Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Usbeker - Usbekistan - Usboj - Uschebti - Uschitisky's Vædske - Uschitze - Usedom - Usedom, Karl Georg Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ruslands Overherredømme. Det samlede Antal
af U. i russisk Centralasien udgør henimod 2
Mill. (Litt.: Vámbéry, »Das Türkenvolk in
seinen ethnologischen und etnographischen
Beziehungen« [Leipzig 1885]).
(H. P. S.). M. V.
Usbekistan, Sovjetrepublik under Rusland,
omfattende det tidligere Guvernement
Sarafshan og den forhenværende Vasalstat Buchara,
322000 km2 med (1925) c. 480000 Indb.
Hovedstad er Samarkand. Den østlige Del af U.
danner Tadshikernes autonome Republik.
M. V.
Usboj, Uzboj, undertiden fejlagtig kaldet
Ustboy, en sammenhængende Række af
Indsænkninger, der fra Aral-Søen fører til det
kaspiske Hav langs Ust-Urt-Plateauets klinteagtige
høje Sydrand. Lige fra 1714, da Peter den
Store og det russiske Akademi blev bekendt med
den turkmenske Opfattelse, at U. var Amu
darjas tidligere Afløb til det kaspiske Hav, spillede
Problemet om U. en Rolle i den geografiske
Litteratur. 1881 begyndtes af Konchin en
Række geologiske Undersøgelser, som senere er
blevet fortsat af andre. Som Resultat heraf
fremgaar, at den vestlige Del af U. er en gammel
Fjord fra det kaspiske Hav. Herfra kan U.
følges som en c. 200 m bred, tør Dal ind til
Brønden Kugunek, 52 m over Havet. Herfra
sænker Terrainet sig mod Nord til en
Lavning, i hvis dybeste Del Saltsøen Sary
Kamysh ligger (31 m lavere end Havets
Niveau). Hertil fører Øst fra en tør Dal, Urun
darja, gennem hvilken en Arm af Amu darja
lejlighedsvis fører Vand til Sary Kamysh.
Undersøgelserne viser, at Aralsøen tidligere har
staaet 4 m højere, hvorved den har
oversvømmet Lavningen ved Sary Kamysh og haft Afløb
gennem U. til det kaspiske Hav. I Tørdalen
kan man se, hvorledes der et Sted har været et
3-5 m højt Vandfald.
(H. P. S.). M. V.
Uschebti [u’sjæpti] kaldes de Smaafigurer
af Sten, Træ eller emailleret Ler, som i det
gamle Ægypten ofte blev nedlagte ved Siden af
Mumier, i den Hensigt, at de i den anden
Verden skulde stille sig til den afdødes Raadighed
og udføre det Arbejde, der her paalagdes ham.
Figurerne er derfor forsynede med Redskaber
som Hakke, Pose og lignende, der anvendtes
ved Agerdyrkningsarbejder. Ordet U. betyder
»den, som svarer«, idet Figuren skulde svare
Ja!, naar den afdøde kaldte paa den, og i
Stedet for ham udføre Hoveriet paa Markerne i
Underverdenen. Figurerne, der som oftest har
Mumieform, men som i et vist Tidsrum
(1300—1000 f. Kr.) ogsaa forekommer i Datidens
Ægypteres sædvanlige Dragt, findes undertiden
i stort Antal i samme Grav. De er ikke sjældent
nedlagte i smaa Kister eller Kasser. I Reglen
er der paa Figuren anbragt en Indskrift, der
indeholder en Formular (som danner det 6.
Kapitel af »de dødes Bog«), i hvilken den afdødes
Navn ogsaa forekommer. Stof, Karakter og
Indskrift er noget forskellige til de forskellige
Tider, saaledes at det altid er let at afgøre, fra
hvilken Tid en U. stammer. De ældste stammer
fra det mellemste Rige. U. kaldes paa
Fransk gerne Figurines funéraires, paa Engelsk
Sepulchral Figures, paa Dansk Gravfigur.
(Litt.: L. Speelers, Les figurines
funéraires [Bruxelles 1923]).
