Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 341 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Usedom, Karl Georg Ludwig - Usen - Usener, Hermann Karl - Usertesen - Ushas - Usher - Usia - Usifur - Usinger, Rudolf - Usk - Uskadelighedsattest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbundet 1866 mellem Italien og Preussen og
fremsatte under Krigen Forslag om at rette et
Angreb »i Hjertet« paa Østerrig; afgik efter en
Uenighed med Bismarck. 1860 var han bleven
livsvarigt Medlem af Herrehuset og 1862
ophøjet til Greve.
(E. E.). H. J-n.

Usen [’uz_jiŋ], Uzen; Malyi U. og Bolshoi
U. er to Steppefloder i det sydøstlige Rusland.
De udspringer begge paa Obtschii Syrt i det
storrussiske Guv. Samara og strømmer først
mod SV. og derefter mod SØ. ind i
Kirgiserrepublikken, indtil de efter at have strømmet
parallelt taber sig i nogle Søer og Sumpe i den
kaspiske Lavning. Da de begge
gennemstrømmer en stærkt saltholdig Jordbund, har de
saltholdigt Vand og udmunder i Saltsøer. Bolshoi
U. er 322 km og Malyi U. 268 km lang.
(H. P. S.). N. H. J.

Usener [’u.z_ən_ər], Hermann Karl, tysk
Filolog og Religionshistoriker, f. i Weilburg i
Hessen-Nassau 23. Oktbr 1834, d. i Bonn 21.
Oktbr 1905. Han blev 1861 Prof. i Bern, 1863 i
Greifswald og 1866 i Bonn. U. gav sig dels af
med Studiet af græske Retorer og Filosoffer
(Udgaver af Epicurea [1887] og af Dionysios’
retoriske Skrifter [2 Bind, 1899—1904]), dels
med mytologiske og religionshistoriske
Undersøgelser. Herhen hører hans Udgaver af
gamle Helgenlegender: »Legenden der Pelagia«
(1879), Acta S. Marini et S. Christophori (1886),
»Der heilige Theodosios« (1890) og endvidere
»Religionsgeschichtliche Untersuchungen« (2
Bind, 1889). Navnlig bestræbte han sig for at
paavise de hedenske Forestillingers Indvirkning
paa Kristendommen. I »Götternamen« (1896)
aabner han nye Veje for det mytologiske
Studium. Efter hans Død udkom »Vorträge und
Aufsätze« (1907) og »Kleine Schriften« (4 Bind,
1912-14).
H. H. R.

Usertesen, ældre, nu af de fleste Ægyptologer
forladt Læsemaade af det ægyptiske Personnavn
, hvilket, som Sethe har eftervist,
maa læses Sn-wsr.t, vokaliseret Senvosret, i
det senere Sprog udtalt Sen-vosre, hvoraf den
græske Form Sesostris (s. d.). Navnet betyder,
»den som ligner (Gudinden) Wo«; da der i
Navnet U. forekommer et Gudenavn, som sidste Led,
er det af Ærbødighed mod Guden her, som
saa ofte i ægyptiske Navne, i Skriftens
Gengivelse af dette rykket frem til første Plads.
U. blev baaret af 3 Konger af det XII. Dynasti.
U. I 1980-1935 f. Kr., U. II 1906-1887 f. Kr.,
U. III, den mest bekendte af disse Konger, som
ogsaa har givet den historiske Model til
Sesostris-Sagnets Hovedperson, 1887—1849 f. Kr.
Kongerne af dette Navn har været virksomme
og dygtige Herskere, og Ægypten var meget
blomstrende i deres Tid. En Mængde større og
mindre Monumenter hidrører fra deres Periode,
saaledes Obelisken i Heliopolis, Gravene i
Beni-Hassan (s. d.) med deres talrige Billeder og
Indskrifter samt en Mængde Statuer o. s. v.
Ved Kahun er der fundet en Papyrus, efter
hvilken der fandt en heliakisk Opgang af
Sirius (Sothis) Sted under Kong U. III den 16.
Farmuthi i hans 7 Regeringsaar, hvilken
Meddelelse gennem astronomiske Beregninger gør
det muligt at fastsætte disse Kongers
Regeringstid meget nøje. (Litt: K. Sethe, Sesostris
[Leipzig 1900]).
O. K.-P.

