Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ural - Ural - Ural - ural-altaiske Sprog og Folk - Uralit - Uralsk - Uralsk Smaragd - Uran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anlægge Saltværker samt Jern- og Kobberminer.
Peter den Store gav Grubedriften nyt Liv ved
at anlægge flere Jernværker, og fra 1745, da
man opdagede Guld i U., tog den russiske
Kolonisation ny Fart. Lige til 1861 udførtes alt
Arbejde i Gruberne af Livegne, der enten
tilhørte Private som Familierne Stroganov og
Demidov eller Kronen. Nu ejer denne kun et
Faatal af Værker, der nærmest drives for
Armeens Behov. (H. P. S.). M. V.
Ural, russisk Provins omfattende store
Arealer paa begge Sider af U. Bjergene, væsentlig
de tidligere Guvernementer Perm og Tobolsk,
mod V. Bakke- og Bjergland, mod Ø. flad
Slette omkring Ob og dens Biflod Irtysh. Mod N.
træløs Steppe, S. herfor Naaleskov vekslende
med Mose, og endnu længere mod S. frugtbar
Græssteppe, hvoraf en Del er opdyrket. Arealet
er 1655700 km2 med 6,2 Mill. Indb.
M. V.
Ural [u’ralj], tidligere Jaik, Grænsefloden
mellem Europa og Asien, udspringer i det
europæisk-russiske Guv. Orenburg under 54° 30′ n.
Br. i de sydlige U.-Bjerge og strømmer først
mod S. indtil Orskaja, hvor den bøjer mod V.,
indtil den ved Byen Uralsk atter bøjer lige
mod S. U., der paa den sidste Del af sit Løb
gennemstrømmer en under Havets Niveau
liggende Saltsteppe, danner et stort, rørbevokset
Delta og udmunder gennem flere Arme i det
kaspiske Hav. U. er 2396 km lang og
afvander et Omraade paa 249549 km2, hvoraf 84400
km2 regnes til Europa og 165149 til Asien. S. f.
Uralsk modtager U. intet Tilløb, men nordligere
optager den fra Asien Utva, Ilek og Orr og fra
Europa Sakmara. U. befares indtil Orenburg
af større Flodskibe; Floden er ved denne By
isfri 210 Dage om Aaret. Den er ret fiskerig,
og særlig drives betydeligt Stør- og
Sterletfiskeri. V. f. nedre U. bor de U.’ske Kosakker
samt nogle nomadiserende Kalmykker, paa
Østsiden derimod Kirgiserne. Til Beskyttelse mod
disse sidste tjente tidligere en Række
Fæstninger og Kosakstationer langs Floden, den
saakaldte U.’ske eller Orenburg’ske Linie. U., der
muligvis er den af Ptolemaios omtalte Flod
Daix, hed tidligere Jaik, men 1775 paabød
Katharina II, at den skulde skifte Navn, for at
et Minde om det af Pugatschev ledede Oprør
blandt de Jaik’ske Kosakker skulde udslettes.
(H. P. S.). M. V.
ural-altaiske (Castrén’s altaiske) Sprog
og Folk, en Fællesbetegnelse, under hvilken
man, paa Grund af visse Ligheder i de
almindelige Principper for Sprogbygningen, har plejet
at sammenfatte særlig de 5 Ætter eller
Sproggrupper: den finsk-ugriske, den samojediske,
den tyrkiske, den mongolske og den tungusiske
(mantshuriske). Der er dog fra forskellige
Sider rejst Tvivl om Berettigelsen heraf, hvorfor
mange i nyere Tid undgaar at bruge Navnet
u.-a. Utvivlsomt er der i sproglig Henseende et
vist, om end fjernt Slægtskab mellem
Finsk-ugrisk og Samojedisk, og paa den anden Side
mellem Tyrkisk og Mongolsk og maaske
Tungusisk; men om atter den første og den anden
af disse to Grupper (af nogle kaldte
henholdsvis den uralske og den altaiske) staar i et
nærmere genetisk Forhold til hinanden, end der
utvivlsomt er til Stede f. Eks. mellem
Finsk-ugrisk og Indoeuropæisk, er i Virkeligheden
højst tvivlsomt.
