Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wagner, Wilhelm Richard - Wagnerit - Wagner-Jachmann, Johanne - Vagon - Wagonette - Vagotoni - Vágoy, Vágar - Wagram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og P. Bekker’s [1924] Biografier og
Karakteristikker, endvidere Nietzsche’s
W.-Afhandlinger; Schuré, Le drame musical [1893];
Alfr. Ernst, L’oeuvre de W. [5. Oplag 1900];
Lichtenberger, Rich. W. poète et penseur
[1901]; to Bind »W.-Jahrbücher«; Seidl,
Wagneriana; E. Kurth, »Romantische Harmonik
und ihre Krise in W.’s »Tristan«« [1922]; A.
Lorenz, »Geheimniss der Form bei W.« [1924];
Oesterlein, »Katalog einer W.-Bibliotek«:
Altmann, »W.’s Briefe nach Zeitfolge u.
Inhalt« [1925]; Brevsamlingerne: W.’s og Liszt’s
Breve [1887]; Breve til Uhlig, Fischer og
Heine [1888], til Röckel [1903], til Heckel
[1898], til Minna W. [1908], til Otto
og Mathilde Wesendonk [1904]; endelig P.
Moos, »W. als Ästhetiker«. Paa Dansk F.
Bendix’ Oversættelse af Nietzsche’s »Der
Fall W.«; K. Gjellerup, »R. W. i hans
Hovedværker [1905, oversat paa Tysk og Svensk]
og samme Forfatters fortrinlige Fordanskning
af »Valkyrien« og »Tristan«, samt Tuxen, »R.
W. som Dramatiker« [1904] og »Illlustr.
Musikhistorie«, Bind II). — 1883 dannedes en
»Allgemeine R. W. Verein«, der bl. a. udgiver de
W. og hans Værk helligede »Bayreuther
Blätter« under H. von Wolzogen’s Redaktion.
W. B.
Wagnerit, et hvidt eller gult Mineral, som
bestaar af et fluorholdigt Magniumfosfat (Mg2
FPO4), krystalliserer monoklint, ispmorf med
Triplit og findes som Sjældenhed ved Werfen i
Salzburg. I anselige Krystaller og som gule,
fedtglinsende Masser, der delvis er omdannede
til Apatit, findes den som saakaldet
Kjerulfin paa Apatitlejerne i Bamle i Norge.
(N. V. U.). O. B. B.
Wagner-Jachmann [’va.knər-’jak-],
Johanne, tysk Sangerinde (1828—94), var Broderdatter
til Richard W., opvokset ved Scenen og uddannet
af Pauline Viardot i Paris; hun var den første
Elisabeth i »Tannhäuser« (Dresden 1844) og i
12 Aar til 1862 højtskattet Medlem af
Berlineroperaen. Efter at have mistet Stemmen
pludselig gik hun, for nogle Aar, over til Skuespillet
og nød ogsaa her Berlinerpublikumets Yndest.
1872 trak hun sig tilbage fra Scenen og virkede
som Sangpædagog i München og i Berlin.
(Litt. Jachmann og Kapp, »J.
W.-Jachmann« [1927]).
W. B.
Vagon [va’gåŋ], d. s. s. Jernbanevogne
(s. d.).
Wagonette [vagå’næt], se Char-à-banc.
Vagotoni. Normalt holder det sympatiske
(s. d.) og parasympatiske Nervesystem
hinanden i Ligevægt. Eppinger og Hess har i 1914
opstillet den Teori, at denne Ligevægt skulde
være brudt hos nogle Mennesker; den Tilstand,
hvor det sympatiske Nervesystem har
Overvægten, kalder de Sympatikotoni, den hvor det
parasympatiske System har det, kalder de V.
Denne sidste viser sig ved, at
vedkommende har Tilbøjelighed til langsom Puls, lavt
Blodtryk, stærk Spytsekretion, forøget
Mavesaftafsondring og til astmatiske Tilstande.
Gennemgaaende er man dog nu tilbøjelig til at
mene, at der ikke kan opstilles saadanne skarpt
afgrænsede vagotone og sympatikotone Typer,
men kun at en Del Mennesker har en vis
varierende Uligevægt i deres sympatiske og
parasympatiske Nervesystem.
