Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 333 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urpadder - Urquhart, David - Urquiza, José de - Ursa major og Ursa minor - Urseren - Urshum - Ursidæ - Ursin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til de nulevende Padder, men ogsaa til
Reptilierne, skal kun nævnes følgende:
Branchiosaurus, en lille, omtrent 12 cm lang, fuldstændig
salamanderagtig Form; den kendes i meget
stort Antal fra visse permiske Aflejringer nær
Dresden, hvor ligeledes dens Unger er fundne;
disse besad veludviklede Gællebuer og
gennemløb derfor utvivlsomt en lignende Forvandling
som vore nulevende Salamandre.

Ligeledes meget almindelig, men af
betydeligere Størrelse (1,5 m), er Archegosaurus,
dellet kendes paa sit stærkt forlængede Hoved.
De anseligste Former er dog de saakaldte
Labyrinthodonter eller Mastodonsaurier, som har
faaet Navn af den ejendommelige, indviklede, i
Hovedsagen stjerneformede Tegning, som ses
paa Tværsnit af deres Tænder og skyldes
Tandkimens særegne, foldede Skikkelse; hertil hører
f. Eks. Slægten Mastodonsaurus, hvis Hovedskal
kan naa en Længde af over 1 m. Endelig bør
omtales, at de meget udbredte Fodspor, som
man efter deres Lighed med en Haand har
henført til et Dyr, der fik Navnet Cheirotherium
eller Haanddyret, utvivlsomt skyldes U.; de er
dannede, idet Dyrene bevægede sig over blød
Grund, i hvilken de efterlod Aftryk af deres
Fødder. (Litt: v. Zittel, »Grundzüge der
Palæontologie« 2. Aufl. [München, Leipzig 1911]).
R. H. S.

Branchiosaurus amblystomus.

Urquhart [’ə.kət], David, engelsk politisk
Forfatter (1805—77), deltog 1827-28 under
Lord Cochrane i den græske Frihedskrig,
gennemrejste Tyrkiet og gjorde i 1830’erne i en
Række Skrifter (Turkey and its resources,
England, France, Russia and Turkey, Spirit of
the East o. s. fr.) gældende, at Tyrkiet havde
gode Betingelser for en heldig Udvikling og
derfor burde støttes imod Rusland, som kun
arbejdede paa dets Ødelæggelse. 1837 blev han
Legationssekretær i Konstantinopel, men opgav
sin Stilling 1837, fordi England ikke vilde
optræde kraftig nok over for Rusland. I
Tidsskriftet Portfolio meddelte han hemmelige
Aktstykker til Oplysning om Ruslands svigefulde
Politik (1835—36 og paa ny 1843—45) og
rettede i en lang Aarrække de skarpeste Angreb
paa Palmerston’s Udenrigspolitik som
formentlig russervenlig. 1847—52 var han Medlem af
Underhuset. Senere virkede han for at faa
indført tyrkiske (d. s. s. romerske) Bade som et
ufejlbart Sundhedsmiddel og tog 1868 Ordet
for Oprettelsen af en international
Voldgiftsret.
(E. E.). H. J-n.

Urquiza [’urkisa, ur’kisa?], José de,
sydamerikansk General (1800—70), svang sig 1846
fra Gauchohøvding op til Guvernør i den
argentinske Stat Entrerios. Han havde oprindelig
understøttet Diktatoren Rosas, men kom siden
i Strid med denne og styrtede ham i Febr 1852
ved Brasiliens Hjælp. U. blev nu midlertidig
Diktator, men kunde ikke hindre, at Buenos
Ayres 1855 udskilte sig som egen Stat, og blev
1861 slaaet af dens Guvernør Mitre, da han
søgte at tvinge den. Dog vedligeholdt han et
næsten uindskrænket Herredømme i sin
Hjemstat, indtil han 12. Apr. 1870 myrdedes.
(E. E.). H. J-n.

Ursa major [’ur-] og Ursa minor [’ur-],
se Bjørnen.

Urseren [’or-], højtliggende Bjergdal i
Kanton Uri i Schweiz, ligger paa Nordsiden af St.
Gotthard-Massivet mellem Højbjerge og danner
den sydlige Fortsættelse af Uri-Dalen, idet den
ligesom denne gennemstrømmes af Reuss, der
opstaar i U.-Dalen ved Foreningen af
forskellige Kildestrømme. Gennem Klippeslugten ved
Schöllenen, hvis snævre øvre Indgang kaldes
Urner Loch, baner Reuss sig Vejen fra U. til
Uris lavere Dalegne. U., der er næsten blottet
for Træer, men velforsynet med
Alpegræsgange, har efter St. Gotthard-Tunnelens
Aabning tabt en Del af sin Betydning som
Færdselsvej over Alperne, men er stadig et af de
mest besøgte Turiststeder og har tillige nogen
Handel med Mineraler. U., hvis Hovedby
Andermatt ligger 1444 m o. H., har (1920) 1542 for
største Delen katolske Indbyggere. Den
politiske Særstilling, som U. gennem Aarhundreder
havde over for Kanton Uri, gik tabt 1888.
(H. P. S.). O. K.

Urshum [u’rзum], By i det østlige
Storrusland, Guvernement Vjatka, ligger 158 km NNØ.
f. Kazan ved den lille Flod Urshumka, der
falder i den højre Bred af Vjatka. 5000 Indb.
U. har en Del Jernindustri og ligger i en Egn,
der væsentligst bebos af Tscheremisser.
(H. P. S.). N. H. J.

Ursidæ, se Bjørne.

Ursin [ur’si.n], norsk Musikerfamilie,
stammede oprindelig fra Nordland og hed Bjørnson,
men en af Familiens Medlemmer, der var Præst
og uddannet i Kjøbenhavn, latiniserede Navnet
og kaldte sig Ursin. 1) Niels, norsk
Organist og Dansekomponist, f. i Ullensaker, hvor
Faderen var Organist, 12. Juli 1800, d. som
Organist smst. 18. Oktbr 1862. 2) Dorothea,
ovennævntes Datter, norsk Pianistinde, f. i
Ullensaker 18. Aug. 1833, d. i Oslo 10. Marts 1893,
var uddannet under Halfdan Kjerulf og senere
under Prof. Kullak i Berlin. Deltog i
Koncertlivet i Oslo som Solist og i
Kammermusikkoncerter, men gjorde sig særlig fortjent som
Lærerinde. 3) Frederik, norsk Violinist,
ovennævnte Niels U.’s Søn, f. i Ullensaker 28. Septbr
1825, d. i Oslo 13. Marts 1890, kom efter først
at have faaet Undervisning i Hjemmet til Oslo,
rejste 1855 til Bryssel og studerede under
Léonard. Blev efter Hjemkomsten Koncertmester
i Oslo Teaters Orkester og virkede som
saadan til 1876. Optraadte ofte som Solist og i
Kammermusikkoncerter, udfoldede betydelig
Lærervirksomhed og har udgivet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>