Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walberg, Frans Gustaf Emanuel - Valbert - Valbirk - Valborgs Dag - Val Bregaglia - Valbuena, Antonio de - Valby - Valcarès - Valcea - Walcheren - Walckenaer, Charles Athanase - Valckenaer, Lodewijk Kaspar - Valckenborch, van - Walcker, Eberhard Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indledning) af Lebrijas Gramatica castellana fra
1492 (Halle 1909), til det sidstnævnte Omraade
den indgaaende lydhistoriske Undersøgelse
Saggio sulla fonetica del pariare di Celerina-Cresta
(Lund 1907).
K. S.
Valbert [val’bæ.r], G. se Cherbuliez, V.
Valbirk, d. s. s. Ær (se
Lønfamilien), benyttes ogsaa som Betegnelse for stærkt
masret Birketræ, undertiden ogsaa for særlig
masret Ahorn og Æl.
K. M.
Valborgs Dag, 1. Maj. Den hellige
Walpurgis (d. 779), en engelsk Kongedatter, blev
Abbedisse for Klosteret Heidenheim i Schwaben.
Hendes Helgendag vakler mellem Dødsdagen og
25. Febr (Helgenudnævnelsesdagen), idet man
har paakaldt hende som Befordrer af Markens
Grøde, men særlig har man sat hendes Navn i
Forbindelse med den Folketro, der knytter sig
til den 1. Maj. Smlg. Fester, Bind VII, S.
915 ff. (Litt.: Feilberg: Jysk Ordbog, III,
S. 993 ff.).
(A. O.). H. El.
Val Bregaglia, se Bergell.
Valbuena [wal’wuæna], Antonio de, f.
1840 eller 1844, spansk Forfatter, Jurist, sluttede
sig til det carlistiske Parti og deltog i
Carlistkrigen 1870. Siden skabte han sig en baade
anset og frygtet Stilling som satirisk Bladmand og
Publicist. V. benyttede under denne
Virksomhed oftere Pseudonymer som Juan Paseante,
Venancio Gonzalez og Miguel de Escalada. Sine
satiriske Skrifter kaldte han Ripios, og med
ætsende Brod vendte han sig i disse ikke blot
mod litterære Personligheder, mod Det spanske
Akademi og dets Ordbog, men ogsaa mod
Adelen og mod politiske Forgrundsfigurer. 1883
udkom Ripios aristocráticos, fulgt af et nyt Bind
Aaret efter, og fra 1891 er 3 Bind Fe de erratas
del Diccionario de la Academia.
E. G.
Valby, en S. f. Frederiksberg liggende
Bydel af Kbhvn, tidligere hørende til Hvidovre
Sogn (Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt), nu til
det fra 1. Jan. 1901 i Hovedstaden indlemmede
Valbydistrikt, der bestaar af Byerne
Valby og Vigerslev samt Kongens Enghave og
Damhus Sø. Distriktet udgør nu de to
Kirkesogne: Jesuskirkens og Frederiksholms. Se i
øvrigt under Kbhvn.
(H. W.). M. S.
Valcarès [valka’ræ.s], (Vascarès), Strandsø i
det sydlige Frankrig mellem Rhônes Hovedløb
og Petit Rhône i Landskabet Camargue, 60 km2.
Meget lavvandet.
E. St.
Valcea [’valt∫ea], Rimnicu-V. eller
Rimnik, By i Rumænien, Hovedstad i et Distrikt
af samme Navn, ligger 157 km NV. f. Bukarest
paa højre Bred af Aluta, der her optager
Rimnicu, og ved Banen, der over Rødetaarn Passet
fører til Sibiu (Hermannstadt). 7000 Indb. I
Omegnen dyrkes Vin, og ved det nærliggende
Ocna brydes Sten salt. V. er Sæde for en Biskop
og har Rester af et Citadel, der har spillet en
Rolle i Rumæniens Historie.
(H. P. S.). N. H. J.
