Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uraniborg - Uranin - Uranit - Urankalkkarbonat - Uranocircit - Uranografi - Uranokker - Uranolatri - Uranolit - Uranometri - Uranoplastik - Uranos - Uranoscopus - Uranoskop - Uranospinit - Uranotantal - Uranus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldstændig i Behold. Uden for Murene stødte
man paa to kælderlignende Fordybninger, den
ene i Vest, den anden i Øst. I den nordre
halvcirkelformede Fløj fandt man foruden Brønden
lidt af den indre Mur, den ydre er borte; i den
sydlige var hele den ydre Mur i Behold, i det
sydøstlige Hjørne traf man paa Nedgangen til
den Kælder, Ekdahl havde gravet ud 1823. Til
højre for denne fandtes en Fordybning, hvis
Bestemmelse ikke kendes sikkert. 1747 fandt
man rent tilfældig Kælderen under
Tjenestefolkenes Bygning i det nordlige Hjørne af Volden.
Denne blev ogsaa renset 1901; hvortil Tyge
Brahe benyttede den, ved man ikke bestemt.
En Del af Votivstenen har man paatruffet i
Grundmuren til en Udhusbygning i Nærheden
af Dampskibsanløbsstedet Bäckviken paa Hven.
Den findes nu i det historiske Museum i Lund.
1905 dannedes der i Norden et »Tycho Brahe
Fond«, hvis Midler skal benyttes til at holde
vedlige, hvad der er fundet ved
Udgravningerne 1901 af U. og Stjerneborg (s. d.) samt til
Fjernelse af de to Skolehuse med tilhørende
Udhusbygninger, der staar inden for Voldene.
Men til Dato er intet foretaget i den Retning,
jfr. Charlier: Ȇber die Tychonischen
Sternwarten auf Hven« (1926). (Litt.: T.
Brahe, Astronomiæ instauratæ mechanica
[Wandesburgi 1598, Faksimileudgave, Sthlm 1901];
Tychonis Brahe Dani Opera Omnia V [1923];
Charlier, »Utgräfningarna af Tycho Brahe’s
Observatorier paa Ön Hven Sommaren 1901«
[Lund 1901]; M. J. Sand, »Tilknytning af de
Tychoniske Ruiner til det europæiske
Gradmaalingsnet«. Den danske Gradmaaling. Nov. Ser.
Fasc. I [Kbhvn 1908]).
J. Fr. S.
Uranin, se Uranbegmalm.
Uranit (Uranglimmer) indbefatter en
Række uranholdige, ofte smukt krystalliserede
Mineraler, som er opstaaede ved Forvitring af
Uranbegmalm. Hertil hører: Kobberuranit
(Cuprouranit, Chalkolit,
Torbernit), et vandholdigt Fosfat af Uranyl og
Kobber (CuO.2UO3.P2O5.12H2O), tetragonale,
smaragdgrønne Krystaller fra Erzgebirge og
Cornwall; Zeunerit, af lignende Udseende og
Forekomst, adskiller sig fra foregaaende ved at
indeholde Arsenik i Stedet for Fosfor;
Kalkuranit (Calcouranit, Autunit), den
til Kobberuranitten svarende Kalkforbindelse,
har rombisk Krystalform, gulgrøn Farve og
forekommer ligeledes paa de nævnte Steder;
Uranospinit, isomorf med foregaaende,
men med Arsenik i Stedet for Fosfor, og
Uranocircit eller Baryturanit, begge
sjældne.
(N. V. U.). O. B. B.
Urankalkkarbonat (Liebigit), et
vandholdigt Karbonat af Uran og Kalcium, danner
Overtræk af æblegrøn Farve paa Uranit; findes
ved Joachimsthal og Adrianopel.
(N. V. U.). O. B. B.
Uranocircit, se Uranit.
Uranografi (græsk), Beskrivelse af
Himmelen, d. s. s. Astrognosi (s. d.).
