Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ume älv - Umgeni - Umiak - Umiarfik - umiddelbare Fogedforretninger - Umiddelbarhedsprincip - Uminski, Jan Nepomucen - Umivik - Umlauf, Ignaz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Umeå. Den anses sædvanligvis for at være
fiskerig, men Laksen gaar dog kun til
Fällforsen. Hovedfloden har en Længde af 430 km og
afvander et Omraade paa 26400 km2.
Vindelälven afvander 12600 km2 og fører næsten lige
saa stor Vandmængde, 148 m3 pr. Sek., som
Hovedfloden. U. ä. er langt den vigtigste
Transportvej for Tømmer blandt de svenske Elve.
Ikke mindre end 2400 km af U. ä. og dens
Bifloders Løb anvendes til Tømmerflaadning. 1924
tilførtes der Elven 7,6 Mill. Stkr. (970683 m3)
Tømmer.
(H. P. S.). M. H-n.
Umgeni, Flod i Natal, udmunder i det
Indiske Ocean ved Durban og er kendt for sit
pragtfulde Vandfald »dobbelt saa højt som
Niagara«, hvorved der er anlagt et
Sommerkursted Howick.
C. A.
Umiak [’u-], se Konebaad.
Umiarfik, se Svartenhuk Halvø.
umiddelbare Fogedforretninger. Herved
forstaas i dansk Ret Fogedforretninger, ved
hvilke en umiddelbar Opfyldelse af
Rekvirentens Fordring fremtvinges, uagtet Dom eller
Forlig eller et i Klasse dermed stillet
Eksekutionsgrundlag ikke foreligger. Navnlig henhører
dertil de saakaldte Udsættelses- eller
Indsættelsesforretninger, ved
hvilke Fogden umiddelbart forskaffer Rekvirenten
Besiddelsen af en Ting. De almindelige Regler
om u. F. indeholdes nu i Retsplejelovens
Kapitel 55, der i det væsentlige opretholder den
tidligere Ordning, som oprindelig havde udviklet
sig i Praksis paa Grundlag af Regler og
Forudsætninger i specielle Lovbud. Genstand for u. F.
kan efter dansk Ret være ikke blot faste
Ejendomme, men ogsaa Løsøre, for saa vidt de
enkelte Genstande kan identificeres med
Bestemthed, og efter Omstændighederne kan ligeledes
Børn forlanges udleverede ved Hjælp af u. F.
En almindelig Forudsætning for en u. F. maa
være, at der ikke kan være rimelig Tvivl om
Rekvirentens Ret til at komme i Besiddelse af
det, som han fordrer. U. F. skal ikke som f.
Eks. Arrest justificeres ved efterfølgende
Søgsmaal, men det maa staa Rekvisitus frit for at
gøre sin ved Forretningen mulig krænkede Ret
gældende ved almindeligt Søgsmaal, hvis han
foretrækker dette fremfor at appellere den u. F.
(E. T.). K. Hch.
Umiddelbarhedsprincip. Herved forstaas
det processuelle Princip, at hele Sagens
Oplysning saa vidt muligt skal foregaa umiddelbart
for selve de Dommere, der skal dømme i
Sagen. Disse skal altsaa ikke nøjes med en
Gengivelse af, hvad Parter, Vidner, Syns- eller
Skønsmænd maatte have forklaret andet Steds,
men skal have dem frem for sig og høre
Forklaringerne af deres egen Mund. U. kan virke
baade under Plæderingen og under
Bevisførelsen, men har sin vigtigste Funktion under den
sidste. Princippet anses i Nutiden som et
vigtigt Led i en god Procesordning. Det tjener til
Dels samme Formaal som
Mundtligheds-Princippet og staar derfor i en naturlig
Sammenhæng med dette sidste, selv om Forbindelsen
ikke er begrebsmæssig nødvendig, saaledes har
f. Eks. Frankrig vel en mundtlig Procedure,
men har derimod ikke gennemført U. under
Bevisførelsen. En konsekvent Hævdelse af U. paa
alle processuelle Handlinger kan medføre stor
Bekostning og Ulejlighed især ved de Rejser,
som derved paalægges Vidner, Parter og andre;
dernæst kan det ved kollegialt sammensatte
Domstole volde uforholdsmæssigt Besvær at
forlange, at alle Procesakter ubetinget skal
foregaa i Overværelse af samtlige de Dommere, der
skal afgøre Sagen. Disse Hensyn bevirker ofte
en Modifikation af U., hvilket f. Eks. er
Tilfældet i den nugældende danske Retspleje, som i
det hele baserer sig paa U., men dog paa
forskellig Maade fraviger dens strenge Konsekvens.
