Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valckert, Warnard (Werner) van - Walcott, Charles Doolittle - Walcourt - Wald - Valdagno - Valdaj - Valdaj-Højene - Waldau, Max - Valdec (Valdets), Ralph (Rudolf) - Waldeck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valckert [’falkərt], Warnard
(Werner) van, hollandsk Maler og Raderer, f.
omkring 1590, vistnok i Amsterdam, d. efter 1635.
V., som synes at have været Elev af H.
Goltzius og var en søgt Maler (1632 Fajancemaler i
Delft), har sine Hovedværker, en Del dygtige
Gruppemalerier (»Regentbilleder« o. l.), i
Amsterdams Rijksmuseum. I Gaunø-Samlingen
findes fire allegoriske Fremstillinger af de Syges
og de Sundes Opfattelse af Lægen (jfr. K.
Madsen, Kunstmuseets Aarsskrift, II).
A. Hk.
Walcott [’wå.£kət], Charles Doolittle,
nordamerikansk Geolog og Palæontolog, f. 31.
Marts 1850 i Mills (New York), d. 9. Febr 1927
i Washington. Efter i 3 Aar at have arbejdet
ved Staten New Yorks geologiske Undersøgelse,
knyttedes han 1879 til United States Geologicai
Survey, hvis Direktør han blev 1894. Allerede
1892 var han imidlertid indtraadt i Bestyrelsen
for United States National Museum og blev
1907 Direktør for dette og tillige »Sekretær«
(Direktør) ved Smithsonian Institution. W.
undersøgte navnlig algonkiske og kambriske
Aflejringer og deres Fauna (især Brachiopoder
og Trilobitter).
J. P. R.
Walcourt [val’ku.r], By i den belgiske Prov.
Namur, ved Heure og Jernbanen
Charleroi-Vireux, har en smuk Kirke, Jernindustri,
Stenbrud og (1924) 2000 Indb. Ved W. sejrede
Englænderne og Hollænderne over Franskmændene
25. Aug. 1689.
(M. Kr.). M. H-n.
Wald [valt], By i preussisk Rhin-Provinsen,
Regeringsdistrikt Düsseldorf, 3,5 km NV. f.
Solingen, har (1925) 27443 Indbyggere. Betydelig
Fabrikation af Paraplyer, Maskiner, Jern- og
Staalvarer, særlig Knive, Gafler og Staalbøjler,
Bronzevarer, Vægte, Værktøj, Teglbrænderi; i
Nærheden Stenbrud.
(Joh. F.). O. K.
Valdagno [val’danjo], By i det nordøstlige
Italien, Prov. Vicenza, ligger 21 km NV. f.
Vicenza 300 m o. H. paa højre Bred af Agno.
(1911) 10990 Indb. V. driver nogen Uld- og
Silkeindustri og har Sporvej til Vicenza.
(H. P. S.). C. A.
Valdaj, By i det vestlige Storrusland,
Guvernementet Novgorod, ligger c. 140 km ØSØ. f.
Novgorod 201 m o. H. paa den sydlige Bred af
den 39 km2 store V.-Sø. (1920) 3476 Indb. V.,
der ligger paa den gamle Handelsrute mellem
Moskva og Novgorod, omtales første Gang 1495
og stammer fra Republikken Novgorods Dage,
da den var et vigtigt Toldsted paa den nævnte
Handelsvej. Jernbanerne har frataget V. al
Betydning.
(H. P. S.). N. H. J.
