Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Undersøgelseskommissioner, internationale - Undersøgelsesproces - Undertag - Undertaster - Undertoner - Undervandsbaad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver ikke ved Forhandling bilagt Tvist, og hvis
Beretninger skulde være raadgivende, dog med
den Undtagelse, at de med bindende Virkning
kunde afgøre, om en Tvistighed skulde henvises
til Voldgift.
Paa Forslag af den amerikanske
Udenrigsminister Bryan har De Forenede Stater 1913 og
følgende Aar afsluttet Traktater med talrige
Magter om Nedsættelse af faste U. til
Behandling af alle Stridigheder, der ikke har
kunnet ordnes ved Forhandling (ifølge nogle
Traktater dog med Undtagelse af dem, der i H.
t. tidligere Overenskomster skal undergives
Voldgift). Heller ikke disse U. har nogen dømmende
Myndighed; derimod har de Adgang til selv at
tage Initiativet til at undersøge en Konflikt.
Saa længe Kommissionens Undersøgelse staar
paa — i Almindelighed skal Beretningen
foreligge inden et Aar — er Parterne forpligtede til
ikke at gribe til Krig. Traktater af denne Art
har De Forenede Stater bl. a. afsluttet med
Frankrig, Storbritannien, Italien, Rusland,
Spanien, Portugal, Nederlandene, Danmark (17.
April 1914), Norge og Sverige og med adskillige
amerikanske Stater. Disse U. udnævnes inden 4
Maaneder efter vedkommende Traktats
Ratifikation og bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf hver
Regering udnævner 2, af hvilke kun det ene
maa være Statsborger i det paagældende Land;
det femte Medlem udnævnes efter Overenskomst
mellem de to Regeringer og maa ifølge nogle
af disse Traktater ikke være Statsborger i noget
af de interesserede Lande. Ledige Pladser skal
udfyldes paa samme Maade som ved den
oprindelige Udnævnelse. Til den dansk-amerikanske
U. har Danmark saaledes udnævnt en Dansk
(Poul Johs. Jørgensen) og en Brasilianer,
medens de to Regeringer i Fællesskab har
udpeget Hollænderen Loudon til Formand. En
Traktat af lignende Art, der i 1915 afsluttedes
mellem Argentina, Brasilien og Chile, blev ikke
ratificeret, men i 1923 har De Forenede Stater
indgaaet saadanne Overenskomster med de
fleste syd- og mellemamerikanske Magter.
Som Hovedpunkter i den Udvikling, de
internationale U. saaledes er undergaaet siden 1899,
maa fremhæves, at U. efter 1913 kan behandle
ikke blot faktiske, men ogsaa retlige
Tvivlsspørgsmaal, at Tvistigheder, som berører
Staternes Ære eller vitale Interesser, ikke længere
er undtaget, at Tvistigheders Henvisning til U.
er obligatorisk, og at U. endog selv kan tage
Initiativet, at de er permanente, og at Parterne
ikke maa erklære Krig, inden Kommissionens
Beretning foreligger. Derimod er Parterne ikke
tvunget til at tage Kommissionens Beretning til
Følge; det er navnlig paa dette Punkt, at U.
adskiller sig fra Voldgift.
Folkeforbundsraadet har flere Gange nedsat
U. i Overensstemmelse med Haagkonventionens
Regler, saaledes 1925 i Mossulsagen for at
undersøge Spørgsmaalet om Grænsen mellem
Tyrkiet og Irak, og samme Aar i Anledning af den
græsk-bulgarske Grænsekonflikt.
— Om de i Aarene efter Verdenskrigen bl. a.
mellem de nordiske Lande indgaaede Traktater
om Oprettelse af faste Forligsnævn, se under
Voldgift. (Litt.: Lammasch, »Die
Lehre von der Schiedsgerichtsbarkeit« [Berlin 1913],
S. 224—239; Chr. L. Lange, The American
peace treaties [Oslo 1915]; Fauchille, Traité
de droit international public, I, 3e partie [Paris
1926], S. 621—30).
(P. J. J.). G. R.
Undersøgelsesproces, se
Inkvisitionsproces.
Undertag, se Aftægt.
Undertaster (Undertangenterne), de
længere, i Reglen hvide, Taster paa Klaviaturet,
der repræsenterer de diatoniske Toner i
C-Dur-Skalaen.
(S. L.). W. B.
Undertoner. Med U. har man betegnet den
Række nedadgaaende Toner, som skulde danne
Pendant til de saakaldte Overtoner (s. d.),
begge Rækker altsaa opstaaede fra samme
Tone, naar denne bringes til at klinge. U.
eksisterer imidlertid kun teoretisk; nogen objektiv
d. v. s. hørlig Eksistens af dem har ikke
kunnet paapeges, hvilket selv er erkendt af deres
særlige Forfægter Hugo Riemann, der
paa dem byggede Teorien om Moll-Akkordens
akustiske Begrundelse.
W. B.
Undervandsbaad. At kunne sejle under
Vandet har længe været et Maal for
Menneskers Snille, særlig har Marineteknikere
beskæftiget sig meget hermed, da et saadant
Fartøj uset kunde komme ind paa Fjenden og
angribe ham paa hans mest saarbare Sted —
Skibets Bund. Der kræves imidlertid saa mange
særlige Egenskaber for et saadant Fartøj, at
det først er i dette Aarhundrede efter
Teknikkens mægtige Fremskridt, at U. har opnaaet
disse Egenskaber, og er blevet til et meget
farligt Vaaben.
For at kunne løse sin Opgave maa U. kunne
sejle saavel over som under Vandet. Dens Skrog
maa have en saadan Form, at det frembyder
den mindst mulige Modstand mod Bevægelsen
under Vandet, men maa tillige give
Sødygtighed i Overfladen; det maa være stærkt for at
kunne modstaa Vandets Tryk selv paa ret store
Dybder, og det maa kunne lukkes ganske luft-
og vandtæt. U. maa være forsynet med
Maskineri saavel til Overflade- som til
Undervands-Sejlads; sidstnævnte kræver nemlig Maskiner,
der ikke efterlader Forbrændingsprodukter,
ikke varmer for meget og ikke udsender giftige
Luftarter m. m., medens Overflademaskineriet
kan konstrueres efter de almindelige
Principper for økonomisk Fremdrivning og skal kunne
give Baaden saa stor Fart som muligt, for at
den hurtigt kan komme til sit Virkefelt. Den
maa hurtigt kunne dykke ned og ud af Vandet,
den maa have paalidelige Navigeringsmidler til
Undervandssejlads, og Midler til at overse
Havoverfladen i neddykket Tilstand. Under
Vandet maa Luften kunne renses eller fornyes.
Besætningen maa have et nogenlunde sundt og
bekvemt Opholdssted. Den maa være forsynet
med Meddelelsesmidler ogsaa til Brug under
Vandet samt med Redningsmidler til
Besætningens Redning, hvis Baaden lider Havari. U.
maa endelig være forsynet med særlig for den
egnede Vaaben. Alle disse Fordringer til U. er
af de forskellige Konstruktører løst paa
forskellig Maade, hvorved der er dannet
forskellige Typer. Disse har dog efterhaanden ad
Erfaringens Vej nærmet sig saa meget til
hverandre, at den moderne U. i Hovedsagen er ens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
