Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wahl, Johan Olaus - Vahl, Martin - Vahl, Martin - Wahl, Walter August - Wahlberg, Carl Ferdinand Emanuel - Wahlberg, Herman Alfred Leonhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Officer 1882, Kaptajn 1890, 1912—27 Oberst
og Chef for Hordalands Infanteriregiment. W.,
der væsentlig har beskæftiget sig med de
Bergenske Afdelingers ældre Historie, har udgivet
følgende Bøger: »Det gamle Bergenhusiske
Re-giments Historie« (1901), »Felttogene 1716 og
1718« (1903) og »Toget til Bohuslen 1788« (1905),
foruden en Række krigshistoriske Afhandlinger
i »Norsk Mil. Tidsskrift«.
(N. S.). K. F.
Vahl, Martin, dansk Botaniker, f. 10.
Oktbr 1749 i Bergen, d. 24. Decbr 1804 i
Kjøbenhavn som Professor i Botanik ved
Universitetet. Han blev Student 1766, studerede under
Linné i Uppsala fra 1769 til 1775 og foretog
forskellige videnskabelige Rejser. 1779 blev han
Lektor i Botanik ved den botaniske Have i
Kjøbenhavn og ti Aar senere Lærer ved
Naturhistorieselskabet, 1801 overtog han
Professoratet i Botanik ved Kjøbenhavns Universitet. V.’s
botaniske Arbejder tilhører den beskrivende
Botanik, og han var en fremragende
Systematiker, som har erkendt og opstillet mange ny
Slægter og Arter; han var Udgiver af Flora
danica (16.-21. Hæfte, 1787-1803) og 1788
Medstifter af det 1804 igen ophævede
»Naturhistorieselskab«, i hvis Skrifter han var den
væsentligste Medarbejder; desuden har han skrevet
Symbolæ botanicæ (Kbhvn 1790—94, med 75
Kobbertavler), Eclogæ Americanæ (3 Hæfter
[det sidste udgivet efter V.’s Død af
Tönder-Lund og Thonning], Kbhvn 1796—1807, med 30
Kobbertavler), Icones illustrationi plantarum
americanarum in Eclogis descriptarum
inservientes (Kbhvn 1798—99, med 30 Tavler),
Enumeratio plantarum (2 Bind [det sidste udgivet
efter V.’s Død af Tönder-Lund, Hornemann og
Thonning] Kbhvn 1804—06), og desuden har
han efterladt sig store og vigtige Manuskripter,
som nu forefindes i botanisk Haves Bibliotek.
En Saxifragacé er af Thunberg kaldet Vahlia
efter ham. Oehlenschläger skrev sit smukke
Digt: »Dækker Graven, Blomster smaa« ved
hans Død. (Litt: »Biogr. Leks.« XVIII).
(V. A. P.). A. M.
Vahl, Martin, dansk Geograf, f. 15. Apr.
1869 i Aarhus, Søn af ovennævnte Provst J. V.,
Student fra Herlufsholm 1887. Efter i 1895 at
have taget teologisk Embedseksamen kastede
V. sig med Iver over Studiet af Naturhistorie
og Geografi og blev 1900 cand. mag. med
Udmærkelse. 1904 Dr. phil. paa en Afhandling om
Madeiras Vegetation. 1900—20 Lærer ved N.
Zahles Skole og Seminarium. 1921 Professor i
Geografi ved Universitetet og Bestyrer af
Universitetets geografiske Laboratorium. 1922
Vicepræsident i »Det kongelige danske geografiske
Selskab«, Medlem af Kommissionen for Ledelsen
af de geologiske og geografiske Undersøgelser
i Grønland og Censor i Geografi ved
Lærereksamen. 1925 Medlem af Indenrigsministeriets
Udvalg for videnskabelige Undersøgelser i
Grønland.
