Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der gennem mere end en Mandsalder kæmpet
for Sagen i Tale og Skrift, indtil »Selskabet for
Norges Vel« umiddelbart efter sin Stiftelse paa
sit Program optog Spørgsmaalets Løsning, som
det gjorde til Emne for en Prisopgave. Af de
ni indkomne Besvarelser tilkendtes Nikolai
Wergeland’s »Mnemosyne« Prisen. Regeringen
nærede imidlertid Betænkeligheder og søgte paa
forskellig Vis at omgaa Sagen, saa Afgørelsen
kunde blive udskudt. Men det lykkedes dog den
unge Grev Herman Wedel Jarlsberg, der i et
andet Anliggende var nedkaldt til Kjøbenhavn,
ved klog Benyttelse af Omstændighederne at
bryde Modstanden. Samtidig hermed aabnedes
under stor Tilslutning en Nationalsubskription,
der sikrede denne Velfærdssag den økonomiske
Støtte. Ved Grundlæggelsen skænkede Kongen
den ny Institution den ham tilhørende
Colbjørnsen’ske Bogsamling tillige med Dubletterne af
det store kongelige Bibliotek, Dubletterne af
det kjøbenhavnske U.’s og andre Stiftelsers
Naturaliesamlinger, den Præstekaldene
paahvilende Aarsafgift, Studieskatten kaldet, og de tre
Kongetiender fra Hedemarken, som hidtil
havde været tillagt Kjøbenhavns U., og afstod,
hvad der fra Norge af var legeret de norske
studerende ved Kjøbenhavns U. Ved ny
Resolutioner af 24. Maj, 5. Septbr og 4. Novbr 1812
skænkedes 2/9 af Kapital, Korn- og Pengerente
af beneficeret Gods, som ikke var disponeret for
andet Øjemed, samt den adelige Sædegaard
Tøien med tilliggende Kjølberg Gaard, der
oprindelig var tænkt som Byggeplads for U. og
Boliger for dets Lærere, efter at Valget af Oslo
som Universitetsstad var truffet. U. aabnede
om Sommeren 1813 sin Virksomhed med seks
Lærere — Professorerne Niels Treschow, Georg
Sverdrup, Jens Rathke, Søren Rasmussen og L.
Stoud Platou samt Lektor Svend Borchmann
Hersleb; i Juni og Juli holdtes den første
Eksamen artium for sytten Dimittender, og disse
stiftede 2. Oktbr samme Aar det norske
Studentersamfund. For U. udfærdigedes Fundats ved
Lov af 27. Juli 1824, afløst ved Lov af 9. Oktbr
1905. Fra først af blev der lejet Hus for U. i
en Gaard, hvor Postkontoret senere var
(Hjørnet af Karl Johans Gate og Kirkegate), senere
indkøbtes Kautajn Maribo’s Gaard (nedrevet, nu
Telegrafbygning). 1839—54 opførtes de tre
prægtige Bygninger i Karl Johans Gate, hvortil
senere er kommet det historiske Museum paa
Tullinløkken (1904), en Række naturvidenskabelige
Museer paa Tøien og ny Bygning for
Universitetsbiblioteket paa Drammensveien (1913).
Osebergskibet har 1927 faaet sit Hus paa Bygdøy,
hvor der er planlagt Bygning ogsaa for de
andre Vikingeskibe. Midler haves til Disposition
til Opførelse af kemisk, fysisk og farmaceutisk
Institut paa Blindern i Vestre Aker, hvor ogsaa
andre Institutter tænkes lagt. Ifølge Lov 9.
Oktbr 1905 bestaar U.’s Styre af Rektor og det
akademiske Kollegium, der leder dets
Virksomhed, bestyrer dets Ejendomme og øvrige
Formue efter Reglement, givet af Kongen. Rektor
vælges paa et almindeligt Professormøde og
fungerer i tre Aar ad Gangen. Valgbar til
Rektor er enhver Professor, som har indehaft sit
Embede i fem Aar og er over 30 Aar gammel.
