Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ussing, Algreen-, Tage - Ussingit - U. S. S. R. - Ussuri - Ussuribanen - Ussuri-Omraadet - Ustadalen - Ustboy - Ust-Dvinsk - Uster - Usteri, Johann Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deputeredes Antal til i alt 80, at tillægge de
mosaiske Trosbekendere Valgret og Valgbarhed
paa samme Maade som den kristelige Religions
Bekendere, at alle Medlemmer af den forenede
Stænderforsamling skulde vælges af Folket selv,
at Forsamlingen for Fremtiden skulde afholdes
i Kbhvn. Det var at stikke Haanden ind i
Hvepsereden; bag U.’s Forslag saa Regeringen
Spøgelset af den frygtede fri Forfatning.
Frederik VI vilde ikke modtage Forslaget, som bl.
a. blev imødegaaet af F. C. Sibbern i Skriftet:
»Om de danske Stænderforsamlingers Forening
og i Anledning af Debatterne om samme«
(1838). »Erkendtlige og beundrende
Medborgere« overrakte 22. Apr. 1839 U. en Guldpokal ved
en Fest paa Skydebanen, hvor bl. a. David,
Balthazar Christensen og Orla Lehmann holdt
Taler. Derved havde U. naaet Zenit i sit
politiske Liv. Efter Christian VIII’s Tronbestigelse
kunde han ikke holde Skridt med den radikale
Opposition, hvis Ønskers Maal var den
konstitutionelle Forfatning; en saadan var efter U.
»ubetimelig«; baade U. og David, som ligeledes
sluttede sig til det af Christian VIII
repræsenterede oplyste Enevælde, betragtedes som
frafaldne. Han spillede dog stadig en betydelig
Rolle i Stænderforsamlingen, stillede f. Eks.
Forslag om at ophæve Lehnsbesiddernes og
andre Godsejeres patrimonielle Jurisdiktion o. l.;
en af U. fremkaldt Udtalelse af
Stænderforsamlingen gav Stødet til det aabne Brev af 1846.
Men til de store Spørgsmaal om Hævdelsen af
dansk Sprog og Nationalitet i Sønderjylland og
om Bondestandens Emancipation stillede han
sig dels fjendtlig, dels afvisende. 1848 blev U.
valgt i Kbhvn til den grundlovgivende
Rigsforsamling, hvis højre Fløj han tilhørte, og hvor
han i det store og hele indtog en konservativ
Holdning og til sidst nægtede at stemme for
den vedtagne Grundlov. 1854 blev han
kongeudnævnt Medlem af Rigsraadet og sluttede sig til
Helstatspolitikken. Hans Holdning over for
Regeringen er med Føje karakteriseret som
»gnaven«. Han stemte bl. a. mod
Novemberforfatningen af 1863. Fra 1864—66 var han Medlem
af Rigsraadets Landsting. Ved Siden af sin
litterære og politiske Virksomhed havde U.
foruden sin vigtige Embedsgerning — med ham
faldt Generalprokurørembedet bort — en
Mængde andre offentlige og private Hverv, hvilke det
her vilde føre for vidt at opregne. Det bør dog
fremhæves, at han bl. m. a. var Formand for
den ved Kommissoriet af 22. Febr 1859 nedsatte
Straffelovskommission (Mourier, Leuning,
Købke, Klein og Brock), og at han i sin Stilling
som Borgerrepræsentant (1840—44, 1849—69), i
hvilken han ogsaa trak et forsvarligt Læs, har
øvet stor Indflydelse.
Fz. D.
Ussingit, Mineral af Sammensætning HNa2Al
(SiO3)3; det krystalliserer triklint; men der er
ikke fundet veludviklede Krystaller. U. danner
kornede Masser af violet Farve og er fundet i
Pegmatitgange i Nefelinsyenitterne ved
Kangerdluarsuk i Julianehaab Distrikt, senere
ogsaa under meget lignende Forhold paa
Kola-Halvøen.
