- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

visse indskrænkende Bestemmelser for
Ordningen af U.’s Hærvæsen. De vigtigste af disse
Bestemmelser er følgende: Den almindelige
Værnepligt afskaffes, Hæren skal rekruteres ved
Hvervning af Frivillige. Hærens samlede
Styrke maa ikke overstige 35000 Mand, Officererne
indbefattet. Hæren maa kun anvendes til at
opretholde den indre Orden og til at forrette
Polititjeneste ved Grænserne.
Mobiliseringsforberedelser er forbudt. Der er endvidere fastsat
visse Grænser for Styrken af Gendarmer,
Toldbetjente, Skovbetjente, Politi o. l. Flyvevæsen
o. l. maa ikke findes. Der er givet
Bestemmelser for den maksimale Sammensætning af de
forskellige større taktiske Enheder.

Hæren bestaar af 7 »blandede« Brigader samt
4 Regimenter Husarer, 4 Batterier og 3
Ingeniørbatailloner. Hver Brigade bestaar af 2
Infanteriregimenter (à 3 Batailloner), 1
Cyklistbataillon, 1 Husareskadron, 1 Artilleriafdeling
(à 3 Batterier), 1 Kompagni Skyttegravsartilleri,
1 Forbindelseskompagni, 1 Traindetachement, 1
Automobildetachement. Den hele Styrke udgør 42
Infanteribatailloner, 7 Cyklistbatailloner, 23
Eskadroner, 25 Batterier, 7 Kompagnier
Skyttegravsartilleri, 3 Ingeniørbatailloner m. m. —
Rekruteringen sker udelukkende ved Hvervning
(frivillig). Den Hvervede indkaldes foreløbig til
1 Maaneds Kursus og kan da, hvis han ønsker
det, trække sig tilbage og fritages for videre
Tjeneste. I modsat Fald hverves han for et
Tidsrum af 12 Aar. — Officerskorpset
rekruteredes indtil 1. Juli 1922 udelukkende blandt den
gamle Hærs Officerer, derefter ved Tilgang af
nyuddannede yngre Kræfter. Foruden Hæren
findes et Politi- og Gendarmerikorps. —
Hærens Styrke udgør 1478 Officerer, 33230
Underofficerer og Menige — i alt 35000 Mand. Politi-
og Gendarmerikorpsets Styrke er 1440
Officerer, 8158 Mand — i alt 9598 Mand Budgettet
var for 1926-27 111 Mill. Pengó.
O. F.

Mønt. Fra 1. Jan. 1926 gælder et
Møntsystem, hvor 1 Pengó à 100 Garas = 65,3 Øre
= 0,175 $. Der skal udmøntes Guldmønter paa
20 og 10 Pengó, Sølvmønter paa 1 Pengó,
Mønter af uædelt Metal paa 50, 20, 10, 2 og 1
Garas. Den ungarske Nationalbank er oprettet
ved Lov af 17. Apr. 1924. Fra dette Tidspunkt
indtil 1. Jan. 1926 regnedes i »Guldkroner«, d.
v. s. den gamle Møntenhed = 75,61 Øre.
Omkring 1. Jan. 1926 var 15000 Papirkroner = 1
Guldkrone.

Maal og Vægt. Metrisk Maal og Vægt
anvendes.
H. J. N.

