Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, - Ussing, Algreen-, Tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommissionen angaaende den slesvigske
Straffelovgivning, 1864 afskediget af de preussiske og
østerrigske Civilkommissærer, samme Aar Assessor
i den danske Højesteret, 1873 Direktør i
Nationalbanken, 1879 Dr. jur. honoris causa. U. var
en fremragende dygtig Embedsmand, en alsidig
begavet og kundskabsrig Personlighed; i
Litteraturen optraadte han med det af det kgl.
Landhusholdningsselskab prisbelønnede Skrift:
»De danske Landboforhold med fortrinligt
Hensyn til den danske Bondes i Lovene grundede
Forfatning« (1847) og Afhandlingen »Om
Vindikationsrettens Ophør paa Grund af
Forandringer i Ejendoms-Genstandenes Beskaffenhed« i
A. L. Casse’s »Nyt juridisk Tidsskrift«, 3. og 4.
Bd. Tidlig kom U. ind i det politiske Liv. Fra
1848—53 repræsenterede han som tilhørende
det national-liberale Parti Viborg Amts 5. Kreds
(Løvel), først i den grundlovgivende
Rigsforsamling, senere i Folketinget; efter
Forfatningsrevisionen blev han kongeudnævnt Medlem af
Landstinget, hvor han særlig i Told- og
Skattespørgsmaal og i det hele i Sager af økonomisk
og finansiel Natur leverede vægtige Bidrag til
Debatterne. En politisk Førerstilling attraaede
U. ikke; han var for selvstændig en Natur til
at kæmpe i Række og Geled og var aldrig
bunden til »Partiet«. Til aggressiv Deltagelse i
1880’ernes politiske Kampe følte U. sig ikke
kaldet, men han billigede ikke Højres Politik i
de store Stridsspørgsmaal, der satte Skel
mellem Partierne.
Fz. D.
Ussing, Algreen-, Tage, dansk Retskyndig
og Politiker, f. 11. Oktbr 1797 i Lille Lyngby
ved Arresø, d. 25. Juni 1872 i Kbhvn, 1816
Student, 1822 cand. jur., 1823 ansat i Kancelliet,
1837 Overretsassessor, 1840 Prof. jur., s. A.
Borgerrepræsentant i Kbhvn, 1844 Borgemester
smst, 1846—48 Kancellideputeret, 1848—72
Generalprokurør.
Tidlig kastede
han sig ind i
Litteraturen
med nogle iltre
og
ungdommelig-heftige
Smaaskrifter, f.
Eks. den
højttravende
Panegyrik »Napoleon den
Eneste. Af
Sandheds Elskeren«
(Scandinavien
ɔ: Oslo 1817);
Oehlenschläger’s tarvelige
Universitetsprogram af
1820 anfaldt han i en Piece med den
smagløse Titel: »Bevis for, at Adam Oehlenschläger
er gaaet fra Sands og Samling« (1820), der gav
Anledning til en litterær Strid, hvori bl. a.
Fogtmann og Molbech deltog, og paadrog
Forfatteren en offentlig Irettesættelse fra
Universitetet, hvilket dog ikke forhindrede, at han
næste Aar i »Nok et Universitetsprogram, drøftet
af T. A. U.« gennemhaanede B. Thorlacius’
Program om nogle gemmæ augurales et mysticæ;
hans Relegation blev da foreslaaet af P. E.
Müller. Sammen med sin aandsbeslægtede Ven H.
Marius Svane udgav U. den forkastede
Prisafhandling »Natur og Kunst. Et
philosophisk-poetisk Forsøg« (1820) med en mod Oehlenschläger
polemisk rettet Dedikation til Schack Staffeldt
(»S. S. Helliget vorde dit Navn!«) og »Juridiske
Afhandlinger« (1824). 1823 havde U. væsentlig til
»Brug for den lovstuderende Ungdom« skrevet
»Anmærkninger til Personretten, vedføjede
Etatsraad Hurtigkarls System«, 1825
»Anmærkninger til Tingsretten« (I—II), Arbejder, hvis
Indhold og Form paadrog ham berettiget
Paatale og Kritik af A. S. Ørsted og J. E. Larsen.
U.’s vældige Arbejdskraft satte ham i Stand til
— trods hans indgribende Deltagelse i det
politiske Liv, hans forskellige vigtige
Embedsstillinger o. a. — i lang Tid at staa i Rapport til
den juridiske Litteratur. Bebrejdelsen for at
skove vel rigelig i andre Forfatteres Skrifter —
Ørsted’s f. Eks. — undgik han dog sjælden.
Foruden at fortsætte Fogtmann’s Reskriptsamling
og Schou’s Forordninger udgav han »Bibliotek
for dansk Lovkyndighed« (I, 1833, II, 1837),
skrev sin meget benyttede »Haandbog i den
danske Kriminalret« (1829, 4. Udgave 1859, den
næsten berygtede Dedikation til P. C. Stemann
er udeladt i de senere Udgaver), hvis
videnskabelige Værdi kun er ringe, sit fortjenstfulde
Hovedværk »Læren om Servituter og andre
dermed beslægtede Ejendomsbyrder efter de
danske Love« (1836) og »Haandbog i den danske
Arveret« (1855). Hans Interesse for den
juridiske Litteratur var og blev dog større end hans
retsvidenskabelige Evner. 1831 kom U. som
Stænderdeputeret for Kbhvn ind i det politiske
Liv. Han tilførte dette — foruden sin juridiske
Dygtighed og dialektiske Færdighed — i
afklaret Form den hidsige Gaaen paa, der havde
præget hans første Skribentvirksomhed, en
uforfærdet Lyst til at sætte Fingeren paa de ømme
Punkter, en uopslidelig Arbejdsevne. Baade i
Pressen og i Stændersalen førte han sit
Slagsværd. I »Dagen« for 1834 offentliggjorde han
nogle Artikler om Trykkefriheden i Danmark,
der blev meget diskuterede og fremkaldte
Balthazar M. Christensen’s bl. a. af J. L. Heiberg
kritiserede »Stridskrivt« »Den frie Presse contra
T. A. U. og hans Fremstillinger i Bladet
»Dagen« af Danmarks Trykkefrihed« (1834), hvilket
U. bl. a. besvarede i Flyveskriftet »Ingen
Censur i Danmark« (1834). Snart sagt til Løsningen
af alle Datidens politiske Spørgsmaal — bl. a.
det saare Punkt om Stændernes Indflydelse paa
Budgettet — leverede han Bidrag. I
Regeringens Øjne stod han nærmest som en arg
Folkeforfører. Med sin nære Ven C. N. David delte
han Førerstillingen for den liberale Opposition;
de stod som uadskillelige i den almindelige
Bevidsthed, nød samtidig Popularitetens Sødme og
maatte begge i Fællesskab taale det dybe Fald
fra Folkegunstens Tinde. 1838 gav U., for at
benytte et Udtryk af A. D. Jørgensen, den
offentlige Forhandling et helt nyt Udgangspunkt
ved sit lille Skrift »Forslag til en Forening af
begge de danske Stænderforsamlinger samt til
nogle andre Forandringer i
Stænderindretningen«. Han foreslog deri at forene begge
Stænderforsamlinger til een, at indskrænke de
 |
| T. Algreen-Ussing. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