O. B. B.
U. S. S. R., officiel Forkortelse for den
Ukrainske socialistiske Sovjet-Republik.
Ussuri, Flod i det østlige Asien, danner paa
en lang Strækning Grænsen mellem den
russiske Kystprovins og Mantshuriet og udmunder
i Nærheden af Chaborovsk 96 m o. H. i højre
Bred af Amur. U. opstaar paa Nordvestsiden
af Kystbjergkæden Sichota-alin ved Foreningen
af flere Kildefloder, af hvilke fremhæves
Sankogu og Daubi, og strømmer derefter i nordlig
og nordøstlig Retning. Af betydelige Tilløb
modtager U. V. fra Sungatscha, der kommer
fra den store Hanka-Sø (68 m o. H.), Muren,
Sichulin og Doman og Ø. fra Iman, Bikin og
Chor. U., som har en Længde af 875 km,
hvoraf over 500 km er sejlbare, strømmer gennem
et med Skov- og Græsland vekslende
Dalomraade, der danner en vigtig Forbindelsesvej
mellem Vladivostok og Amur og passeres af
Banen fra Vladivostok til Chabarovsk.
(H. P. S.). M. V.
Ussuribanen, se Sibirisk Jernbane.
Ussuri-Omraadet, den sydlige Del af den
russiske Kystprovins i det østlige Sibirien eller
det Landomraade, der begrænses af det
japanske Hav og Floderne Ussuri og Amur. Dette
Omraade udgør dog ikke en administrativ
Enhed, men deles i forskellige Distrikter eller
Kredse. Landet gennemskæres fra S. til N. af
Vladivostok—Chabarovsk-Banen og i den
sydvestlige Del af Linien fra Vladivostok til
Charbin.
(H. P. S.). M. V.
Ustadalen, det øverste Dalføre i den
egentlige Hallingdal. U. gennemstrømmes af Usta,
som kommer fra det 4,35 km2 store Ustavand.
Ved Ustas Udløb af Ustavandet ligger Ustaoset
Station paa Bergensbanen med en hel Klynge
Sportshytter og flere Hoteller. Straks S. f.
Ustaoset ligger den 1350 m høje Ustatind. Midt
i U. ligger Geilo Jernbanestation med flere
Hoteller og private Hytter.
M. H.
Ustboy, d. s. s. Usboj.
Ust-Dvinsk, se Dünamünde.
Uster [’ostər], Bykommune i Schweiz,
Kanton Zürich, ligger 13 km NØ. f. Zürich 466 m o.
H. ved det nedre Løb af Aa mellem Pfäffikon-
og Greifen-Søerne og falder i flere Partier, af
hvilke de vigtigste er Kirch-U., Ober-U. og
Nieder-U. (1920) 8999 Indbyggere, deriblandt
1882 Katolikker. U. har en gammel Borg, der
er højtliggende med en pragtfuld Udsigt, og en
smuk Sognekirke fra 1823. Desuden har U.
Station paa Banelinien Zürich—Rapperswil og
driver betydelig Bomulds-, Silke- og
Maskinindustri samt Tilvirkning af Kemikalier,
elektrotekniske Apparater, Læder, Farver, Træ- og
Marmorvarer. Distriktet U. har (1920) 21091
Indbyggere, hvoraf 3030 Katolikker.
(H. P. S.). O. K.
Usteri [’ostəri.], Johann Martin,
schweizisk Digter, f. 14. Febr 1763 i Zürich, d.
i Rapperschwyl 29. Juli 1827. Han var
oprindelig Forretningsmand, foretog Rejser i Tyskland,
hvor han bl. a. besøgte Goethe, Belgien og
Frankrig, førte sin Faders Forretning videre
til 1803, da han blev Medlem af det store Raad.
1815 traadte han ind i det mindre Raad. Han
blev en yndet Idyldigter i Züricher Mundart,
særlig populære er »De Vicari« og »De Herr
Heiri«, hvor han dels skildrer Landets, dels
Byens Forhold. Hans højtyske Digte staar ikke
paa samme Højde, derimod er hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
