Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urinstofgæring - urinsur Diatese - Urinsyre - Urinsyrediatese - Urinsyre-Infarkt - urinøs - Urjupinskaja - Urk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koenzym, uden hvilket Urinstofomdannelsen
ikke kan finde Sted.
Der er beskrevet en Mængde
urinstofomdannende Bakterier. De første af Pasteur
undersøgte torule ammoniacale er for ufuldstændigt
beskrevne til at afgøre hvilke Arter, han har
arbejdet med. Senere har navnlig Miquel,
Beyerinck o. fl. beskrevet en hel Del Arter, som
delvis har faaet særlige Slægtsnavne:
Urobacillus, Urocococcus, Urosarcina. Medens nogle
Forskere, selv i de allernyeste Arbejder,
stadig fastholder disse særlige Slægter for
Urinstofforgærerne, er andre (f. Eks. Lehmann &
Neumann) mere tilbøjelige til at antage, at
denne Evne til at omdanne Urinstof er fælles
for en stor Mængde andet Steds fra kendte
Bakterier, saasom Bact.(Proteus)vulgare,
Bact.-prodigiosum, Bact.zopfii, Bact.coli,
Microc.pyogenes o. a. I hvert Tilfælde er de meget
hyppige i Jord (pr. g Jord er fundet 27500000
Urinstofomdannere).
Hj. J.
urinsur Diatese, se Urinsyrediatese.
Urinsyre, C5H4N4O3, forekommer i ringe
Mængde i Pattedyrenes Urin; dens sure
Ammoniumsalt danner derimod Hovedbestanddelen af
Urinen hos Fugle, Krybdyr og mange Leddyr,
idet disse udskiller c. 70 % af deres Kvælstof
som U. eller dens Salte. Menneskets Urin
indeholder normalt kun lidt Urinsyre, idet en
Voksen daglig kun udskiller 0,5—1 g deraf, men
under sygelige Tilstande kan udskilles langt
mere, og Urinsyren giver da Anledning til
Dannelsen af Nyre- og Blæresten samt til Leddegigt.
Man fremstiller bedst U. af
Slangeekskrementer, idet disse udkoges med Kali- eller
Natronlud; Opløsningen, der indeholder normalt
Alkaliurat, behandles med Kulsyre, hvorved
udskilles surt Alkaliurat, som derefter ved
Sønderdeling med kogende fortyndet Saltsyre giver
fri U. U. er et hvidt, fintkrystallinsk Pulver
uden Lugt og Smag; den er overordentlig
tungtopløselig i koldt Vand og opløselig i 1250 Dele
kogende Vand, men uopløselig i Alkohol og i
Æter. Derimod opløses den i koncentreret
Svovlsyre ved svag Opvarmning og udskilles
atter, naar den dannede Opløsning hældes i
Vand. Ved Opvarmning med svag Salpetersyre
gaar U. i Opløsning under Brusning; inddamper
man derpaa til Tørhed ved svag Varme,
efterlades en gul eller gulrød Masse, som indeholder
Alloxantin, og som ved Befugtning med
Ammoniak giver en smuk rød Farve. Denne
Reaktion er en meget fin Prøve paa U.; den beror
paa Dannelsen af Murexid (s. d.). U. er en
tobasisk Syre; dens Salte kaldes Urater; de
normale Salte reagerer alkalisk, de sure Salte
neutralt. De tungtopløselige sure Ammonium- og
Kaliumurater udskilles i Organismen bl. a. som
Blæresten. Litiumurat er letopløseligt, og endnu
lettere opløses Piperazinurat. U. blev opdaget
1776 af Scheele og Bergmann; det er det først
kendte Stof af Puringruppen og er et Diureid
af Trjoxyacrylsyre og Urinstof.
(O. C.). S. P.