Ushas, i den indiske Mytologi en
Personifikation af Morgenrøden (som Grækernes Eos
og Romernes Aurora), maa sikkert mere
betragtes som et Produkt af digterisk Fantasi
end som virkelig Gudinde, eftersom hun ikke
er Genstand for nogen egentlig Kultus. I
Rigveda er nogle af de skønneste og mest poetiske
Hymner henvendte til U. (i alt 21); hun
omtales som den skønne unge Kvinde, Himmelens
Datter og Nattens Søster; ofte bruges
Flertalsformen (»Morgenrøderne«) eller en Forbindelse
af Navne paa Natten og U. (»Nat og Morgen«),
et Udtryk for Tanken om de bestandig
opstaaende og henglidende Dage, der bringer
Menneskeslægterne til at ældes Dag for Dag og gaa
deres Undergang i Møde, medens Morgenrøden
daglig Straaler frem lige frisk og ung, med
gyldne Løfter om den kommende Dags
Resultater. I Hymnerne, hvor U. væsentlig anraabes
om Lykke og Rigdom, sættes hun ofte i
Forbindelse med de forskellige Solguder og
Açvinerne eller med Varuna, Indra og Agni. (Litt.:
E. W. Hopkins, The Religions of India
[London 1896]; H. S. Vodskov, »Sjæledyrkelse og
Naturdyrkelse« 1. Bind [Kbhvn 1897]; Edv.
Brandes »Ushas og Ushashymnerne i
Rigveda«, en mytologisk Monografi [Kbhvn 1879]).
D. A.

Usher, se Ussher.

Usia, d. s. s. Uzzija.

Usifur eller Uzifur, gammelt Navn for
Cinnober.

Usinger [’u.zeŋ_ər], Rudolf, tysk Historiker
(1835—74), var Elev af Waitz og førtes af
denne ind paa fortjenstfulde Undersøgelser af
Aarbøgerne fra Danmarks Middelalder (»Die
dänischen Annalen und Chroniken des Mittelalters«
[1861]). Senere gav U. i »Deutsch-dänische
Geschichte 1189—1227« (1863) en grundig og
upartisk Fremstilling af dette vigtige Tidsrum. Hans
Ansættelse ved Universitetet i Greifswald 1865
og i Kiel 1868 førte ham ind paa andre
Omraader, indtil han alt for tidlig bortreves af
Døden.
Kr. E.

Usk [ask], Flod i det sydlige Wales og
England, gennemstrømmer Shirerne Brecknock og
Monmouth, hvorfra den modtager talrige
Tilløb. Den falder ud i Bristol Kanalen 6 km
neden for Byen Newport efter et Løb paa 91 km.
Neden for Newport har U. en bred,
tragtformet Munding, der kan besejles af de største
Skibe.
(M. Kr.). M. H-n.

Uskadelighedsattest. I flere tyske Stater,
saaledes i Preussen og dermed ogsaa i de ved
Genforeningen erhvervede sønderjydske
Landsdele gælder den Regel, at en Panthaver ikke
kan modsætte sig, at et Jordstykke fraskilles
den pantsatte Ejendom saaledes, at det
samtidig befries for Pantebehæftelsen, naar det af
en dertil bemyndiget offentlig Myndighed
fastslaas, at Bortfaldet (»Relaksationen«) af
Panteretten er uskadelig for Panthaveren. Denne
Regel er et praktisk Middel til at forhindre unødig
Bekostning, Tidsspilde og Besvær i Tilfælde,
hvor det volder Vanskeligheder at skaffe
Panthaverens Samtykke til Relaksationen, f. Eks.
hvis Panthaveren er forsvundet eller bortrejst,
eller hvis han af Chikane eller for at presse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>