Uranokker, en smuk gul, pulverformet
Uranforbindelse (svovlsyre- og vandholdig),
forekommer i ringe Mængde som
Forvitringsprodukt af Uranbegmalm.
(N. V. U.). O. B. B.
Uranolatri (græsk), Tilbedelse af
Himmellegemerne.
Uranolit, se Meteor.
Uranometri (græsk Himmelmaaling),
Betegnelse for Stjernekataloger og Stjernekort,
som foruden at give Positionen af Stjernerne
for et bestemt Tidspunkt ogsaa meddeler
Oplysning om Stjernernes Lysstyrke og Farve. I
Astronomiens Historie er bekendt Johannes
Bayer: Uranometria (Augsburg 1603) med 51
Kort, F. Argelander: Uranometria nova (Berlin
1843), der i 16 Kort giver alle for det blotte
Øje synlige Stjerner mellem Nordpolen og 30°
sydlig Deklination, B. A. Gould: Uranometria
Argentina (Buenos Aires 1879), der i 13 Kort
indeholder alle Stjerner til 7. Størrelse mellem
Sydpolen og 10° nordlig Deklination, og J. C.
Houzeau Uranométrie générale (Bryssel 1878),
der i 5 Kort giver alle for det blotte Øje
synlige Stjerner paa den nordlige og sydlige
Halvkugle.
J. Fr. S.
Uranoplastik, Operation til Lukning af
Spalter i den haarde Gane, medfødt eller
opstaaet ved Sygdom eller Læsioner. Den
Operation, hvorved Spalten i den bløde Gane
lukkes, kaldes Stafylorafi (s. d.).
(E. A. T.). V. Sch.
Uranos [’u’-], Himmelen, og Gaia, Jorden,
var efter Hesiodos’ Teogoni det første store
Gudedynasti, der afløste Chaos. Deres Afkom
var Titanerne, Kykloperne og
Hekatoncheirerne (de hundredarmede). Da U. skjulte sine
Børn i Jordens Skød, smedede Gaia et
segldannet Sværd, som hun overgav til den yngste af
Titanerne, Kronos. Han overfaldt og dræbte
da U., men af dennes Kraft opstod
Erinyerne, Giganterne og de meliske
Nymfer; af Draaber, der faldt i Havet, fremstod
Afrodite.
H. A. K.
Uranoscopus [’u-], se Fjæsingfisk.
Uranoskop, et Instrument, hvorved man kan
orientere sig paa Stjernehimmelen. Mest
bekendt er det af Böhm 1868 opfundne, hvis
Konstruktion beror paa samme Princip som
Welgell’s Astrodeiktikon (s. d.).
J. Fr. S.
Uranospinit, se Uranit.
Uranotantal, se Samarskit.
Uranus [’u’-], den næstyderste Planet i vort
Solsystem, efter hvad vi nu ved, var ikke kendt
i Oldtiden, da dens Lysstyrke ligger paa
Grænsen af, hvad et ubevæbnet Øje formaar at se.
Den blev opdaget af William Herschel 13. Marts
1781 i Stjernebilledet Tvillingerne som et
taagelignende Objekt af et Par Buesekunders
Diameter, men dens Bevægelse viste snart, at den
ikke kunde være en Stjernetaage eller en
Fiksstjerne. Paa nogen ny Planet tænkte ikke
Herschel, og han meddelte 26. Apr. 1781 den til
Royal Society som en Komet. Men Beregning
af dens Bane, forudsat parabolsk Bevægelse,
viste, at Perihelafstanden maatte være mindst 14
Gange Jordbaneradien, saa Laplace o. a. søgte
og fandt, at Observationerne stemte bedre med
en cirkulær Bane, hvis Radius var 19 Gange
Jordbaneradien. I Stedet for en Komet havde
Herschel opdaget en ny Planet, som han kaldte
Georgium Sidus eller forkortet Georgian til Ære
for Kongen af England, et Navn, som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