De vigtigste af disse Fravigelser er: dels en
Begrænsning af Parters og Vidners Pligt til at
give Møde for Retten uden for deres Hjemting,
idet de er fritaget for at foretage Rejsen, naar
denne overstiger visse nærmere bestemte
Afstande; dels Strukturen af Procesmaaden i
Landsretssager, hvorefter Sagens Forberedelse
i Reglen foregaar ikke for Landsretten selv,
men for vedkommende Underret. Imidlertid er
der paa den anden Side indrømmet Domstolene
Myndighed til uanset de sidstnævnte
Indskrænkninger at paalægge en Person at møde direkte
for den dømmende Ret, i alle Tilfælde hvor en
umiddelbar Forklaring maa antages at være
af særlig Betydning for Sagens Oplysning.
K. Hch.
Uminski, Jan Nepomucen, polsk
General (1780—1851). Han tjente fra 1806 i den
franske Hær og blev General 1812. Da Revolutionen
udbrød i Polen 1831, udnævntes han til
Generalløjtnant og kæmpede under Oprørskrigen med
megen Hæder, men uden Held. Efter Oprøret
flygtede han først til Frankrig og senere til
England. Han har skrevet Récit des événements
militaires de la bataille d’Ostrolenka (Paris
1832).
(B. P. B.). E. C.
Umivik [’u-] er paa Grønland et ofte
forekommende Stednavn, der betyder
»Landingsplads for Konebaade«.
1) Ø i Egedesminde Distrikt paa 68 1/2° Br.
2) Holsteinsborg Distrikt, Nordre-Strømfjord
(grønlandsk: Nagsutok ɔ: »med de mange
Rengevirer«); Landingssted for Renjagts Skyld c.
20 km fra Indlandsisen (67 1/2° Br.).
3) Holsteinsborg Distrikt; det inderste Sted i
Fjorden Nordre-Isortok (ɔ: »den uklare«), der
kan naas med Konebaade (67° 20′ Br.) og
derfor er Samlingssted for Renjægere.
4) Østkysten, Egnen ved Nordsiden af den
store Gyldenløves Fjord (Umivip kangerdlua) paa
64° 20′ Br. Saavel N. f. som S. f. U. træder
Indlandsisen lige ud til Havet. Landet er
forholdsvis lavt. Et kendeligt Fjeld er det 770 m
høje Kiatak. — Naar Folk fra Angmagsalik,
førend Handelsstationen blev oprettet, paa
Handelsrejse rejste Syd paa, overvintrede de ofte
i denne Egn, hvor Fangsten er fortrinlig. Her
er flere gamle Bopladser saavel paa Fastlandet
som paa Øerne udenfor. — Fridtjof Nansen
foretog 1888 sin Vandring over Indlandsisen
fra en lille Nunatak V. f. Fjeldet Kiatak.
5) Angmagsalik Distrikt, Boplads paa
Østsiden af Angmagsalik Fjord paa den store Ø
N. f. Kulusuk Ø. 65° 39′ Br.
G. F. H.
Umlauf [’omla^uf], Ignaz, østerrigsk
Komponist, (1756—96), var Kapelmester ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
