf Halen er
40 cm, men den ser sværere ud end denne, idet
Pelsen er meget tæt og langhaaret, paa
Ryggen op til 10 cm lang. Snuden er ret spids,
Ørerne store og brede; den lever i store
Flokke, der jager i Fællesskab. Navnlig i
Parringstiden høres stadig dens ejendommelige Gøen;
for Mennesket er den ganske ufarlig. — En
Del afvigende er Majkongen eller
Krabbehunden (C. cancrivorus); den er meget
sjakalagtig, slankt bygget og højbenet med et
kort, bredt, kortsnudet Hoved og store
afrundede Ører, der sidder langt fra hinanden;
Halen lang, naar til Jorden. Kroppen c. 70 cm,
Skulderhøjden c. 55 cm. Dens grove Pels er
graalig med indblandede sorte Haar. Den
holdes halvtam hos mange Indianere, og
Spanierne fandt den som Husdyr paa Antillerne,
hvorfra den nu er forsvundet; dens Hjemsted er i
øvrigt de sydamerikanske Savanner. —
Sjakalerne er alle meget mindre end U., som
de i øvrigt ligner en Del i Ydre; Halen busket
og udgør omkring en Trediedel af hele
Legemslængden. Hovedet meget spidssnudet, Ørerne
oprette, men korte. Blandt de mange Arter
kan særlig nævnes: Den almindelige
Sjakal
(C. aureus) naar en Totallængde paa
65—80 cm, Skulderhøjden 45—50 cm. Pelsen
ret langhaaret og grov, af en smudsig graagul
Farve, sortagtig paa Ryggen, med
uregelmæssige Tværstriber over Skuldrene; Kropsiderne
mere gule. Kroppens Underside graalig bleggul,
Halen mørk med indblandede sorte Haar.
Vægten op til 10 kg. Udbredt over Sydvesteuropa,
Nordafrika og hele Sydasien, tidligere fandtes
den i Ungarn. Dagen tilbringer den skjult, men
om Aftenen gaar den paa Jagt, idet den stadig
lader sin klagende Hylen lyde, hvorefter den
samles med sine Artsfæller for at færdes i
Smaaflokke. De nærmer sig da dristigt beboede
Steder, lister ind i Landsbyerne og søger der
deres Føde dels i al Slags Affald og Aadsler,
dels ved Indbrud i Hønsegaarde og
Lammefolde og ved Plyndring af Frugthaver o. l. Deres
stadig Hylen, der lyder fra alle Kanter, er
meget ubehagelig og forstyrrer Nattesøvnen, og
da de tillige har den Uvane at slæbe alt bort,
hvad de kan overkomme, baade af Husgeraad,
Redskaber o. l., er det ikke forunderligt, at de
overalt, hvor de optræder i Mængde, er stærkt
hadede. I øvrigt følger de større Rovdyr for
at fortære Resterne af disses Bytte; i Flok
jager de Harer og andre Smaadyr og skal endog
forfølge og dræbe Smaahjorte. I Parringstiden
hyler de særlig stærkt; Drægtigheden varer 9
Uger, hvorefter Hunnen føder 5—8 Unger i et
godt skjult Bo. Ulve-Sjakalen (C.
lupaster
) er større, lever i Nordøst-Afrika.
Skabrak-Sjakalen (C. mesomelas) er
mere ræveagtig i sit Ydre, med meget store
Ører og spids Snude; Pelsens almindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free