Urinsyrediatese eller urinsur Diatese
er en Sygdomsbetegnelse, som hovedsagelig
har historisk Interesse. Den er et Fællesnavn
for Anlæg eller Disposition til Sygdomme, for
hvilke man har ment, at Urinsyren spillede en
Rolle. I Tidernes Løb var flere og flere Sygdomme
inddraget under dette Synspunkt. Man har ment,
at forskellige, almindelig forekommende
Affektioner var Led i en større Gruppe, optrædende
inden for enkelte Familier som Udslag af visse
arvelige Anlæg, og for dem alle skulde
Forekomsten af Urinsyre i større Mængde være det
fælles Mærke, og Urinsyrens Optræden og
Forøgelse skulde atter være et Udtryk for, at
Stofskiftet var nedsat, en Teori, som særlig
Franskmanden Bouchard har gjort sig til
Talsmand for. Hovedrepræsentanten for Gruppen
skulde være Gigten (Arthritis urica), ved
hvilken Sygdom det for længst er godtgjort
(Garrod i 1848), at der findes en forholdsvis stor
Mængde Urinsyre i Blodet. Naar man har ment,
at den periodiske Udskillelse gennem Urinen af
større Mængder Urinsyre var Udtryk for det
samme Forhold, saa er dette ikke rigtigt, da
der ikke under disse Omstændigheder er
paavist særlig megen Urinsyre i Blodet. Saadanne
Affektioner var først og fremmest Nyregrus,
Blære- og Nyresten, Sukkersyge, Galdesten,
Fedme, Ekzem og flere andre Hudsygdomme,
Nervelidelser af forskellig Art. Som Støtte for
denne samlende Gruppering af de nævnte
Lidelser har man anført den Kendsgerning, at disse
Affektioner ses jævnlig i visse Familier,
saaledes at der hos nogle Individer af Slægten
fandtes Gigt, hos andre Sukkersyge, hos atter
andre Fedme o. s. v., eller saaledes, at flere af
de nævnte Affektioner kunde optræde hos
samme Individ. Man har navnlig i Danmark villet
yderligere udvide Rammerne ved ogsaa at
henregne til Gruppen de saakaldte periodiske
Depressioner (C. Lange) og visse Former af
egentlig Sindssygdom (Fr. Lange). Haand i
Haand dermed gik en Bestræbelse for at
udbrede den Behandling, som er bleven anset for den
rigtigste lige over for U., nemlig den
diætetiske ved Hjælp af Forandring af den hidtil
stærke Køddiæt til en mere vegetabilsk Levemaade.
Berettigelsen til at opstille U. er dog meget
tvivlsom, da Udskillelsen af Urinsyre i større
Mængde med Urinen ikke er identisk med
Forøgelse af Urinsyren i Organismen og de nævnte
Sygdomme saaledes ikke kan sammenstilles med
Gigten, hvor Urinsyrens Forøgelse er en
Kendsgerning. U. er en Diagnose, som nu kun
sjældent stilles. En stor Del af de Lidelser, som
man tidligere antog skyldtes U., har vist sig at
have andre Aarsager, specielt endocrine
Lidelser. (Litt.: F. Levison, »Urinsyrediathesen«
[1893]; C. Lange, »Om periodiske
Depressionstilstande og deres Pathogenese« [1895];
Fr. Lange, »Slægter« [1904]).
(A. F.). H. I. B.
Urinsyre-Infarkt, se Infarkt, S. 367.
urinøs, hvad der henhører til eller stammer
fra Urin.
Urjupinskaja, Urjupinskaja
Staniza, Urjupino, By i Guv. Tsaritsyn, det
sydlige Storrusland, ligger 296 km VSV. f.
Saratov paa den østlige Bred af Dons Biflod
Choper. 10000 Indb. U. har store aarlige Heste- og
Kvægmarkeder og staar ved Banen til
Alexikovo i Forbindelse med det russiske Jernvejsnet.
(H. P. S.). N. H. J.
Urk [ørk], Ø i Zuidersøen, 55 km NØ. f.
Amsterdam. Areal 80 ha. U. danner en Kommune
med (1920) 2975 Indb. og hører til Distriktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
