Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaccination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foretage Indpodning i Menneskelegemet af »dyriske
Smitstoffer«. Den Art Argumenter, der beror
paa Følelser, Fornemmelser etc. uden for det
fornuftsmæssiges Omraade, lader sig naturligvis
ikke diskutere, og Spørgsmaalet er her blot,
om Samfundet vil anerkende disse Argumenters
Berettigelse; de fleste Steder er dette ikke
Tilfældet; 2) hygiejniske, der er tilgængelige for
logisk Raisonnement og faglig Drøftelse. Der
indvendes dels, at V. er farlig, dels, at den
er virkningsløs, hvormed staar i Forbindelse
Paastanden om, at den faktiske, umiskendelige
Tilbagetrængen af Koppeepidemier Verden over
ikke skyldes V., men dels den forbedrede
almene Hygiejne, dels, at Sygdommen i Tidens
Løb har skiftet Karakter og er bleven mildere.
Hvad nu disse Angreb paa V. angaar, maa
en upartisk Vurdering af alle Forhold føre til
følgende Slutninger: V.’s Nytte som beskyttende
Middel er ved det foreliggende statistiske
Materiale saa fuldstændig godtgjort, at Tvivl derom
i Virkeligheden er ganske uden Mening. Med
Hensyn til Faren ved selve Indgrebet, da kan
det hævdes, at Faren — ved rigtig Udførelse
— er overmaade ringe, men paa den anden
Side kan det ikke ganske benægtes, at der
findes et vist, om end meget svagt, Moment af
Risiko. I øvrigt er dette Faremoment uløseligt
knyttet til det rent lægetekniske, og det er
enhver Læges Pligt at gøre sit Yderste for at
indskrænke det det mest mulige. Som Fordring
maa opstilles: kun sunde Børn bør vaccineres,
syge Børn eller saadanne, der er svækkede efter
forudgaaende Sygdom, maa ikke vaccineres, før
de er fuldt restituerede, selv om herved den af
Loven foreskrevne Frist ved 7-Aars
Fødselsdagen overskrides. Dette gælder ogsaa i høj
Grad Børn, der er angrebet af Hudlidelser med
smaa Læsioner af det beskyttende Huddække
(Eczem, Impetigo o. s. v.), der kan begunstige
Indpodning af Vaccinens Smitstof samtidig paa
mange Steder. Vaccinen maa være fri for alle
farlige Bakterier, der kan foraarsage tilfældig
Infektion. Selve Indpodningsteknikken maa
nøje følge visse Forskrifter (højst 3 Rids
ganske overfladisk i Huden, hvert Rids ikke over
1/2—1 cm’s Længde).
Stedet, hvor V. foretages, synes ikke at være
ganske uden Betydning. Det regulære Sted er
Overarmens For- og Yderside, og dette Sted
bør vistnok ikke fraviges (af kosmetiske Grunde
el. l.), i al Fald er det af flere Sagkyndige med
stor Erfaring hævdet, at uheldige
Komplikationer lettere opstaar, dersom V. udføres ved
Indpodning af Vaccinen f. Eks. paa Laaret, Ryg
etc. I nogle Lande (Tyskland, flere af
Amerikas forenede Stater etc.) er det forbudt at
vaccinere andre Steder end paa Overarmen.
Da V. jo er en kunstig fremkaldt Sygdom,
bør den vaccinerede, saa længe Sygdommen
varer (hvilket som Regel højst vil være 2—3
Dage), behandles som en Syg, eventuelt med
Sengeleje, Feberkost o. s. v.
Ved kunstret Udførelse kan man regne med,
at V. kun ganske undtagelsesvis medfører
Ulemper af nævneværdig Art. Som Regel skyldes
saadanne, at der er syndet mod de ovenfor
nævnte Fordringer.
V. forløber regulært paa følgende Maade: de
første 3 Dage efter V. (hos ikke før
vaccinerede) er der absolut ingen Virkning at spore,
hverken lokalt eller generelt. Paa 4. Dag
begynder Huden omkring Ridsene at blive rød og
lidt ophævet, dette tiltager, og 5.—6. Dag
udvikler der sig en Blære (Pustel) i Ridset.
Pustlen med omgivende Rødme kulminerer i Reglen
c. 10. Dag, derefter begynder den at tørre ind
efterladende en haard rødbrun Skorpe, der
efter et Par Uger falder af, efterladende et Ar,
som først er rødt og derpaa afbleges mere og
mere. Ofte er der omkring 8.—10. Dag nogen
Feber (der selv i ganske ukomplicerede
Tilfælde meget vel kan stige til 40—41° C) og alment
Ildebefindende.
Efter V. er der indtraadt Immunitet. Dette
viser sig ved, at fra det Tidspunkt
Vaccinationspustlen er fremkommen, er ny Indpodning af
Vaccinevirus (eller Koppevirus) uvirksom.
Denne Immunitet holder sig nu, men modificeres
forholdsvis hurtigt, saaledes at den
Revaccinerede nok reagerer paa gentaget V., men han
reagerer anderledes end første Gang. Alt efter
det Tidsrum, der er gaaet siden første V., i
Forbindelse med individuelle
Ejendommeligheder hos den Paagældende, viser
Revaccinationseffekten sig modificeret. Næsten altid
findes dog en hurtigere indtrædende Effekt og en
hurtigere indtrædende Kulmination; saaledes vil
f. Eks. den Revaccinerede, der var vaccineret
for 2 Aar siden, ofte vise Rødme og Ophævelse
omkring Ridsene allerede efter 24—48 Timer,
hvorefter Tilbagegangen begynder, uden at der
fremkommer nogen Pustel. Efter et vist
Aaremaal — individuelt forskelligt, oftest 8—10 Aar
— er al Virkning af første V. ophørt, og
Revaccinerede reagerer da ganske paa samme Maade
som en første Gang vaccineret. Ikke sjældent
holder en vis Virkning sig dog meget længere:
15—20 Aar eller endnu mere. At V. ogsaa
beskytter mod Kopper, er uden for enhver Tvivl,
men Beskyttelsen behøver ikke at være absolut,
men kun relativ, saaledes at Kopper som Regel
forløber langt mildere hos den Vaccinerede end
hos den Uvaccinerede.
At Koppernes Tilbagegang — særlig i Europa
og Nordamerika — i første Linie skyldes den
gennemførte V. og ikke blot Forbedring af
Hygieinen, den offentlige og den private, i al
Almindelighed, fremgaar af, at forskellige andre
Infektionssygdomme, der til en vis Grad kan
sidestilles med Kopper, saaledes de forskellige
eksantematiske (Skarlagensfeber, Mæslinger,
Skaalkopper, røde Hunde), ikke paa
tilsvarende Maade er aftaget.
Af særlig Interesse for Bedømmelsen af V.’s
Betydning er ogsaa den Forandring, som i
Løbet af de sidste 100 Aar har vist sig med
Hensyn til hvilke Aldersklasser, der er mest
udsat for Koppernes Angreb. Det fremgaar
tydeligt af det foreliggende Materiale, at
Kopperne tidligere fortrinsvis var en udpræget
Børnesygdom. Dette har imidlertid ganske
forandret sig i Løbet af det 19. Aarhundrede, hvor
samtlige Statistiker viser en iøjnefaldende
Forskydning af Koppedødsfaldenes Antal fra de
yngre til de ældre Aldersklasser. Dette kan paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
