Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wahlberg, Herman Alfred Leonhard - Wahlberg, Johan August - Wahlberg, Peter Fredrik - Wahlberg, Wilhelm Emil - Wahlbergélla - Wahlbom, Johann Vilhelm Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalmuseum), »Augustnat i Sverige« (1875), »Maj i
Nizza« (1875) og »Maaneskin, Motiv fra
Fjällbacka« (1881, de to sidste hører til den
Fürstenberg’ske Afdeling i Göteborg-Museet),
»Aften paa Hallands Väderö« (1880, Göteborg
Museet) o. s. v. Han vandt da ogsaa (foruden
Medailler paa Salonen i Paris, 1. Klasses Medaille
paa Verdensudstillingen 1878 o. s. v.) et
internationalt Ry som en af den moderne
Landskabskunsts evnerigeste Dyrkere. W. gaar løs
paa Hovedindtrykket af Landskabet,
sammentrænger alt herom og opløser Lokalfarver og
Former, som hans Pensel dog ogsaa er nænsom
overfor, i en sluttet Totalstemning. Han er
Stemningsmaleriets Banebryder i Sverige og dets
fornemste Repræsentant. Til
Luxembourg-Museet i Paris kom »Den svenske Kyst set fra
Danmark«; i Göteborg-Museet ses foruden de
alt nævnte »Maaneskin paa Søen«: »Udsigt fra
Halldarp« m. fl., i Sthlm’s Nationalmuseum bl.
a. et af hans aller dygtigste Værker »Svensk
Landskab i Maaneskin«. I Kunstmuseet i Kbhvn
ses »Maaneskinslandskab« (1889); i Bergens
Museum »Landskab«. (Litt.: J. K. Janzon, »W.«
[1909]).
A. Hk.
Wahlberg, [’va.lbærj.], Johan August, sv.
Afrikarejsende (1810—56). W. foretog sin første
Rejse 1838—45 til Kaplandet, sin anden, paa
hvilken han blev dræbt under en Elefantjagt,
1853—56. Han har foretaget meget store
Indsamlinger af Dyr, Planter og Mineraler,
hjemsendte til Sverige.
C. W-L.
Wahlberg [’va.lbærj.], Peter Fredrik, sv.
Naturforsker, f. i Göteborg 19. Juni 1800, d. i
Stockholm 22. Maj 1877. Han blev Student i
Uppsala 1818, Dr. phil. 1824, Dr. med. 1827.
Allerede 1825 var han blevet kaldet til Docent i
praktisk økonomi ved Uppsala Universitet, men
blev 1827 Adjunkt, 1828 ekstraordinær
Professor, 1836 ordinær Professor i Farmakologi og
Naturhistorie ved Karolinska Institut i
Stockholm. Han tog Afsked 1865. W. var en
dygtig Botaniker og Entomolog, som foretog mange
Rejser i Sveriges forskellige Dele og desuden
1822 til Norge, samt 1828—30 til Danmark,
Tyskland, Østerrig, Italien, Schweiz og
Frankrig. Han har leveret en Mængde Afhandlinger
til forskellige Tidsskrifter, samt har desuden
udgivet Flora gothoburgensis, I, II (Uppsala
1820—24) og »Anvisning til Svenska
Foder-Växternas kännedom« (Sthlm 1835), foruden at han
deltog i Udgivelsen af »Svensk Botanik«. W.
havde stærke praktiske Interesser og maa have
haft administrativ Begavelse. Han var saaledes
Vetenskaps-Akademiens Sekretær fra 1848 til
1866 og dens Rigsdagsmand fra 1844 til 1851.
Han valgtes 1864 til Æresmedlem af
Landbruksakademien, efter i 25 Aar officielt at have
foredraget Spørgsmaal om Skovbrug og Havebrug.
Han bidrog til Oprettelsen af det farmaceutiske
Institut i Stockholm og var Lærer der fra 1837
til 1862. W. var 1832 med at stifte »Svenska
Trädgårdsföreningen« og 1833 «Sällskapet för
nyttiga kunskapers spridande«.
(N. W.). A. M.
