Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet - Universitetsbiblioteket i Danmark og Norge - Universitetsinstitutterne - Universitetskansler - Universitetskollegium - Universitetsundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Beslutning herom foreligger ikke. (Se for
øvrigt Bergens Museum).
(O. A. Ø.). K. F.
Universitetsbiblioteket, i Danmark og
Norge, se Biblioteker, S. 193 og 194.
Universitetsinstitutterne, som er opførte
ved og indviede samtidig med Rigshospitalet i
Kjøbenhavn, bestaar af 4 forskellige Institutter:
1) for almindelig Patologi, 2) for Farmakologi,
3) for patologisk Anatomi og 4) for
Retsmedicin. De er udstyrede med alle moderne
Hjælpemidler til Undervisning og videnskabelige
Studier. Til Opførelsen af det førstnævnte Institut
bevilgedes c. 275000 Kr. og til Inventar m. m.
c. 70000 Kr. Til det farmakologiske Institut
bevilgedes c. 275000 Kr. og til de to sidste
tilsammen c. 450000 Kr., hvortil kom c. 125000 Kr. til
Inventar m. m. En udførlig Beskrivelse af alle
4 Institutter findes i et stort, med talrige
fortrinlige Afbildninger forsynet Festskrift, der
udkom i Anledning af Indvielsen: University of
Copenhagen, the medical institutes (Kbhvn 1910).
Man er (1927) i Færd med ved Hjælp af en
storstilet Gave fra The Rockefeller Foundation
at opføre et femte Institut for Fysiologi.
G. N.
Universitetskansler, se Kansler, S. 518
og Prokansler.
Universitetskollegium, se
Studentergaarden.
Universitetsundervisning, folkelig,
kaldes den af et af Universitetet nedsat Udvalg,
Folkeuniversitetsudvalget, ledede Undervisning,
der gaar ud paa at tilfredsstille den Trang til
videnskabelig Indsigt og Erhvervelse af flere
Kundskaber, som mere og mere gør sig
gældende hos den »ustuderede« Del af Folket. Den
i England i 19. Aarh. opstaaede Bevægelse for
en Udvidelse af de gamle Universiteters
Virksomhed ud over de egentlige Studerendes Kreds,
den saakaldte »Universitetsudvidelse«,
University extension (s. d.), bredte sig efterhaanden
til andre Lande baade i og uden for Europa, i
Den naaede til Danmark i Slutningen af
1890’erne og optoges her fra to forskellige
Sider: dels i Universitetskredse, hvor man
begyndte at drøfte Tanken om at lade
Universitetets Lærere og andre Videnskabsmænd
begynde en regelmæssig, paa videnskabelige
Principper ordnet Undervisning for de store Lag af
Befolkningen — særlig Arbejder- og
Handelsverdenen — som hidindtil ikke havde haft
nogen direkte Forbindelse med Universitetet, dels
af Arbejderne, hvis Trang til Oplysning ikke
mere tilfredsstilledes af de mange oplysende,
men spredte Enkeltforedrag, som i en Række
af Aar gennem Studentersamfundet eller
særlige Oplysningsforeninger var blevet strøet ud
over Landet. I Efteraaret 1897 mødtes disse to
Bestræbelser, og den første
Folkeuniversitetsforening blev dannet i Kbhvn. I
Maj 1898 henvendte denne Forening sig til
Universitetet og bad om dettes Medvirkning til at
gennemføre en udvidet U. Paa den akademiske
Lærerforsamling 26. Maj s. A. nedsattes et
Udvalg til Forhandling med Foreningen. 19.
September forelagde Udvalget paa et
ekstraordinært Møde af den akademiske Lærerforsamling
en Beslutning, der vedtoges, og hvorefter
Lærerforsamlingen nedsatte et staaende Udvalg
for folkelig U., der skulde yde »sin
Støtte til at indrette en for videre Kredse
tilgængelig, videnskabelig Undervisning«. U. gives i
Form af Forelæsningsrækker paa 6, 4 eller 3
Forelæsninger; hver følges som Regel af en
Spørgetime, hvori Tilhørerne mundtlig eller
skriftlig stiller Spørgsmaal til
Foredragsholderen. En trykt, af denne forfattet Vejledning,
»Grundridset«, giver en kort Oversigt over
hver Forelæsnings Indhold. Enhver Tilhører
skal være i Besiddelse af Grundridset.
Forelæsningerne ledsages, hvor det lader sig gøre, af
Eksperimenter og Lysbilleder. Til
Forelæsningerne over Kemi er knyttet Laboratorieøvelser.
Med Deltagerne i de geologiske Rækker
foretages geologiske Udflugter. Skriftlige Arbejder
og Eksamen, saaledes som de bruges i
England, er ikke indførte. Derimod er U. i flere
Tilfælde udvidet til at omfatte direkte
Undervisning (Geologi) og praktiske Øvelser
(Elektricitetslæren, Statistik) i Fortsættelse af
Forelæsningerne. Kun Mangel paa tilstrækkelige
Pengemidler har gjort, at denne mere
intensive Form for U. ikke er bleven ført videre til
Trods for de store Fordele, den frembyder.
Hvor Forholdene tillader det, forbindes flere
Rækker med hinanden som en Fortsættelse
over samme Emne. Grundridsene indeholder en
Litteraturfortegnelse og en Studieplan til Brug
for Studiekredse. U. har lige fra Begyndelsen
modtaget Statsunderstøttelse, de første to Aar
til forsøgsvis Indførelse af denne Undervisning,
men fra 1901 som en fast, aarlig Bevilling, i
Finansaaret 1926—27 16200 Kr. U. er endvidere
blevet støttet af Stiftelser som Den
Raben-Levetzau’ske Fond og det Classenske
Fideikommis, af private Legatstiftere og, for Kbhvn’s og
nogle andre Kommuners Vedkommende, af
disses Kommunalbestyrelser. U.’s første
Forelæsningsrækker afholdtes i Foraaret 1899 under
en forholdsvis meget stærk Tilstrømning, over
4600 Tilhørere af begge Køn, fordelte over 17
Rækker. I det følgende Halvaar var der 29
Rækker og over 5200 Tilhørere, 1925—26
samlede de 10175 Tilhørere, fordelte over 62
Rækker i 48 Folkeuniversitetsforeninger.
Udvalget for Folkelig
Universitetsundervisning vælges af
Universitetets Lærerforsamling. Det bestaar af 9
Medlemmer. Dets Formand og Sekretær var fra
Bevægelsens Begyndelse Professorerne Kr.
Erslev og A. B. Drachmann, der indlagde sig stor
Fortjeneste ved Organisationen af
Folkeuniversitetsundervisningen og Ledelsen af den i en
Aarrække. For Tiden er Prof., Dr. Julius
Petersen Formand og Direktøren for Danmarks
geologiske Undersøgelse, Dr. Victor Madsen
Sekretær. Udvalgets Opgave er at ordne og
lede U. ved Valg af Lærere og
Forelæsningsemner, ligesom det bestyrer og fordeler
Statstilskudet, medens den praktiske Ordning af den
enkelte Række over for Publikum besørges af
de stedlige Folkeuniversitetsforeninger.
Udvalget afgiver aarlig til den akademiske
Lærerforsamling en Beretning, som offentliggøres, og
hvori Enkelthederne om U. maa søges. Ogsaa de
trykte Aarsberetninger fra
»Folkeuniversitetsforeningen i Kjøbenhavn« giver Oplysninger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