Walcheren [va£kərə(n)], en til den
nederlandske Prov. Zeeland hørende Ø beliggende
mellem Schelde-Mundingen og Nordsøen, er
skilt fra Noord Beveland ved Veergat og fra
Zuid Beveland ved Sloe, over hvilken der fører
en Bro. W. er 209 km2, 22 km lang, 18 km bred,
bestaar af meget frugtbar Marsk jord og er
beskyttet mod Oversvømmelser dels ved Klitter i
NV., dels ved mægtige Dæmninger i SV. ved
Westkapelle. Dæmningerne her hører til de
største i Verden. Hovedstaden er Middelburg,
vigtigere er Havnestaden Vlissingen; c. 60000
Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Walckenaer [val’kna.r], Charles
Athanase, Baron, fransk Lærd, f. 1771, d. 1852 som
Sekretær i Académie des inscriptions. W. har
bl. a. skrevet Histoire de la vie et des ouvrages
de La Fontaine (1820, 4. Oplag 1858) og
Mémoires touchant la vie et les écrits de Mme de
Sévigné (6 Bind, 1842—65). Paa den geografiske
Videnskabs Omraade indlagde han sig
Fortjeneste ved Udgivelsen af Histoire générale des
voyages (21 Bind, 1826—31) og Géographie
ancienne, historique et comparée des gaules (3
Bind, 1839, ny Udgave i 2 Bind 1862). Han har
ogsaa skrevet et entomologisk Værk Histoire
naturelle des insectes (4 Bd, 1836—47).
M. V.
Valckenaer [’fa£kəna.r], Lodewijk Kaspar,
nederlandsk Filolog, f. i Leeuwarden 7. Juni
1715, d. i Leiden, hvor han siden 1766 havde
virket som Professor, 14. Marts 1785. Han
virkede især som filologisk Kritiker og udgav bl. a.
Tragedier af Euripides, Falaris’ Breve og de
græske Bukolikeres Digte. Desuden skrev han
Diatribe in Euripidis perditorium dramatum
reliquias (1768). Efter V.’s Død udkom hans
Opuscula philologica, critica, oratoria (2 Bind,
1808—09) og Selecta ex scholis Valckenarii (2
Bind, 1815-17).
H. H. R.
Valckenborch [’fa£kə(n)bårk], 1) Lucas
van, flamsk Maler, f. i Mecheln vist 1540, d. i
Nürnberg 1625(?). V., der 1564 blev Mester i
Mechélns Lukasgilde og 1566 som reformert
flyttede til Aachen, uddannede sig efter P.
Brueghel d. æ., og malede smaa omhyggelig
udførte Landskaber med Borgruiner o. l. og
livfuld Figurstaffage. I Kunstmuseet i Kbhvn ses
bl. a. »Bondebryllup« (1574) og
»Bondelystighed« (Rundbilleder fra Badstuen ved
Frederiksborg). Værker af V. i Museer i Berlin,
Braunschweig, Wien, Madrid m. m. Sønnen: 2)
Frederic v. V. (1570—1623) malede i Faderens
Manér, og Broderen 3) Maerten v. V., f. i
Mecheln 1542, d. efter 1604 (Billeder i Museerne
i Wien [»Kermesse«], i Frankfurt a. M.
[»Trojas Ødelæggelse«], Dresden [»Babelstaarnet«]
m. m.) var ligeledes hans Elev; 1559 optoges
han i Mechelns Mestergilde; han virkede en
Tid i Frankfurt a. M. og Antwerpen. 4)
Theodor (Dirk) V. (Valkenborg), f. 1675 i
Amsterdam, d. 1725 i Surinam, Elev bl. a. af
J. Weenix, virkede en Tid i Tyskland og især
i Wien, derefter hjemme bl. a. med
Udsmykning af Loo-Slottet og udvandrede senere til
Indien; af ham ejer Moltke’s Galleri et
Stilllebenstykke.
A. Hk.
Walcker [’valkər], Eberhard
Friedrich (1794—1872), tysk Orgelbygger, grundede
1820 i Ludwigsburg et Værksted for
Orgelbyggeri og anvendte talrige Forbedringer og
Opfindelser ved de fortræffelige Instrumenter, der
udgik derfra, saaledes at hans Etablissement
blev verdensberømt. W.’s Sønner har fortsat
hans Arbejder og hævdet de W.’ske Orglers Ry
i Tyskland og ud derover.
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
