Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 437 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valera y Alcalá Galiano, Juan - Valeriana - Valerianaceæ - Valerianella - Valerianesyre - Valerianus, Publius Licinius - Valeria via - Valerius

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

visse Kompositionsfejl og Tilbøjelighed til
Digressioner er Formen tit beundringsværdig, og
Sproget bærer det samme ægte nationale
Stempel, som virker saa dragende paa enhver Elsker
af den ældre spanske Litteratur, uden at man
dog kan beskylde V. for villet Arkaisering eller
Pære-Spanskhed. Til V.’s mest fremtrædende
Romaner og Noveller — som ogsaa har vundet
Anerkendelse i Udlandet — hører Pepita
Jiménez (1874), Las ilusiones del doctor Faustino
(1875), El comendador Mendoza (1877), Doña
Luz (1879), Genio y figura (1897) og Morsamor
(1899). Nogle korte Fortællinger o. l.,
hvoriblandt den elegante Asclepigenia og den
ejendommelige vittige Gopa, er samlede i Cuentos,
diálogos y fantasias (Madrid 1887), medens man
især i Disertaciones y juicios literarios (smst.
1890) finder adskillige af hans bedste
litterærkritiske o. l. Afhandlinger. En fuldstændig
Udgave af denne udmærkede Forfatters Værker,
der beregnedes til at blive c. 40 Bind, begyndte
at udkomme 1907 i Madrid.
E. G.

Valeriana L. (Baldrian, norsk
Vendelrot), Slægt af Baldrianfamilien, mest fleraarige
Urter med hele
eller fjersnitdelte,
hvide eller røde
Blomster i en af
Kvaste sammensat
Top og Frugter
med Fnok af
fjerdelte Haar. C. 150
Arter, af hvilke
kun et Par lever
i Norden. V.
officinalis L.
(Læge-Baldrian) har
tvekønnede
Blomster; den bliver
0,50—1 m høj og
er fleraarig.
Bladene er
fjersnitdelte og har
13—19 lancetdannede,
tandet-savtakkede
eller helrandede
Afsnit (Fig.). Den
vokser i Enge, i
Grøfter og i
fugtig Skovbund.
Rodstokken,
Baldrianrod, har
siden Oldtiden
været benyttet og
benyttes endnu som et over for nervøse
Lidelser virksomt beroligende Middel; den
bedste Droge faas af Planter fra Bjergegne
(Mellemtyskland og flere andre Steder). Den er
ret almindelig i Danmark og Norge;
Rodstokken af vore nordiske Planter indeholder for lidt
af den æteriske Olie, der giver Lægemidlet dets
Værdi. V. excelsa Poir. (Hyldbladet
Baldrian) adskiller sig fra foregaaende, ved at
Bladene har 7—11 æg-lancetdannede eller
elliptiske, groft tandede Afsnit; den er hyppig i
Danmark i fugtige Skove, ved Bække og paa
Enge og blomstrer i Højsommeren ligesom
foregaaende. V. dioeca L. (Tvebo-Baldrian)
er tvebo og 10—30 cm høj; Stængelbladene er
fjersnitdelte og Grundbladene ægformet-ovale,
hele og oftest helrandede. Ret almindelig paa
Enge i Danmark; den blomstrer i Maj.
Rodstokken af V. Celtica L. (Alperne) anvendes til
Parfume; den gaar under Navn af Narde og
var tidligere Lægeplante af høj Anseelse. De
2 først nævnte Arter o. a., indførte Arter
dyrkes som Prydplanter.
A. M.

Læge-Baldrian.

Valerianaceæ, se Baldrianfamilien.

Valerianella, se Vaarsalat.

Valerianesyre, C₅H₁₀O₂, hører til de fede
Syrer. Der kendes 4 isomere V. Normal V.,
CH₃(CH₂)₃.COOH, faas ved Forsæbning af
Butylnitril og er en Vædske, der koger ved 186°,
har Vægtfylde 0,9562, og hvis Lugt ligner
Smørsyrens. Den er opløselig i 27 Rumfang Vand
ved 16°. — Isovalerianesyre, (CH₃)₂CH.
CH₂.COOH, faas i ren Tilstand ved Forsæbning
af Isobutylnitril. Den almindelige Isobutylnitril
findes bl. a. i Rødderne af Valeriana officinalis
og fremstilles ved Destillation af Baldrianrod
med Vand og ved Iltning af Fuselolie. Den
koger ved 176° og har en ubehagelig Lugt.
Fremstillet paa sidstnævnte Maader indeholder den
tillige den tredie isomere V.,
Metylætyleddikesyre, CH₃.CH₂.CH(CH₃).COOH, som
eksisterer i to optisk isomere Modifikationer og
koger ved 177°. Den fjerde isomere V. er
Trimetyleddikesyre (s. d.), (CH₃)₃C.COOH,
som er fast og krystallinsk; den smelter ved
35°, koger ved 164°, lugter stikkende surt og er
ved 20° opløselig i 40 Dele Vand. Alle de
nævnte Syrer er enbasiske. Flere Alkylsalte har
fundet teknisk eller medicinsk Anvendelse f. Eks.
Amylvalerianat som Æbleæter og
Mentholvalerianat eller Validol (s. d.) mod Søsyge.
(O. C.). S. P.

Valerianus, Publius Licinius, romersk
Kejser 253—260, blev som Statholder i Rætien
og Noricum udraabt til Kejser af sine Soldater
ved Kejser Gallus’ Død. Skønt V. var en ret
dygtig Regent, kunde han dog ikke hindre
Fjenderne i paa alle Kanter at trænge frem over
Grænserne. Efter at have taget sin Søn
Gallienus til Medregent og overdraget ham
Styrelsen af Rigets vestlige Dele gik han selv mod
Perserne, men blev taget til Fange og levede i
Fangenskab til sin Død, som indtraf 10 Aar
efter.
H. H. R.

Valeria via, se Via Valeria.

Valerius, romersk patricisk Slægt, omtales
allerede i Kongetiden. Fra Republikkens ældste
Tid nævnes Publius V. med Tilnavnet
Poplicola, som han skal have erhvervet sig paa
Grund af den Iver, hvormed han værnede om
Folkets Rettigheder; ham tilskrev man den
første Lov om Provokationen (s. d.). En Lucius
V. Potitus var Konsul 449 f. Kr. sammen
med Marcus Horatius (se Horatius, 4) og
gennemførte som saadan Love til Fordel for
Plebejerne. Stor Krigsberømmelse vandt
Marcus V. Corvus, der 349 indlod sig i
Tvekamp med en Galler, hvem han efter Sagnet
besejrede ved Hjælp af en Ravn, der kom og
satte sig paa hans Hjælm. I de følgende Aar
valgtes han gentagne Gange til Konsul og
Diktator og vandt mange Sejre over Volsker, Æquer
og Samnitter. Om andre Mænd af dette Navn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>