(V. S.). O. K.-P.
Uschitisky’s Vædske [u’∫insky] til Dyrkning
af visse Bakterier er sammensat af organiske og
uorganiske Bestanddele, men indeholder ingen
særlig komplicerede Stoffer som
Æggehvidestoffer eller Kulhydrater. Det er derfor kun et
vist Antal Bakterier, der er i Stand til at bruge
de deri forekommende Stoffer til Vækst og
Formering. Det kan under visse Forhold være
af stor Betydning at dyrke Bakterier paa
Substrater sammensat efter U.’s Princip. Som
Eksempel kan nævnes: Vand: 1000 Dele,
Glycerin: 30—40, Klornatrium: 5—7, Klorkalcium:
0,1, Magnesiasulfat: 0,2—0,4, Kalciumfosfat:
0,2—0,25, mælkesurt Ammoniak: 6—7, asparaginsurt
Natron: 3—4.
Foruden talrige »banale« Bakterier kan ogsaa
Bakterier som Difteri- og Tuberkelbacil gro paa
saadant Substrat, og netop her er det af
Betydning til Afgørelse af det vigtige Spørgsmaal,
om saadanne Bakterier, der som de nævnte
danner særlige, betydningsfulde Stoffer som
Toksin (Difteri) og Tuberkulin (Tuberkelbacil)
kan danne disse Stoffer uden Benyttelse af
egentlige Æggehvidestoffer.
O. T.
Uschitze [u’зitse], se Užice.
Usedom [u.zədåm], 1) Ø ved preussisk
Provins Pommerns Kyst, afgrænser den
vestlige Del af Stettiner Haff (Kleines Haff) fra
Østersøen og ligger mellem Peenes Udmunding
i V. og Swine, Oders Hovedmunding, i Ø., ved
hvilken den skilles fra Wollin. U. danner en
omtrent retvinklet Trekant, har en Længde fra
NV. til SØ. af 55 km med en største Bredde fra
SV. til NØ. af 25 km og et Areal af 408 km2.
Fra V. skærer Bugten Achter Wasser sig saa
dybt ind i Øen, at den kun er faa Hundrede
Meter fjernet fra Østersøen. U. er en lav,
skovrig Ø med talrige Søer og Sumpe og bestaar i
Virkeligheden af en hel Del bakkede Øer af
Morænedannelser, der er forbundne ved lave
Sandstrækninger med Klitter. Det højeste
Punkt er Golm (59 m) nær Swinemünde.
Beboerne beskæftiger sig hovedsagelig med
Fiskeri. En betydelig Indtægtskilde er tillige
Søbadeanstalterne (Ahlbeck, Heringsdorf, Bansin
og Zinnowitz). Den største By er Swinemünde.
U. danner med Øen Wollin en Kreds i det
tyske Regeringsdistrikt Stettin med et Areal af
690 km2 og (1925) 67461 Indbyggere. 2) U., By
paa Sydvestsiden af Øen U. ved en Bugt af
Kleines Haff med knap 2000 Indbyggere.
(Joh. F.). O. K.
Usedom [’u.zədåm], Karl Georg
Ludwig, preussisk Diplomat, f. 17. Juli 1805, d. 22.
Jan. 1884, 1837—39 Legationssekretær i Rom
under Jos. v. Bunsen, derefter ansat i
Udenrigsministeriet, hvor han var særlig optagen
af Striden med Ærkebispen af Köln, men
desuden brugtes til at udarbejde Udkastet til den
ny Statsgrundlov. 1845 blev han selv Gesandt
i Rom indtil April 1848, da han for en kort Tid
var Medlem af Forbundsdagen i Frankfurt;
brugtes 1849—50 i Underhandlingerne med
Danmark og sluttede Freden i Berlin. U.
vendte derefter tilbage til Rom 1851—54 og sendtes
1855 i et overordentligt Hverv til London.
Marts 1859 blev han paa ny Gesandt ved
Forbundsdagen indtil Decbr 1862 og derefter i
Italien 1863—69. Han havde vigtig Del i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
