Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wales - Wales, Prins af - Valestrand - valete - Valette, Charles Jean Marie la - Valette, Jean Parisot de la - Valeur - Walewski, Alexandre Colonna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelske Tronfølgere. 1400 forsøgte Owen Glendover,
en Ætling af Llewelyn, at genvinde
Uafhængigheden og udraabtes 1402 af et walisisk
Parlament til Fyrste af W. Han anerkendtes og
støttedes af Frankrig. Ved Slutningen af
Henrik IV’s Regeringstid (1399—1413) lykkedes det
England at genvinde Herredømmet over W.,
som 1536 af Henrik VIII fuldstændig forenedes
med England. Omkring 1800 opstod en endnu
levende national Genrejsning, der forsøgte at
gennemføre Krav om en Særstilling i Riget.
Som Led i denne Bevægelse afholdes aarlige
Massemøder med litterære Konkurrencer (se
Eisteddfodd), og der er blevet kæmpet
kraftigt mod den anglikanske Kirke med det
Resultat, at Statskirken ophævedes for W.’s
Vedkommende 1914. W. har nu egen
Ærkebiskop i St. Asaph (Denbigshire). Der findes
University colleges i Aberystwybh, Bangor,
Cardiff og Swansea. 1924—25 besøgtes disse af
2634 Studenter. (Litt.: S. Baring-Gould,
A book of North W. [1903]; samme, A book
of South W. [1905]; O. M. Edwards, The
Story of the Nations, »Wales« [London 1901];
samme, A short history of W. [1902];
Trevor Lewis, Sur la distribution du parler
gallois dans le Pays de Galles, d’après le
rencensement de 1921. [Annales de Geographie
XXXV, 1926]).
M. H-n.
Wales [wei£z], Prins af (ɔ: Fyrste af),
har siden 1301 været Titlen for den engelske
Tronfølger, saafremt denne er ældste Søn af den
regerende Konge eller Dronning eller af en
afdød Prins af W. Dør Prinsen af W. som
Enkemand og efterlader sig kun kvindelige Arvinger,
bliver den ældste af disse Prinsesse af W. (en
Titel, der naturligvis altid tilfalder Prinsens
Gemalinde). Ogsaa Prinsen af W.’s ældste Søn
kan i sin Faders Levetid betegnes ved Titlen,
men altid med Tilføjelse af Fornavn. Prinsen
af W.’s Devise blev under Verdenskrigen
ændret til I serve. — Den første engelske
Kongesøn, der blev Prins af W., var den senere Kong
Edvard II, der var født 1284 paa Slottet
Carnarvon i Wales, men dengang var yngre Søn.
H. J-n.
Valestrand, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt,
Hordaland Fylke, 58,8 km2, hvoraf kun 0,8 km2
Ferskvand. (1920) 1056 Indbyggere, altsaa c. 18 pr.
km2. V., der tillige udgør V. Sogn under Sveio
Præstegæld, omgives af Herrederne; Sveio,
Moster, Stord, Fjelberg, Ølen og Vikebygd samt
begrænses mod Ø. af den Fjeldberg Herred
tilhørende Del af Aalfjorden. V. er en smuk Bygd,
der ligger mellem Bømmelfjorden og dennes
mod S. gaaende Arm Aalfjorden og bestaar
næsten udelukkende af Fastland. Der er kun en
Del ganske smaa Øer. Den østlige Del af
Herredet er opfyldt af temmelig bratte og for det
meste nøgne, men ikke høje Koller. Den
Kystrand, der ligger Vest for disse Fjelde, er et
bredt, kuperet Landskab med tæt Bebyggelse;
paa Østsiden gaar derimod Fjeldene som Regel
temmelig brat ned til Fjorden. Der findes ikke
lidet af Skov, dels Furu, dels Løvskov, og
temmelig mange veldyrkede Gaarde. Af Arealet er
5,2 km2 Ager og Eng, 11,7 km2 Skov, 0,8 km2
Ferskvand, Resten Snaufjeld, Vande, Myrer,
Udmark m. m. Af Fabriksdrift mærkes en
Baadslip og Motorværksted. Grubedrift er der ikke
i V.; derimod findes nogle gode, men ikke
synderlig drevne Hellestensbrud. Blandt større
Gaarde kan nævnes Eidsvaag, Hausgjerd og
Eikeland. Fra Eidsvaag i Herredets nordligste
Del gaar der Hovedveje S. over til Haugesund.