Kollegiet bestaar af Rektor som Formand og af
Dekanerne for de Fakulteter, til hvilke Rektor
ikke hører. U.’s samtlige Professorer, som f. T.
(1927) er 75 i Tallet, 62 ordentlige og 13
ekstraordinære, fordeles i 5 Fakulteter, nemlig det
teologiske (6), juridiske (7), medicinske (18),
historisk-filosofiske (23) og
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (21); hertil kommer 23
Docenter, 3 Lektorer og 24
Universitetsstipendiater. U.’s Lærere var indtil Lov 12. Maj 1866
Professorer og Lektorer; efter den Tid
benævnes samtlige af Kongen udnævnte
Unrversitetslærere Professorer. Siden 1894 har der været
oprettet Docentstillinger og fra 1897 ansat
Lektorer i praktisk Sprogundervisning. U.’s
Regnskabsførelse og Økonomi forestaas af en
juridisk Embedsmand, der benævnes Kvæstor.
Eksamen artium holdtes til og med 1883 ved U.
Ved Artium 1926 blev der immatrikuleret c. 1620
Studenter. De studerendes Antal var i
Høstsemestret 1926 omtrent 3100. Ved Lov 15. Juni
1882 blev der aabnet Kvinder Adgang til at
underkaste sig Studentereksamen og
Andeneksamen, og ved Lov 14. Juni 1884 fik de Adgang
til de andre Universitetseksamener og de
akademiske Grader, hvorhos de i Henseende til
Legater og Stipendier er ligestillede med
mandlige Studenter. Den første Kvinde tog Eksamen
artium 1882. U.’s Kapitalformue udgjorde 30.
Juni 1926 439428 Kr og dets Legatformue
4998305 Kr. For Budgetaaret 1927—28 er U.’s
Indtægter opførte med 358707 Kr (deraf i
Afgift for Forlagsretten til Almanakken 201000
Kr). Udgifterne er bevilgede med 3176844 Kr.
Til U. er knyttet et Bibliotek, der tæller c.
800000 Bind Bøger og Brochurer og indtager et
Nationalbiblioteks Plads, et astronomisk og
magnetisk Observatorium (s. d.), et
meteorologisk Institut, et Møntkabinet paa omtrent 92000
Nummere, en Oldsagssamling, et etnografisk
Museum paa c. 23000 Nummere, en Samling
af kunsthistorisk Undervisningsmateriale, en
»Norsk Folkeminnesamling«, Museer for
Zoologi, Botanik, Mineralogi, Geologi, Palæontologi,
Institutter for Anatomi, Fysiologi, Farmakologi,
Hygiene, Psykiatri, Psykologi, Fonetik,
Mineralogi, Geologi og Palæontologi, Geografi, Fysik,
Oceanografi og Arvelighedsforskning,
Laboratorier for Kemi, Biologi, Zoologi, Botanik etc.,
samt et Forsikringsseminar. Angaaende den
botaniske Have paa Tøien se Botaniske
Haver; om den biologiske Station i Drøbak se
Zoologisk Station. — Undervisningen
er fordelt paa to Semestre, fra 3. Septbr til Jul
og fra 15. Jan. til 15. Juni. U.’s Kurser og
Forelæsninger er aabne og frie for enhver,
medmindre Kollegiet af særlige Grunde anderledes
bestemmer. For Ret til at benytte U.’s Institutter
og Laboratorier betales dog en Afgift af 5 til 20
Kr pr. Semester. Til Hundredeaarsjubilæet i
1911 fik U. en ny Festsal (»Aulaen«), bygget
ved private Bidrag, i Tilknytning til Domus
medica. Salen er prydet med Vægdekorationer af
Edv. Munch. Ved samme Lejlighed fik U. som
Gave et Jubilæumsfond paa c. 700000 Kr. Ved
Gavebrev af 9. Juli 1927 skænkede Professorinde
Gædeken Stamhuset Rosendal til U. (Litt.:
»Det kgl. Frederiks Universitet, 1811—1911«,
Festskrift, 2 Bind 1911). — Planer har i
længere Tid været oppe om et U. i Bergen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
