Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umlauf, Ignaz - Umm-el-Dsjemal - Umravati - Umritsar - Umulighed - Umyndiges Penge - Umyndiggørelse - Umyndighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske Opera i Wien og skrev forskellige meget
yndede Syngestykker som »Die Bergknappen«,
»Die Apotheke«, »Das Irrlicht« o. fl.
(S. L.). W. B.
Umm-el-Dsjemal, Ruinby i Syrien, S.V. f.
Havran. Den blomstrede i den romerske
Kejsertid, men gik til Grunde ved Arabernes
Indfald. Der findes betydelige Oldtidslevninger og
mange Indskrifter.
H. H. R.
Umravati, se Amraoti.
Umritsar, d. s. s. Amritsar.
Umulighed. Det umulige kan naturligvis
ingen være forpligtet til (impossibilium nulla
est obligatio), og dette gælder saavel med
Hensyn til det faktisk som retlig umulige og med
Hensyn til det absolut eller for alle umulige
som med Hensyn til det blot subjektivt eller
for den paagældende umulige. Dette udelukker
imidlertid ingenlunde, at den, der har lovet
noget umuligt, ofte maa yde noget andet i
Stedet og for saa vidt altsaa er bundet af sit
Løfte. Den, der har lovet en i Løftets Øjeblik
umulig Ydelse, maa saaledes yde fuld Erstatning,
hvis han enten har garanteret eller dog ved
Kontraktens Indgaaelse har givet
Medkontrahenten Føje til at antage, at ingen U. forelaa.
Ligeledes maa den lovende erstatte Skade,
forvoldt ved efterfølgende Umulighed, naar han
enten har garanteret mod dennes Indtræden,
eller den alene skyldes fejlagtige økonomiske
Dispositioner fra hans egen Side, som han bør
være ansvarlig for. Den efterfølgende objektive
U. er Skyldneren derimod som Regel ikke
ansvarlig for, medmindre U. skyldtes hans
Brøde, hvilket dog naturligvis hverken udelukker,
at hans Pligt kan vaagne op igen, saa snart U.
bortfalder, eller at Medkontrahenten paa Grund
af den indtraadte U. straks kan hæve
Kontrakten.
K. B.
Umyndiges Penge, se Værgemaal.
Umyndiggørelse, se Umyndighed.
I Norge sker U. ved Kendelse af
Værgemaalsretten, som bestaar af Herreds- eller
Bydommeren og 2 Forligsmænd. Der er Adgang
til Paaanke til Lagmandsretten (indtil videre:
Overretten). Begæring om U. kan fremsættes af
vedkommende selv, af hans Ægtefælle,
Slægtninge i op- og nedstigende Linie, Søskende eller
lige saa nær besvogrede, af Politimesteren og
betingelsesvis af Fattigstyret. De Grunde, som
kan bevirke U., er ifølge Lov af 28. Novbr 1898:
1. At vedkommende paa Grund af
Aandssvaghed eller Sindssygdom, eller fordi han er
forfalden til Drukkenskab e. l. mangler Evnen til
at drage Omsorg for sig selv eller sit Gods. 2.
At han paa Grund af legemlig Mangel, f. Eks.
Blindhed eller Skrøbelighed, mangler denne
Evne, og han derhos selv samtykker, eller U.
maa anses nødvendig for at beskytte ham mod
paaviselig Fare for egennyttige Efterstræbelser
fra andres Side. 3. At han ved Drik, Spil,
Udsvævelser eller i øvrigt ved aabenbart uvittig
Adfærd forøder eller spilder sit Gods, saa at
der opstaar Trang eller Fare derfor. 4. At han
for sig, Ægtefælle eller Børn under 15 Aar
nyder Understøttelse af Fattigvæsenet, naar dettes
almindelige Tilsyn ikke kan anses
tilstrækkeligt. U. træder straks i Kraft og skal
bekendtgøres paa samme Maade som Konkurs.
K. Ø.
Umyndighed. I. Begreber og
Historie. Ved Myndighed forstaar man i vor og i
fremmed Ret en Persons Evne til ved sine
Kontrakter at forpligte enten sin Person (sin
Arbejdskraft) eller sin Formue. Manglen af
denne Evne, U., skyldes enten, at Personen ikke
har naaet en vis Alder, ved hvilken fornøden
Modenhed efter Lovens Mening gennemsnitlig
indtræder, eller, at hans individuelle
Sjælsevner er saa mangelfulde, at han ved offentligt
Dekret er blevet umyndiggjort. Disse Mangler
afhjælpes gennem Værgemaalet (se under IV);
hvor der uden for Kontrakterne skal styres
med Børns personlige Liv, virker
Forældremyndigheden (VII, og under Børn, II A) ellers
Værgemaalet for den ogsaa i personlig
Henseende umyndiggjorte (IV C).
Ordet Myndighed kommer af »munt«, som
betyder Beherskelse eller Bestyrelse. Den
umyndige faar som Formynder en Værge.
I romersk Ret var Myndighedsalderen for
Piger 12, for Drenge 14 Aar, dog var de unge
indtil det 25. Aar undergivet et vist Tilsyn af
en »curator«, og Domstolen kunde lempe deres
Kontraktsforpligtelser (in integrum restitutio, s.
d.). — Danmark — ligesom de fleste andre
europæiske Lande — havde fra Begyndelsen for
Manden den meget lave Myndighedsalder:
15 Aar. Senere steg den, delvis under
romerretlig Paavirkning, dels saaledes, at 18 Aar blev
den almindelige laveste Grænse (1619), dels
saaledes, at 25 Aar var Betingelsen for fuld
Kontraktsmyndighed (Danske Lov, 1683). En
lignende Udvikling gennemløb fremmed Ret. Her
er dog i de fleste Lande — og navnlig i det 19.
Aarhundrede — Fuldmyndighedsgrænsen
blevet 21 Aar, se svensk 1734-års-lag, norsk Lov
1869, i Danmark først Lov om Umyndighed og
Værgemaal af 30. Juni 1922, § 1. Ved Bevilling
kunde Personer, der helst skulde være 21 eller
22 Aar, af Justitsministeriet eller
Overøvrigheden gøres fuldmyndige, hvor deres Udvikling
og personlige Forhold særlig talte derfor.
saadanne Bevillinger gives ikke, efter at den
nævnte Lov (Myndighedsloven) er traadt i Kraft.
Kvinden var i vor og beslægtet Ret fra
først af umyndig uden Hensyn til Alder. Hun
stod som ugift under sin Faders (eller anden
nær Slægtnings) Værgemaal, og som gift under
sin Ægtemands. Enken fik dog tidlig Stilling
tilnærmelsesvis som en fuldmyndig. Reglen om
Enker ansaas for anvendelig ogsaa paa
fraseparerede og fraskilte Hustruer. Praksis indførte
gennem det 18. Aarhundrede, at den ugifte Pige
over 18 Aar ligesom Manden var myndig i
personlig Henseende. Det samme antoges
efterhaanden ogsaa at gælde enhver gift Kvinde. I
1857 fik først de ugifte Kvinder og i 1899 de
gifte Kvinder i formueretlig Henseende samme
Myndighed som Mænd. Den gifte Kvinde maatte
dog ikke paa egen Haand kautionere for sin
Mand. Ved Myndighedsloven og
Ægteskabsloven af 1925 stilledes de to Køn ganske ens.
Til Trods for den gifte Kvindes Myndighed
vedblev Ægtemanden lige indtil 1925 at raade over
den overvejende Del af Fællesformuen, se
nærmere under Ægteskab.
II. Hvem er umyndig? Myndighedslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