Antagen Formue 1925 var 1451000 Kr. og
Indtægt 396000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Johan Vibe, »Søndre Bergenhus Amt«
[Oslo 1896]).
(P. N.). M. H.
valete, se vale.
Valette [va’læt], Charles Jean Marie
la, fransk Statsmand, Markis, f. 25. Novbr 1806,
d. 2. Maj 1881, havde flere diplomatiske Hverv,
saaledes var han 1837—41 Legationssekretær i
Stockholm, 1843—45 Generalkonsul i Ægypten,
fransk Minister i Hessen-Kassel 1846—48 og
1850—53 ekstraordinær Gesandt i
Konstantinopel. Ved sin Hjemkomst blev han Senator.
Imidlertid drog han igen 1860—61 som fransk
Minister til Konstantinopel og blev 1861—62
Afsending i Rom. Marts 1865—67 var V.
Indenrigsminister og viste megen Strenghed mod
Pressen, en Tid — fra Septbr 1866 — ledede
han ogsaa midlertidig Udenrigsministeriet.
Under spændte udenrigspolitiske Forhold, medens
Preussen efter den østerrigske Krig havde faaet
Magten i Tyskland, udstedte han en
Rundskrivelse til de franske Afsendinge i Udlandet, der
ved sin fredelige Tone vakte megen Opsigt.
Novbr 1867 ombyttede han sin
Indenrigsministerpost med Udenrigsministeriet, som han
styrede i fredsvenlig Aand til Juli 1869, blev
derpaa Gesandt i London, men opgav Posten,
da Ministeriet Ollivier kom til Magten 1870.
(J. L.). H. J-n.
Valette [va’læt], Jean Parisot de la,
f. 1494, d. 21. Aug. 1568, tilhørte en gammel
fransk adelig Slægt fra Languedoc og blev efter
at have været Storprior for Saint-Guilles og
efter berømmelige Kampe med Barbareskerne,
valgt til Stormester for Malteserordenen 21.
Aug. 1557. Han genoprettede Tugten inden for
Ridderordenen, og dennes Overhoveder i
Tyskland og Venedig, der havde gjort sig næsten
uafhængige, tvang han til at lystre. Derpaa
optog han Krigen mod Muselmændene med Kraft,
saa at Sultan Suleiman II 1565 sendte en
vældig Flaade mod Malta. Angrebet var frygteligt
og varede fra Maj til September, da det endelig
lykkedes Stormesteren at fordrive Tyrkerne.
Derpaa grundede han Hovedstaden La Valetta
18. Marts 1566, opkaldt efter ham selv, og
værnede Øen med kraftige Fæstningsværker. Et
Solstik voldte hans Død.
(J. L.). H. J-n.
Valeur [dansk va’lø’r, fransk va’lö.r], Værdi,
Valuta.
Walewski [valæv’ski], Alexandre
Colonna, Grev, fransk Statsmand, f. 4. Maj 1810,
d. 27. Septbr 1868. Han var uægte Søn af
Napoleon I og polsk Grevinde Maria Walewska,
der for Fædrelandets Skyld forlod sin
Ægtefælle og blev Kejserens Frille (hun ægtede
senere Marskal d’Ornano og døde 1817). W. blev
opdraget i Genève og kom 1824 tilbage til
Polen, deltog 1831 som Skrzynecki’s Adjutant i
Frihedskampen og sendtes tillige med
Wielopolski som politisk Agent til London, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
