- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eks. Tyskere — som Kolonister til Landets
forskellige Egne. Den magyarisktalende Del af
Befolkningen aftog saaledes, at den ikke
udgjorde 20 % i Slutningen af 18. Aarhundrede.
Senere gik den atter frem, og i 1910 var 54,5 %
af U.’s Befolkning Magyarer, medens 64,7 %
kunde tale Magyarisk. I det nye U. er (1920)
89,6 % af Indbyggerne Magyarer, og 95,4 % af
hele Befolkningen kan tale det magyariske
Sprog. Tyskerne, der særlig bor i Bakkelandet
mellem Donau og Drava, udgør nu 7,0 % mod
10,4 % i 1910, Slovakerne 1,8 % (1910: 10,7 %),
Rumænerne 0,3 % (16,1 %), Kroaterne 0,5 %
(1,1 %) og Serberne 0,2 % (2,5 %). Antallet
af Indbyggere med fremmed Nationalitet er
saaledes ringe, hvilket væsentlig skyldes, at
Nabostaterne ved Fredsslutningen fik store
Omraader, hvor der dog boede mange Magyarer;
der bor nu c. 3 Mill. Magyarer uden for U.’s
Grænser.

I religiøs Henseende er (1920) 63,9 % af
Befolkningen romerske Katolikker, 27,2 %
Protestanter og 5,9 % Jøder.

(Litt.: Hunfalvy, »Die U. oder
Magyaren« [Wien og Teschen 1881]; Schwicker,
»Die Deutschen in U. und Siebenbürgen« [smst.
1881]; samme, »Die Zigeuner in U. und
Siebenbürgen« [smst. 1883]; samme, »Das
Königreich U.« [Wien 1886]; F. Umlauft, »Die
österreichisch-ungarische Monarchie« [Wien,
Pest, Leipzig 1897]; Baedeker,
»Österreich-U.« [Leipzig]; Offentliggørelserne fra det kgl.
statistiske Bureau, saaledes »Statist. Jahrbuch«,
»Landwirtsehaftliche Statistik der Länder der
ungarischen Krone« [Bind I, Budapest 1898];
Rudloff, »Die Landwirtschaft U.’s in
Reisenbriefen geschildert« [Berlin 1897]; Eug. v.
Cholnoky
[m. fl.], »U.« [Leipzig 1918];
Louis Lóczy, A Geographical, Economical
and Social Survey of Hungary
[Budapest 1919];
A. Hevesy, Nationalities in Hungary
[London 1919]; A. Szana, »U.« [Stuttgart 1922];
Ladislas Buday, La Hongrie après le
Traité de Trianon
[Budapest 1922; engelsk
Oversættelse London 1923]).
(Joh. F.). N. H. J.

Forfatning og Forvaltning. De
ungarske Forfatningsforhold er endnu ikke blevet
endeligt ordnede efter Verdenskrigens
Katastrofe, hvorved U. fra Stormagtsstilling
nedsank til en afvæbnet Smaastats Niveau. I Novbr
1918 omstyrtedes hele Landets gamle
aristokratiske Forfatning, Kongedømmet afløstes af en
demokratisk Republik, og Rigsdagen med dens
to Huse, hvoraf Magnaternes Hus talte henved
400 arvelige og livsvarige eller selvskrevne
Medlemmer, afskaffedes og erstattedes af en
foreløbig Nationalforsamling. I Marts 1919
indførtes endog et bolsjevikisk Raadsregimente efter
russisk Mønster. Dette Rædselsregimente
styrtedes dog allerede i August s. A., og i 1920
valgtes en ny Nationalforsamling, der vedtog at
betragte det revolutionære republikanske
Tidsrum som ikke havende eksisteret og den gamle
monarkiske Forfatning som endnu stadig
gældende. Herefter er U. stadig at betragte som
et Monarki, men med ledig Trone, saaledes at
Kongemagten midlertidig udøves af en
Rigsforstander eller Regent, hvortil Admiral Horthy
valgtes. U.’s gamle, ligesom den engelske Forfatning
væsentligst uskrevne eller paa enkelte spredte
historiske Aktstykker som den gyldne Bulle af
1222 og den pragmatiske Sanktion af 1723
hvilende Forfatning bestaar altsaa paa Papiret
fremdeles, for saa vidt den overhovedet er
forenelig med Landets nuværende ved Freden i
Trianon af 1920 forandrede Udseende. Men
faktisk er væsentlige Punkter i den gamle
Forfatning midlertidigt suspenderet. I Stedet for hos
den med den hellige Stefanskrone kronede
Konge er den udøvende Magt hos Rigsforstanderen,
der er valgt for ubestemt Tid og er uansvarlig
undtagen for Højforræderi. Han har en
konstitutionel Herskers sædvanlige Beføjelser, men
har dog ikke absolut Veto saaledes som
Kongen, men kun et suspensivt Veto.
Ansvarligheden for Regeringen paahviler det af
Rigsforstanderen udnævnte Ministerium, der f. T.
bestaar af 9 Ministre. I Stedet for den gamle
Tokammer-Rigsdag fungerer som lovgivende
Parlament Nationalforsamlingen, der alene udgør
ét Kammer; om der senere skal føjes et
Overhus til, er endnu ikke afgjort.
Nationalforsamlingen bestaar af 245 Medlemmer.
Valgretsalderen er 21 Aar, og almindelig Valgret er
indført, men kun for Mænd. Derhos er
Afstemningen paa Landet stadig offentlig; kun i
Byerne gælder hemmelig Afstemning, og alene i
Budapest Forholdstalsvalg.

Med Hensyn til den lokale Forvaltning er U.
delt i Komitater og Municipier og i Byer og
mindre Kommuner paa lignende Maade som før
Verdenskrigen.
K. B.

Ungarns Finanser. Som Følge af
Verdenskrigen brød U.’s Finans- og
Pengevæsen sammen; men under Medvirkning af
Folkenes Forbund er der tilvejebragt en Ordning,
der har bragt det paa Fode igen. Som vigtige
Momenter heri kan nævnes et godt planlagt
Arbejde for at bringe Balance i Statens Budget
ved at forøge Indtægterne og nedbringe
Udgifterne. Der udarbejdedes et Normalbudget for
en treaarig Periode, i Løbet af hvilken
Ligevægten mellem Indtægter og Udgifter skulde
tilvejebringes, hvilket er lykkedes over
Forventning. Til Hjælp ved Gennemførelsen af
denne store Finansplan ydedes der et stort
internationalt Laan paa c. 250 Millioner Gylden,
der er administreret under Tilsyn af Folkenes
Forbund repræsenteret af en Generalsekretær
og et lokalt Udvalg. Til Ordning af
Pengevæsenet er oprettet en af Staten uafhængig
Notebank, og fra 1. Jan. 1927 er den nye
ungarske Pengeenhed 1 Pengó à 100 Fillér, der
har været gældende fra Slutn. af 1925 ved
Siden af Papirkronen, gjort obligatorisk,
saaledes at al Pengeregning skal foretages med
den som Enhed, og Regning i Papirkroner
altsaa bortfalder.

Budgettet for 1927—28 ser saaledes ud:
IndtægterUdgifter
i Millioner Pengó
Forvaltning753,7753,5
Statserhverv438,8438,8
1192,51192,3

hvorved fremkommer omtrent Balance, nemlig
et Overskud paa 0,2 Mill. Pengó.
C. T.

Hærvæsen. Trianontraktaten (se
Verdenskrigen: »Fredsslutningen«) fastsætter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free