Det er i Særdeleshed Plantegeografien, som
har haft V.’s Interesse. 1901 og 1902 foretog
han 2 Studierejser til Madeira, og Resultatet
af disse Rejser blev hans udmærkede
Afhandling om Madeiras Vegetation. Senere har V.
foretaget Rejser til næsten alle europæiske
Lande og 1920—21 atter til Madeira. Hans
videnskabelige Produktion, der staar i nøje
Tilknytning til disse Rejser, omfatter
hovedsagelig Arbejder af klimatologisk og
plantegeografisk Indhold: »Kvartære Stepper i
Mellemeuropa« (1902), »Vegetationen i Dobrogea« (1907),
Zones et biochores géographiques (1911), Types
biologiques dans quelques formations végétales
de la Seandinavie (1911), Growth-forms of some
plant-formations of Swedish Lapland (1913),
Growth-forms of some plant-formations of
Southern Norway (1919) og »Vegetationskort
over Sydamerika« (1920). Sammen med Dr.
phil. G. Hatt har V. udgivet en geografisk
Haandbog »Jorden og Menneskelivet« I—IV
(1922—27), sammen med Lektor C. C.
Christensen og Lektor P. Andersen Lærebøger til Brug
i Mellemskolen og Gymnasier og paa
Seminarier.
E. St.
Wahl [va.l], Walter August, finsk
Kemiker, f. 8. Oktbr 1879 1 Viborg, blev Doktor 1908,
var 1919—24 Professor i Kemi ved Åbo
Akademi og blev 1923 Docent ved Helsingfors
Universitet. W. har især studeret Stoffernes
Forhold ved høje Tryk og meget lave
Temperaturer, bl. a. Krystalformerne af Ilt, Kvælstof og
Kuldioxyd, samt undersøgt Sammenhængen
mellem kemisk Konstitution og Krystalform.
S. P.
Wahlberg [’va.lbærj], Carl Ferdinand
Emanuel, finsk Læge og skønlitterær
Forfatter, f. 1847, d. 28. Marts 1920. W. blev Dr.
med. & chir. 1873, Militæroverlæge 1895, var
Chef for Medicinalstyrelsen 1902—06; han har
udgivet mange Smaaskrifter angaaende
Militærlægevirksomhed samt om almindelig Syge- og
Sundhedspleje og som skønlitterær Forfatter
Fortællinger, hvoraf de bedste handler om hans
Fødeegn ved Volgas Sletter.
Eva M.
Wahlberg [’va.lbærj], Herman Alfred
Leonhard, svensk Landskabsmaler, f. 13.
Febr 1834 i Sthlm, d. 4. Oktbr 1906 i Tranås.
W., den mest »franske« af Sveriges
Landskabsmalere, begyndte som Düsseldorfer. Han tog til
Düsseldorf 1857, malede dér svenske
(Solnedgang i Bohus Len), tyske og hollandske
Landskaber og vendte 1862 hjem til Sthlm som en
dygtig Landskabsmaler, ferm i den Gude’ske
Teknik. Efter nogle Aars Ophold hjemme, hvor
det store og pragtfulde »Motiv fra Kolmården«
(1866, Sthlm’s Nationalmuseum) vandt megen
Anerkendelse, rejste W. 1866 til Paris. Her gik
han i Lære hos Corot og Daubigny og tilegnede
sig det franske Stemningsmaleris Syn og
Fremstillingsmaade. Udpræget Farvemusiker, som
han var, stemmede dette ganske med hans
Væsen. Allerede de første Arbejder fra Opholdet i
Paris (hans blivende Stade, hvorfra han jævnlig
gjorde Studierejser hjem), »Maaneskinsmotiv«
og »Fiskerleje ved den bohuslenske Kyst«
(Sthlm’s Nationalmuseum), udstillet 1868 paa
Salonen, viser Gennembrudet. Han malede
derefter en Række Landskaber, dels fra sit
Fædreland, dels fra Nizza o. a. Egne, ikke skarpe i
Lokalkarakteristikken (hans svenske
Landskaber anses saaledes ofte ikke »svenske« nok), men
virtuosmæssige, fine og næsten raffinerede i
Farvevalget og stemningsfyldte: »Svensk
Landskab i Maaneskin« (1870, Sthlm’s
Nationalmuseum), »Udsigt fra Naas« (1871, Sthlm’s Slot),
»Vaxholm i Maaneskin« (Sthlm’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