K. H. K.
Vágoy, Vágar, se Vaagø.
Wagram (Tysk-W.), Landsby c. 18 km
NØ. f. Wien, bekendt p. Gr. a. den store Kamp,
i hvilken Napoleon i Dagene 5. og 6. Juli 1809
besejrede Østerrigerne under Ærkehertug Karl.
Efter den uheldige Kamp ved Aspern havde
Napoleon forstærket sig med den italienske
Armé under Vicekong Eugen. Han raadede
desuden over følgende Tropper: 2. Korps
(Oudinot), 3. Korps (Davout), 4. Korps (Masséna),
den bayerske Division Wrede af 7. Korps, 9.
Korps (Bernadotte), 11. Korps (Marmont),
Garden og Reservekavaleriet (Bessières), tilsammen
260 Batailloner, 195 Eskadroner og 584 Kanoner
med c. 160000 Mand. Ogsaa Ærkehertug Karl
havde forstærket sin Hær og havde anlagt
stærke Forskansninger mellem Grossaspern og
Enzersdorf. Styrken udgjorde c. 120000 Mand med
452 Kanoner. Af Hensyn til den numeriske
Underlegenhed besluttede Ærkehertugen at
modtage Angreb i Sussbach-Stillingen. Den 4. Juli
om Aftenen sendte han Ærkehertug Johann i
Pressburg Befaling til ufortøvet, med den til
hans Raadighed værende Styrke, at søge
Franskmændenes højre Flanke over Marchegg.
Ærkehertug Johann, der for sent modtog Befalingen,
indtraf imidlertid først efter Slagets Slutning.
1. Juli forlagde Napoleon sit Hovedkvarter til
Øen Lobau, de nødvendige Broer over Donau
byggedes 4. Juli under Beskyttelse af en kraftig
Artilleriild, og i et heftigt Uvejr fandt
Troppernes Overgang Sted. Allerede 5. Juli Kl. 5 om
Morgenen stod Napoleon med c. 90000 Mand
paa den venstre Flodbred, Front mod Nord,
venstre Fløj støttet til Donau, højre Fløj
strakte sig til Wittau. Paa yderste venstre Fløj
kommanderede Masséna, til ham sluttede sig Eugen
og Bernadotte; i Centrum stod Marmont og
Oudinot samt Garden, paa højre Fløj Davout.
Østerrigernes højre Fløj under Klenau og
Kolowrat stod fra Stadlau til Gerasdorf, i
Centrum, hvor Ærkehertugen selv kommanderede,
stod indtil W. Bellegarde, og paa venstre Fløj
Rosenberg og Hohenzollern indtil Neusiedel.
Stillingen dannede en Vinkel med W. som
Toppunkt. Slaget begyndte Kl. 8 Formiddag med,
at Masséna stormede Enzersdorf. Østerrigerne
maatte opgive Aspern og Essling.
Franskmændene foretog en almindelig Fremrykning og
trængte Østerrigerne noget tilbage. Hen paa
Eftermiddagen mellem Kl. 6—7 forsøgte
Napoleon et Hovedangreb mod Stillingens Centrum,
men Angrebet mislykkedes, ligesom Davout’s
Forsøg paa at omgaa den østerrigske venstre
Fløj afvistes af det østerrigske Rytteri. 6. Juli
vilde begge Partier gribe Offensiven.
Ærkehertugen vilde ved Angreb paa den franske
venstre Fløj trænge Napoleon bort fra Donau.
Napoleon vilde omfatte den østerrigske venstre
Fløj, fastholde den højre og gennembryde
Centrum. Østerrigernes højre Fløj begyndte
Kampen om Morgenen og havde Fremgang. Der var
imidlertid ikke tilstrækkelig Enhed i Angrebet,
Franskmændene forstærkede den venstre Fløj
og standsede Østerrigernes Fremrykning.
Imidlertid angreb Davout betydelig forstærket den
østerrigske venstre Fløj, erobrede Neusiedel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
