Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uraniborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træhaven, inden for denne Blomsterhaven, og saa
kom en aaben rund Plads. Her laa Bygningen,
der var orienteret Nord—Syd (Fig. 1). Indgangen
var i Øst og Vest gennem Porte i Volden. I det
nordre og søndre Hjørne af Volden laa to smaa
Bygninger, som var en formindsket Kopi af U.
I den nordre holdt Tjenerne til. I den søndre
Bygning havde Tyge Brahe sit Bogtrykkeri.
Grundridset af 1. Etage af Hovedbygningen
(Fig. 2) viser, at denne ogsaa var kvadratisk,
Siden 15 m lang. Billedet af Hovedbygningen
(5. Bind Side 663) set fra Øst fremstiller tillige
det Indre af Kælderetagen. De fire spidse Tage
paa hver Fløj angiver, hvor Instrumenterne var
opstillede, til højre »det store og lille nordlige«,
til venstre »det store og lille sydlige
Observatorium«, alle fire omgivne af Altaner. Tagene var
sammensatte af triangelformede Lemme, der
kunde tages bort, alt efter som man skulde
have fri Udsigt til et større eller mindre Parti
af Himmelen. De nederste smaa Vinduer paa
Bygningen er Kældervinduer. Til venstre for
det søndre Vindu er indmuret Husets Grund-
eller Hjørnesten, votivus lapis. I 1. Etage ser
man, foruden den mod Øst vendte Indgangsdør
(A), Vinduerne til Vinterstuen (D) og det
nordre Gæsteværelse (G). De to Værelser mod Vest
(E og F) tjente ogsaa som Gæsteværelser. Alle
disse 4 Værelser var adskilte ved en Korsgang
med et Springvand i Midten (B). Senere blev
den søndre Del af Korsgangen (Θ) sløjfet, og
Værelserne (D og E) slaaet sammen til et
eneste, hvor Tyge Brahe drev sine kemiske
Studier, naar han ikke vilde benytte Kælderen i
den søndre Runding, som var indrettet til
kemisk Laboratorium. Sit Bibliotek havde Tyge
Brahe i 1. Etage over det kemiske
Laboratorium, og her stod hans store Himmelglobus. I
Kælderen, i den nordre Runding af Bygningen,
var Køkkenet med en 4 m dyb Brønd i Midten,
hvorfra Vandet gennem Rørledninger førtes til
de forskellige Værelser i Bygningen. I 2. Etage
laa mod Øst 3 Værelser, i Midten et ottekantet
ret over Indgangsdøren. Mod Vest var der et
eneste Værelse, Sommerstuen kaldet. Det
øverste Parti af Bygningen bestod af en ottekantet
Pavillon, omgiven af et Galleri; paa Taget af
Pavillonen var Uret og øverst oppe, 19 m over
Jorden, en forgyldt Pegasus, der tjente som
Vejrhane. Højden af Huset var 11 m og
Længden, regnet fra Altanen i Nord til Altanen i
Syd, 32 m.
Da Tyge Brahe 1597 forlod U., blev
Bygningen overladt til sig selv, og under de følgende
Ejere af Hven forfaldt den og maatte bl. a.
levere Bygningsmateriale til den S. f. U.
allerede i Christian IV’s Tid opførte Kongsgaard.
Og saa hurtig søgte man at udslette ethvert
Spor af denne prægtige Bygning, at da Huet
1652 besøgte U., var intet mere at se, og Gas
sendi kunde 1654 efter Meddelelse om, hvor
meget der var tilbage af Bygningen, skrive:
Jam est campus ubi Uraniburgum fuit.
I Begyndelsen af 19. Aarh. begyndte man at
interessere sig for de Levninger, som endnu
fandtes paa Øen, der siden Freden i Kbhvn 1660
tilhører Sverige. Præsten Ekdahl foretog
Udgravninger 1823 og fandt da den ovennævnte
Brønd i Køkkenet, han afdækkede saa godt som
hele Grundplanen af U., saa man kunde sikkert
angive, hvor Bygningen havde staaet. Men i de
følgende Aar vanskøttedes disse Udgravninger,
saa at da J. L. Heiberg 1845 og d’Arrest 1868
besøgte Hven, fandtes kun Brønden, der leverer
det bedste Vand paa Øen. Hvor U. havde staaet,
sænkede Jorden sig tragtformig ned 3 til 4 m.
Af Voldene er det midterste Parti af den
sydvestre, som var helt i Behold 1814, gravet væk
for at skaffe Plads for Skolehuset, som ligger
lige inden for Volden, og en fri Adgang til dette
fra Landevejen, som løber omtrent parallel med
denne Del af Volden. Den nordøstlige er ogsaa
borte, medens den sydøstlige og den
nordvestlige er næsten fuldstændig bevarede.
1901 blev U. paa ny udgravet, og da fandt
man (Fig. 3), at Grundmuren i Øst og Vest er
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