Valdaj-Højene eller Valdaj-Bjergene,
Valdajskija gory, den højeste,
nordvestlige Del af Mellemrusland, strækker sig med
en Længde af 150 km og en Bredde af 140 km
fra den sydlige Del af Guvernementet Novgorod
ind i Tver og spiller i hydrografisk Henseende
den største Rolle som Vandskel og Udgangssted
for Floderne Volga, Dnjepr og Zapadnaja,
(vestlige) Dvina (Tyskernes Düna) samt for
Tilløbene til Ilmen Søen. V. har en gennemsnitlig
Højde paa 165 m og hæver sig indtil 322 m
o. H. Underlaget er Sandsten og Kalksten, og
Jordsmonnet dannes væsentligst af Ler med
talrige erratiske Blokke, der ogsaa i Mængde
ligger frit paa Overfladen. Selve Terrainformen
er en Vekslen af skovklædte Bakkedrag med
stejle Højdegrupper, mellem hvilke ligger
Dalstrøg og kløftagtige Indsænkninger med Søer
og Mosedrag. V. har et barskt Klima, og de
aarlige Middeltemperaturer ligger c. 2° lavere
end Omgivelsernes. Tidligere var saa godt som
hele Partiet skovklædt; store Arealer er
efterhaanden tagne under Kultur;
Befolkningstætheden er dog kun 15 pr. km2. Foruden V. i
denne snævrere Betydning forstaar man
undertiden herved hele det nordvestrussiske
Bakkeplateau eller det alauniske Plateau, der
omfatter Dele af Guvernementerne Vitebsk,
Pskov, Novgorod, Tver og Smolensk eller et
samlet Omraade paa over 175000 km2.
(H. P. S.). N. H. J.
Waldau [’valda^u], Max, se Hauenschild,
R. G. Sp. v.
Valdec [’valdæts] (Valdets), Ralph
(Rudolf), jugoslavisk Billedhugger, f. c. 1875.
V., Elev af Professor ved Zagrebs Akademi, har
vundet Navn som sit Lands betydeligste
Portrætskildrer (Dronningen [1924] o. m. a. af
den kgl. Familie, Biskop Strossmayer m. v.).
Han har skabt adskillige Monumentalværker,
der roses for deres skønne, beherskede Form og
Følelse; Epitafiet med legemsstore Figurer over
nævnte Biskop Strossmayer i
Djakovo-Katedralen, Monument over Digteren Krainjčevič i
Serajevo, Statuen »Digter-Læreren« i Belgrad
m. v.
A. Hk.
Waldeck [’valdæk], en til det tyske Rige
hørende Republik, tidligere Fyrstendømme, ligger
i det vestlige Preussen, er 1055 km2 og
begrænses mod N. og Vest af Provinsen Westfalen,
mod S. og Ø. af Provinsen Hessen-Nassau. W.
hører til de højest liggende Landstrækninger
mellem Rhinen og Weser. Den højeste vestlige
Del, det saakaldte Upland, hører til de rhinske
Skiferbjerge, der her i Hegekopf naar en Højde
af 843 m. Floderne hører til Wesers
Flodomraade, de betydeligste er Eder mod SØ. og
Diemel langs Nordvestgrænsen; ved Opstemning af
den første er der neden for Byen W. dannet en
13 km lang Sø. I geologisk Henseende tilhører
Landets østlige Del Triasformationen, den
vestlige Del den devoniske Formation. Mod Ø.
findes flere Steder Gennembrud af Basalt, mod
Vest af Diabas og Porfyr. Klimaet er p. Gr. a.
Højden temmelig raat, Frugtbarheden i det
hele ringe, størst i Egnen om Eder og mod NØ.
W. har (1925) 55816 Indbyggere, 53 pr. km2.
93,1 % er Protestanter, 4,1 % Katolikker, 0,9 %
Jøder. Indbyggerantallet har i en Række af
Aar været omtrent uforandret. Tilbøjeligheden
til Udvandring navnlig til Nordamerika og de
industririge Egne i Westfalen og
Rhin-Provinsen er særlig stærkt udviklet hos den sachsiske
Befolkning mod N. og Vest i Landet, mindre
hos de mod SØ. boende Frankere, der i det
hele skiller sig fra Sachserne i Karakter, Sæder
og Dialekt. Hovederhvervet er Agerdyrkning
og Kvægavl, der sysselsætter 47 % af
Befolkningen. Hovedprodukterne er Korn, særlig Rug
og Havre, Hør, Kartofler, Uld, Kvæg og
Mineralvand, der næsten alle tillige er Genstande for
Udførsel. Industrien er ubetydelig. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