(Vilh. Th.).
Uralit, et Mineral, er en Pseudomorfose af
Hornblende efter Augit. U. er væsentlig
Bestanddel i adskillige, oprindelig augitførende
Eruptivbjergarter, som har været udsatte for
Omdannelse under højt Tryk: U.-»Krystaller«,
som har Augittens ydre Form, medens det
indre er et paralleltraadet Aggregat af
Hornblendeindivider; findes bl. a. ved Arendal.
(N. V. U.). O. B. B.
Uralsk [u’raljsk], By i den autonome
kirgisiske Sovjetrepublik, ligger paa højre Bred
af Floden Ural, som her optager Tshagan; c.
50000 Indb., overvejende Russere, har Museum,
Teater, flere Kirker og Moskeer, har Markeder
for Heste og Kvæg, Handel med Fisk,
Garverier, Sæbefabrikker, Bryggerier og Teglværker.
U. anlagdes under Navnet Jaiksk i
Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, fik 1775 Navnet U.,
blev 1868 Hovedstad for Provinsen Ural, der
omfattede Landet paa begge Sider af Floden Ural
ned til dens Munding i det kaspiske Hav. Mod
N. findes en Strimmel frugtbar Græssteppe,
mod S. Busksteppe, som kun egner sig til
Faareavl. For Tiden er Provinsen Ural forenet
med den autonome Kirgiserrepublik. Den
nuværende Prov. Ural har intet at gøre med den
tidligere Prov. Ural.
M. V.
Uralsk Smaragd, se Granat, S. 32.
Uran, U, med Atomvægten 238,2, et
temmelig sjældent Grundstof, der hyppigst
forekommer i Uranbegmalm eller Uranin, sjældnere i
Brøggerit, Cleveit og i Sønderdelingsprodukter
af disse. Det kan faas ved Udrøring af
Uranilte med Aluminiumpulver og lidt flydende Luft
samt derpaa følgende Antænding af Blandingen.
U. er et meget vægtfyldigt, haardt Metal, der
har samme Farve som Nikkel eller Jern. Det
smelter ved Hvidglødhede. Dets Vægtfylde er
18,7. U. optræder med forskellig Gyldighed og
danner en Række Ilter (Oxyder), af hvilke
Uranooxyd eller Uranoxydul, UO2,
faas ved Glødning af de højere Uranilter i en
Brintstrøm som et graasort Pulver; dette gaar
ved Glødning i Luften over til et højere Ilte
U3O8. Til Uranooxyd svarer lysegrønne,
ubestandige Uranosalte, som hurtig ilter sig
i Luften. Uranylilte, (UO2). O, dannes ved
Opløsning af U. eller dets Ilter i Salpetersyre
og Ophedning af det dannede Nitrat til 250°;
opvarmes dette Ilte med Salpetersyre, gaar det
over til Uranylsyre, UO2(OH)2, et gult
amorft Pulver. Uranylilte, UO3, og det
tilsvarende Hydroxyd har basisk Karakter over for
stærke Syrer, men sur Karakter over for
stærke Baser. Til Iltet, UO4, svarer
Uranoversyre, hvoraf flere Salte kendes. I
Forbindelserne med Syrer spiller Gruppen UO2 samme
Rolle som et togyldigt Metal eller Radikal;
den kaldes Uranyl. Uranylnitrat,
UO2(NO3)2, 6H2O, krystalliserer i store
grøngule Prismer, der er opløselige i Vand og i
Alkohol. Sætter man Kalilud til et Uranylsalt
og derpaa Svovlbrinte, udfældes et orangegult,
alkaliholdigt Uranylsulfid, som ved videre
Tilsætning af Alkali giver Uranrødt, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