Næringsveje. Af U.’s Befolkning er 20,6 %
Imyttet til Industri og Bjergværksdrift, 5,1 % til
Handel og 4,4 % til Transportvæsen. Mod
Landbruget med dets 55,8 % spiller disse Erhverv
altsaa en forholdsvis lille Rolle.
Bjergværksdriften betyder nu ikke saa meget som
tidligere. Af de herved i 1922 beskæftigede c.
50000 Arbejdere var c. 41000 beskæftiget ved
Brunkulslejerne. Af Arbejderne var 47000
Mænd, 1600 Kvinder og 3200 Børn. Den
samlede Værdi af Produktionen var i 1922 153 Mill.
Kr (ungarske Kroner, omregnet til
Guldværdien), heraf 108 Mill. fra Brunkul og 28 Mill. fra
Jern. Af industrielle Virksomheder fandtes i
1922 2378 med en Produktionsværdi af 1187 Mill.
Kr, hvoraf der blev solgt for 935 Mill. til
Indlandet. Den største Gruppe var Nærings- og
Nydelsesmiddelindustrien med 584 Mill.
Herhen regnes bl. a. Møllerierne, som er meget
betydningsfulde og producerer for i alt 314 Mill.
Kr, navnlig Hvedemel. Tobaksindustrien er
monopoliseret af Staten, saaledes at
Produktionen foregaar paa ganske faa, men store
Fabrikker (10 med et Personale paa 7458 i 1922). Den
anvendte Tobak er hovedsagelig indenlandsk.
Den samlede Produktion udgjorde i alt 243 Mill.
Stkr Cigarer, 1582 Mill. Stkr Cigaretter og 6000
t Røgtobak. Der udførtes Tobaksfabrikata til
Værdi 5 Mill. Kr. Paa 12 Sukkerfabrikker
fremstilledes 61 Mill. kg Sukker, hvilket dog
ikke er tilstrækkeligt til at dække det
indenlandske Forbrug, idet der i 1922 indførtes for
8 Mill Kr. 14 Ølbryggerier fremstillede 76,8
Mill. 1 øL, hvoraf 80 % paa de 5 største. Af
Brændevinsbrænderier fandtes i 1922 over 20000.
Handelen med Udlandet er forholdsvis
ringe. I 1922 var Indførselen 539 Mill. Kr og
Udførselen 330 Mill. Af Indførselen kom for
156 Mill. fra Østerrig, 128 Mill. fra
Tschekkoslovakiet, 90 Mill. fra Tyskland. Af Udførselen var
for 126 Mill. til Østerrig, 50 Mill. til
Tschekkoslovakiet, 38 Mill. til Rumænien, 30 Mill. til
Tyskland. De vigtigste Indførselsartikler var
Bomuldsvarer (133 Mill.), Uldstoffer (46 Mill.),
Træ og Trævarer (43 Mill.), Kul og Kokes (36
Mill.). Af udførte Varer skal nævnes Mel (65
Mill.), levende Hornkvæg (28 Mill.) og Vin (13
Mill.). Handel og Samfærdsel raader over 8566
km Jernbaner og 1699 km Vandveje. Endvidere
fandtes 2420 Postkontorer og 70816 Telefoner.
H. S.

Landbruget. U. er et udpræget
Landbrugsland, og Landbrugserhvervet er der mere
end i noget andet Land i Europa det vigtigste
Erhverv. Landets frugtbare Jord og gode
Klima giver ogsaa gunstige Betingelser herfor. Det
deles af Donau i to Hoveddele: Landet V. f.
Floden, »Transdanubien«, og den store Lavslette
Ø. f. Floden, »Alföld«en. Transdanubien har for
Størsteparten et kuperet Terræn og et mindre
fastlandspræget Klima end Lavsletten. Her
drives Avl af Sukkerroe, Kartoffel og Frugt, og her
findes ogsaa en Del Mejeribrug. Det bedst
drevne Landbrug findes i disse Egne. En Del
Skovbrug findes ogsaa. Paa Alfölden er Vintrene
kolde, om end korte, og Somrene er meget
varme og tørre. Jorden er gennemgaaende
frugtbar, og den passer udmærket til Avl af Hvede,
Majs og Lucerne; den sidstnævnte bruges
meget til Frøavl, og ungarsk Lucernefrø er en
kendt Eksportartikel. Sletten er flad, og der
findes næsten ingen Træer paa den, saa
Udsigten ud over den er milevid og noget øde, idet
de væsentligste Bebyggelser er samlet i
Landsbyerne. Her har hver Bonde sit Hus, som han
bebor i hvert Fald om Vinteren. Om
Sommeren bor han ude paa sin primitive Avlsgaard
»Tanya«en, hvis da hans Brug er over en vis
Størrelse og ikke ligger i Nærheden af Byen.
Landsbyerne er meget store, enkelte har indtil
70000 Indbyggere, og de dækker over en stor
Flade, da Husene ligger med Mellemrum og kun
har een Etage. Vejene gennem saadanne
Landsbyer er meget brede og oftest uden Anlæg, saa de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free