Wahlberg [’va.lbærk], Wilhelm Emil,
østerrigsk Retslærd, f. 4. Juli 1824 i Prag, d. i Wien
31. Jan. 1901, 1841 Dr. jur. i Wien, 1851
Privatdocent, 1854 ekstraordinær Professor, 1857—89
ordinær Professor smst. W. er en af de første,
der har stillet Strafferetten i Sammenhæng
med Socialvidenskaberne, opstillet Sondringen
mellem Lejligheds- og Sædvaneforbryderne og
undersøgt de rent sociologiske Aarsager til
Forbrydelsens Opstaaen; hans Virksomhed har
gennem hans Discipel Franz von Liszt saa at
sige sat Frugt i den internationale
Kriminalistforening. W.’s Bog »Das Prinzip der
Individualisirung in der Strafrechtspflege« (1869) var en
Revision af Strafferettens Grundbegreber; et
andet betydeligt Arbejde er hans
»Criminalistische und nationalokonomische Gesichtspunkte
mit Rücksicht auf das deutsche
Reichsstrafrecht« (1872). Han skrev endvidere bl. a. »Die
Ehrenfolgen der strafgerichtlichen
Verurtheilung« (1864), »Schöffen oder Geschworne« (1872),
»Kritik des Entwurfes einer
Strafprocessordnung für das deutsche Reich« (1873) og
samlede en Række værdifulde Afhandlinger i
»Gesammelte kleinere Schriften und Bruchstücke
über Strafrecht, Strafprocess, Gefängnisskunde,
Literatur und Dogmengeschichte der
Rechtslehre in Oesterreich«, I—III (1875, 1877, 1882).
(Litt.: H. Lammasch, »W. E. W.« [Wien
1901]; M. P. Tschubinsky i »Zeitschrift
für die gesamte Strafrechtswissenschaft«, XXIII
[1903], S. 64-83).
Fz. D.
Wahlbergélla Fr., Slægt af Nellikefamilien,
nær Pragtstjerne og ofte forenet med denne,
lave Fjeldplanter med smalle Blade og faa
Blomster, der er tvekønnede. 2 Arter i Norge,
W. apetala Fr., hvis Kronblade er hvide eller
rødlige og kortere end Bægeret, og W. affinis
Fr., hvis Kronblade er omtrent en halv Gang
saa lange som Bægeret. Den første er ikke
hyppig, den anden meget sjælden.
A. M.
Wahlbom [’va.l-], Johann Vilhelm Karl,
svensk Maler, f. 16. Oktbr 1810 i Kalmar, d. 23.
Apr. 1858 i London. W. gik først Militærvejen,
men ombyttede snart Krigsakademiet med
Kunstakademiet (under Westin); samtidig
virkede han som Lærer ved Ling’s Gymnastik og
fik her en gunstig Lejlighed til Studiet af
nøgen Model. De mange Tegninger, han nu
udførte med Pen, Radernaal, litografisk Kridt m.
v., behandler vel alskens Emner, men kredsede
dog særlig om det menneskelige Legeme og
yndede Fremstillingen af herkuliske Skikkelser
med bravurmæssigt Muskelapparat; han udgav
bl. a. Illustrationer til Ling’s »Asarne« (i
Radering, 1833) og 6 Hæfter litografiske
»Fosterländska bilder« (1837—38), hvori han i en
Række Smaascener skildrer svensk Historie. 1838
kom han til Paris, slog sig igennem som
Tegner og Billedhugger (hvortil Byström havde
uddannet ham; Stockholms Nationalmuseum ejer
en lille Lerskitse »Satyr, legende med et Barn«
[1837] m. m.), og det var mere Nødvendigheden
af Akademistipendier end indre Trang, der
førte ham over i Malerkunsten. Han studerede
under Winterhalter. En Bestilling (der
imidlertid senere tilbagetoges) fra et engelsk Firma
paa Illustrationer til Fryxell’s Gustaf Adolf’s
Historie gav Anledning til Studierejser i
Tyskland og Østerrig og ret indgaaende Studier af
det 17. Aarhundredes kulturhistoriske Apparat.
Disse Arbejder satte senere Frugt i hans
berømte historiske Malerier: »Erik Stenbock«,
»Maria Eleonora ved sin Mands Kiste«, »Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
